• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Humlevoksmøl

Humlevoksmøl

I slægten af mølarter findes humlevoksmøllet, der er et forholdsvis stort møl. Humlevoksmøllet bærer også det latinske navn Aphomia sociella.

Udseende

Humlevoksmøllet er som beskrevet en af større mølarter, og møllet kan blive helt op til 20 millimeter langt, ligesom det kan have et vingefang, der kan blive op imod 40 millimeter.

Hannen og hunnen ligner ikke hinanden. Hunnen er gråbrun med en karakteristisk sort plet midt på hver af vingerne. Hannen er lyse grå med mørke siksak-bånd på forvingerne. 

Humlevoksmøllets larver har en smørgul farve, mens deres hoved er rødbrunt. De fuldvoksne larver kan blive helt op til 27 millimeter lange.

Biologi og adfærd

Det er ikke uden grund, at ordet ”humle” indgår i møllets navn. For larverne findes ofte i humlebiboer. Men et humlebibo er blot ét i rækken af reder, hvor humlevoksmøllet kan gøre det sig behageligt. De slår sig nemlig også gerne ned i gedehamsreder eller fuglereder. I sjældne tilfælde kan de endda finde på at søge mod et honningbistade.

Inde i humlebiernes bo lever humlevoksmøllene af det organiske materiale, der findes, såsom indholdet af blomsterstøv i vokskrukkerne. Men humlevoksmøllene holder sig heller ikke tilbage fra at angribe selve larverne i boet.

Når møllarverne er færdige med deres udvikling i september, forlader de boet, hvorefter de bevæger sig hen til et beskyttet område i nærheden. Her spinder de i fællesskab et puppespind, hvori de sammen forpupper sig. Et sådant puppespind kan rumme hundreder af små pupper, der er spundet sammen af en utrolig stærk silke.

Disse puppespind kan dukke op usædvanlige steder i haven. Og det er ikke uhørt, at man støder på et puppespind på opmagasinerede havemøbler, bag krukker og redskaber eller i brændestablen. Disse puppespind kan være temmelig svære at fjerne, da de ofte er spundet kraftigt fast til det pågældende underlag. Af samme årsag kan man også risikere en sand invasion af larverne eller endog de voksne møl, hvis de forpupper sig i nærheden af eller i beboelsen.

Skade

Humlevoksmøllets larver kan uden skrupler finde på at grave sig lidt ind i underlaget på det sted, hvor de forpupper sig, for at danne et fælles leje for deres puppe. De ser stort på, hvad de gnaver sig ind i. Derfor kan træværk, havemøbler, vægge eller gulve ende med at blive genstand for larvernes bid. Ofte vil skaderne efter deres gnavespor dog være af overfladisk karakter.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det er sjældent, at larverne trækker sig ind i selve boligen for at forpuppe sig. Derfor udgør de sjældent den store irritation og skade for husets beboere og anses generelt for at være ganske harmløse. Vil man dog gerne forebygge fremkomsten af humlevoksmøl, bør man fjerne humlebi- og gedehamsreder i og omkring huset, som ellers kunne virke tillokkende på møllet.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel