Bolværksbillen tilhører slægten Oedemeridae, og man støder især på billen langs de danske kyster og rundt omkring i havnebyerne. Bolværksbillen kaldes også for værftsbillen, ligesom den også går under sit latinske navn Nacerda melanura.
Der er en årsag til billens navn med maritime associationer. For det er ikke kun i Danmark, at billen foretrækker at slå sig ned i kyst- og havneområder. Billen er udbredt på lignede steder over hele den tempererede zone, hvor bolværksbillen spredes gennem skibsfarten. Det formodes, at bolværksbillen har sit udspring i USA, hvor den lever i områder omkring de store søer.
Udseende
En fuldvoksen bolværksbille måler mellem 1 til 1,5 centimeter i længden. Selve billens farve er en rødgylden nuance, mens dens dækvingespidser er sorte. Den ben er sorte inderst og gulrøde længere ude. Undertiden bliver bolværksbillen forvekslet med en træbuk, da den har tilsvarende lange følehorn.
Bolværksbillens larve har en hvidgullig farve og kan blive 2 til 3 centimeter lang. Larven har træk, der gør, at den adskiller sig fra mange andre billelarver. Den har nemlig 3 par veludviklede brystfødder, ligesom den har gangvorter på tredje og fjerde bagkropsled.
Biologi og adfærd
Ønsker man at se de voksne bolværksbiller, er chancen for at støde på dem størst i perioden fra maj til oktober. Her opholder de sig ofte fremme i løbet af dagen. Når hunnen søger efter de perfekte omgivelser til hendes æglægning, går hun udelukkende efter dødt træ. Hunnen foretrækker oftest nåletræer som eksempelvis fyr, men løvtræer kan også blive anvendt til formålet.
Hendes larver skal leve af veddet inde i træet. Derfor stiller hunnen store krav til træets kvalitet. Det er blandt andet vigtigt, at træet ikke tørrer ud, mens larverne befinder sig inde i træ. Og larverne trives tilsyneladende også bedst, hvis træet er ramt af en rådsvamp og generelt er fugtigt.
Det er også årsagen til, at bolværksbillernes larver foretrækker træ og tømmer, der undertiden oversprøjtes af vand og dermed holder træet fugtig. Bolværksbillerne kan dog ikke leve i træ, der konstant er dækket af vand.
Larverne graver brede kamre i træet, der følger træets årer. De laver altså ikke gange eller tunneler, som ellers er sædvane for størstedelen af de træborende larver. Deres udvikling fra larve til udvokset bolværksbille varer mellem 1 til 3 år, alt efter larvernes betingelser i træet.
Skade
Der er ingen tvivl om, at bolværksbiller kan gøre stor skade, hvis de angriber de forkerte steder. Eksempelvis kan det være en uhyre vanskelig opgave, hvis billerne angriber kældre i huse, der er placeret på nedrammede træpæle (pilotering). Og er angrebet stort, kan det være en umulig udfordring at bekæmpe bolværksbillerne. Det kan derfor være nødvendigt at udskifte pælene, hvilket i sidste ende kan resultere i en større økonomisk udskrivning.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvis bolværksbillen angriber træ og tømmer, er det et tydeligt tegn på, at træet er fugtigt. Hvis det drejer sig om bygningstømmer i et hus, er det muligt at bekæmpe bolværksbillerne med et træbeskyttelsesmiddel, der har dokumenteret effekt over for råd og svamp, men også uønskede insekter. Undertiden kan træværket have taget så meget skade af bolværksbillernes besøg, at det kan være nødvendigt at foretage en udskiftning af træet. Her kan det være en fordel at anvende trykimprægneret træ. Man bør desuden sørge for, at fugtigheden i rummet nedsættes, således træet er mindre sårbart over for nye angreb. Det kan gøres ved hjælp af udbedring af utætheder ved at forbedre ventilationen i rummet eller ved øget dræning.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"