Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Orangemyre

Orangemyre

Latin: Lasius fuliginosus

Orangemyren er faktisk slet ikke orange, selvom man selvfølgelig ville tro det fra dens navn. Denne myre har nemlig ikke sit navn fra farven, men fra frugten orange, altså appelsin. Dette navn har den fået, fordi den har en sødlig, appelsinagtig duft. Denne duft kan forstærkes ved at mase myren, så det menes, at duften stammer fra myrens indre.

Det er muligt at finde orangemyrer i hele Danmark, bortset fra Vestjylland. Ud over Vestjylland er orangemyren dog almindeligt udbredt. Dette skyldes, at det er svært at forebygge mod orangemyrer, selvom de selvfølgelig kan bekæmpes.

Udseende

Som nævnt er orangemyren desværre ikke en orange farve, men snarere sort som den almindelige havemyre. I overfladen er den meget skinnende. Den har en klassisk, myrelignende form med en yderst spinkel talje, et stort hoved og bagparti og selvfølgelig seks ben. Det er muligt at se både følehorn og mundtøj med det blotte øje. Arbejdermyrene er mellem 4 og 6 mm lange.

Det vil typisk kun være muligt at se fuldt udvoksne orangemyrer, da de ikke ellers forlader deres bo eller rede.

Biologi og adfærd

Orangemyrer kan typisk findes fra starten af foråret og hen til slutningen af efteråret. Hvis der er varmere i vejret, er der større sandsynlighed for, at myrerne er aktive. Desuden er de mest aktive om dagen. En koloni af orangemyrer vil typisk bygge deres rede i et hult træ, en træstub, en udgået gren eller lignende træ. I sjældnere tilfælde kan de dog godt bygge reden direkte i træværk på et hus, hvilket naturligvis kan skabe problemer for husets beboere.

En orangemyre lever hovedsageligt af mindre insekter, søde safter fra planter og bladlusekskrementer. De finder frem til disse typer føde ved at skabe stier fra deres bo til faste træer eller buske med fx bladlus. Stierne opretholdes fra år til år og de kan være op mod 40 meter lange. Myrerne skaber et særdeles fugtigt miljø omkring deres rede, og derudover vil de også gnave i træet for at skabe deres rede. Dette er årsagen til, at orangemyrer kun bygger rede i dødt træ; levende træ er for resistent overfor myrerne.

Myrerne bygger deres bo ved hjælp af et materiale, som orangemyrerne selv skaber ved at tygge på træspåner, sød saft og isoleringsmateriale såsom jord. Materialet danner derved en kartonrede, og det kan beskrives lidt ligesom en meget stiv og sortgrå svamp. Orangemyrerne er selvfølgelig den hovedsagelige grund til, at denne svamp kan dannes, da de skaber og opretholder betingelserne for dens tilblivelse og udvikling.

Et myresamfund kan eksistere i mange år på samme sted, og have op til 2 millioner arbejder i en koloni.

Skade

Den skade, som orangemyrer forvolder, er altså hovedsageligt på træværk i hjemmet. De spiser ikke ofte af mad i hjemmet, men deres angreb på husets materialer kan føre til store problemer. De tygger sig for eksempel gerne ind i gulvbrædder, hvilket kan gøre gulvet mere porøst.

Hvis man opdager fugtige områder på gulv eller andet træværk, kan der være tale om orangemyrer i ens hjem. Myrerne vil selvfølgelig forsøge så vidt muligt at bygge deres kartonrede inde i træværket, så man vil ikke som sådan kunne observere selve reden. Dog kan fugtige områder og mørkere brædder være et godt tegn på, at der er tale om orangemyrer.

I tilfælde, hvor man kan se disse tegn, anbefales det på det kraftigste at undersøge nærmere. Porøst træværk kan nemlig blive en dyr og farlig affære, hvis det ikke håndteres hurtigst muligt. Man kan eventuelt slå hul i de angrebne områder for at se, om man kan finde kartonrede eller myrer.

Forebyggelse og bekæmpelse

Ud over at være bevidst om faren ved orangemyrer er der desværre ikke meget at gøre for at forebygge mod myrer. Når man først har konstateret, at der er orangemyrer i ens træværk, bør myrerne bekæmpes kemisk. Der er flere forskellige produkter på markedet, såsom myrepudder og flydende bekæmpelsesmiddel. Dette betyder selvfølgelig, at man skal vide, hvor de er. Det kan være svært at lokalisere et mindre, nyere bo, hvorfor det anbefales at bekæmpe med sprøjtemiddel eller myrelokkedåser. Det er selvfølgelig her vigtigt, at man bruger det givne insektmiddel korrekt, hvilket man nemt kan gøre ved at følge anvisningerne på etiketten.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel