Næsten alle arter blandt de ægte tusindben (Diplopoda) er karakteriseret ved at have en lang ormeformet krop, der består af mange led (op til 340). De fleste af kroppens led har to par ben. Farven kan variere, men de mest almindelige arter er ensfarvede, mørke og med en hård “skal”.
Tusindben findes i stort antal i f.eks. kompost og råddent, vissent løv. Naturlig størrelse 20-35 mm.
Biologi
Tusindben foretrækker mørke og fugtighed, og de fleste arter lever overvejende af rådnende plantedele. Tusindbenene findes i de øverste jordlag under sten, bark og lignende steder, og som regel kommer de kun frem om natten. De kan optræde i store mængder; i skovbunden kan der være op mod 1.000 tusindben pr. m². Der er ingen tvivl om, at de ligesom regnorme spiller en rolle ved at omsætte det nedfaldne løv og ved at blande og udlufte jorden.
Normalt lægger man ikke mærke til tusindbenene på grund af, at de er aktive om natten, men af og til kan man opleve, at de begynder at vandre i store mængder, og så kan de forvilde sig ind i huse i stort antal.
Den art, man oftest støder på inden døre, er nok Archijulus sabulosus, som er et af vores største tusindben, op til 4-5 cm langt. Det er mørkt og glinsende med to gullige længdestriber ned ad ryggen.
De tusindben, der kommer ind i huset, gør ikke skade, men de kan naturligvis virke irriterende, hvis de vrimler overalt. Ofte vil antallet af tusindben falde igen efter ganske få dage, og de kan iøvrigt kun overleve kort tid i den tørre stueluft.
Bekæmpelse
Ønsker man trods alt at bremse invasionen af tusindben, bør det gøres udefra. Det sker bedst ved at pudre, med et insektpudder, på de steder hvor dyrene trænger ind, og eventuelt langs med husets sokkel.
De tusindben, der er kommet ind i huset, kan også bekæmpes med et insektpudder. Behandlingen foretages ved panelsprækker, dørkarme, vinduesrammer og lignende steder, hvor dyrene kan komme ind. I de fleste tilfælde vil det dog være nemmere blot at fjerne dem ved håndkraft – eventuelt ved hjælp af en støvsuger.
13. juni 2007