I slægten af mølarter findes humlevoksmøllet, der er et forholdsvis stort møl. Humlevoksmøllet bærer også det latinske navn Aphomia sociella.
Udseende
Humlevoksmøllet er som beskrevet en af større mølarter, og møllet kan blive helt op til 20 millimeter langt, ligesom det kan have et vingefang, der kan blive op imod 40 millimeter.
Hannen og hunnen ligner ikke hinanden. Hunnen er gråbrun med en karakteristisk sort plet midt på hver af vingerne. Hannen er lyse grå med mørke siksak-bånd på forvingerne.
Humlevoksmøllets larver har en smørgul farve, mens deres hoved er rødbrunt. De fuldvoksne larver kan blive helt op til 27 millimeter lange.
Biologi og adfærd
Det er ikke uden grund, at ordet ”humle” indgår i møllets navn. For larverne findes ofte i humlebiboer. Men et humlebibo er blot ét i rækken af reder, hvor humlevoksmøllet kan gøre det sig behageligt. De slår sig nemlig også gerne ned i gedehamsreder eller fuglereder. I sjældne tilfælde kan de endda finde på at søge mod et honningbistade.
Inde i humlebiernes bo lever humlevoksmøllene af det organiske materiale, der findes, såsom indholdet af blomsterstøv i vokskrukkerne. Men humlevoksmøllene holder sig heller ikke tilbage fra at angribe selve larverne i boet.
Når møllarverne er færdige med deres udvikling i september, forlader de boet, hvorefter de bevæger sig hen til et beskyttet område i nærheden. Her spinder de i fællesskab et puppespind, hvori de sammen forpupper sig. Et sådant puppespind kan rumme hundreder af små pupper, der er spundet sammen af en utrolig stærk silke.
Disse puppespind kan dukke op usædvanlige steder i haven. Og det er ikke uhørt, at man støder på et puppespind på opmagasinerede havemøbler, bag krukker og redskaber eller i brændestablen. Disse puppespind kan være temmelig svære at fjerne, da de ofte er spundet kraftigt fast til det pågældende underlag. Af samme årsag kan man også risikere en sand invasion af larverne eller endog de voksne møl, hvis de forpupper sig i nærheden af eller i beboelsen.
Skade
Humlevoksmøllets larver kan uden skrupler finde på at grave sig lidt ind i underlaget på det sted, hvor de forpupper sig, for at danne et fælles leje for deres puppe. De ser stort på, hvad de gnaver sig ind i. Derfor kan træværk, havemøbler, vægge eller gulve ende med at blive genstand for larvernes bid. Ofte vil skaderne efter deres gnavespor dog være af overfladisk karakter.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det er sjældent, at larverne trækker sig ind i selve boligen for at forpuppe sig. Derfor udgør de sjældent den store irritation og skade for husets beboere og anses generelt for at være ganske harmløse. Vil man dog gerne forebygge fremkomsten af humlevoksmøl, bør man fjerne humlebi- og gedehamsreder i og omkring huset, som ellers kunne virke tillokkende på møllet.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"