Latin: Rattus
Rotter er velsagtens det mest kendte skadedyr, og historisk har rotten været at takke for megen ulykke. Rotten er kendt som en smittespreder, en snedig og uvelkommen husgæst og ikke mindst en genstridig plage over hele Europa.
I Danmark har vi hovedsageligt problemer med den brune rotte, Rattus norvegicus. Denne rotte kaldes også en vandrerotte, da den vandrer rundt på må og få. Dog kan der i særligt sjældne tilfælde være tale om den sorte rotte, husrotten, som også kaldes Rattus rattus.
Udseende
Som oftest vil man støde på den brune rotte, hvis man overhovedet støder på rotter. Dette er, fordi den brune rotte i løbet af de sidste par århundreder har vandret ind på den sorte rottes territorie.
Den brune rotte har selvfølgelig en brun pels, men denne kan variere i nuance. Nogle brune rotter er mørkere i farven, nogle kan være helt grålige. Undersiden kan desuden være hvidlig eller grålig. Som voksen bliver den hele 45 cm lang, men 20 af disse 45 cm er dog blot halen. Halen på den brune rotte, er lidt kortere end kroppen.
Hanrotter er desuden oftest større end hunrotter. En hanrotte vejer typisk mellem 250 og 300 g, men de kan blive meget større. Den største, indfangede rotte nogensinde fundet i Danmark var en vild hanrotte på 545 g, altså over 0,5 kg.
Den brune rottes (Rattus norvegicus) ekskrementer er som oftest 2,0 – 2,5 cm lange, stump i den ene ende og skinnede sorte.
Husrotten, eller den sorte rotte, er lidt mindre end den brune rotte. Som voksen bliver dens krop mellem 16 og 23 cm lang og dens hale mellem 18 og 25. Husrottens hale er, i modsætning til den brune rottes, længere end kroppen. Husrottens ekskrementer er som oftest 1 cm lange, mere buet end ekskrementerne fra den brune rotte.
Biologi og adfærd
Rotter bor sammen i reder. Her kan de formere sig hele året rundt, hvis temperaturen er varm nok. Derfor formerer de sig særligt meget og hurtigt inde i bygninger, hvor der jo er opvarmet. Den gennemsnitlige rottehun får tre til fem kuld hvert år, og hvert enkelt af disse kuld kan være på 4-12 unger. En rottehun vil være drægtig i cirka 22 dage, altså lidt under en måned. Den enkelte rottes kønsmodenhed afhænger af vægt og alder. Typisk vil en rotte dog være kønsmoden i en alder af tre måneder, hvor den gerne skal veje 150 gram.
Rotten laver sin rede af hvad end blødt materiale, som den kan finde. Dette er typisk stumper, som den har gnavet af papir, plastik, sækkemateriale og endda halm. Rotter kan spise stort set alt, men til gengæld behøver de jævnligt vand, modsat mus, der nærmest aldrig behøver vand, men til gengæld er mere kræsne.
Skade
Rotter kan forvolde megen skade på inventar, hjem og selvfølgelig fødevarer. En rotte kan spise meget, og derudover kan den svine meget. Rotter gnaver nemlig gerne i forskellige dele af bygningen, hvilket i værste tilfælde kan skabe brandfare, når de tygger på ledninger og lignende. Altså kan der gå meget værdi tabt, hvis man ikke sætter en stopper for rotters færden i hjemmet.
En af de største farer er dog, at rotten er en smittespreder. Rotter er sammen med mus en af de største syndere, når det kommer til spredning af salmonellabakterier, hvilket fører til madforgiftning. Ligeledes overfører rotter Weils syge via deres ekskrementer, hvilket er særligt farligt, da Weils syge er dødeligt.
Forebyggelse og bekæmpelse
Der er flere muligheder for bekæmpelse af rotter. Efter Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse Nr. 611 er det klargjort, at den individuelle kommune skal tage sig af rottebekæmpelse, men samtidig, at det er op til hver enkelt husejer at sikre sit hjem mod rotter. Bor man i en byzone, er det vigtigt, at man desuden anmelder problemer med rotter til sin kommune. I landzoner kommer en rottebekæmper dog ud på besøg to gange om året.
Almindelig sund fornuft er en god ting hvis man vil forebygge problemer med rotter. Sørg for, at alle sprækker og huller større end 12mm lukkes med metalnet, metalplader eller andet materiale, som rotterne ikke kan gnave igennem. Lad ikke døre og vinduer stå åbne. Fjern beplantning langs bygninger, da det skaber gode gennemsteder for rotterne. Sørg for, at der ikke er mad og vand tilgængeligt for rotterne. Det kan både være fugle- og dyrefodring samt åbne skraldespande og åbne kompostbunker.
Påvisning af rotter
Da rotter er så almindeligt et problem i Danmark, kan mange mistænke rotter, selvom det kan være mus, der skaber problemerne. Heldigvis er der et par måder at fastlægge, om man har rotter eller mus i hjemmet. Hvis man får et glimt af en rotte, som virker lidt lille i det, kan det sagtens være en rotteunge. Ligegyldigt alder kan du genkende en rotte på sin hårløse, skaldede hale. Hvis man leder efter poteaftryk, vil aftryk fra en rotte generelt være langt større end fra en mus – op mod to cm i længden. Desuden har rottens poteaftryk en mere prominent form end musens rimelig lette aftryk.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"