• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Træhvepse

Træhvepse

Latin: Urocerus gigas & Sirex juvencus

Et særdeles velkendt skadedyr herhjemme er træhvepse. Disse hører til gruppen af årevingede insekter, hvor du også finder både myrer, gedehamse og bier.

Udseende

Alle disse skadedyr er kendetegnet ved deres gennemsigtige vinger, der består af et lille netværk af årer. Der findes to forskellige arter inden for træhvepse, som er hyppigt optrædende i de danske skove. Kæmpetræhvepsen (Urocerus gigas) kan blive op til 3 centimeter lang og den lille træhveps (Sirex juvencus), der bliver en smule mindre.

Hunhvepsen er særlig særpræget på grund af din lange læggebrod, og hunnerne vil ligeledes altid være større end hannerne. For begge køn gælder det, at de er blåsorte med gule eller rødlige striber, som vi kender det fra den klassiske bi eller hveps. Hvepsene lægger æg, der efterfølgende udvikler sig til larver, der kan blive op til 4 centimeter lange. Larverne er hvidgule med tre sæt brystfødder, og hvor spidsen af bagkroppen har en kort og mørk torn.

Biologi og adfærd

Dette skadedyrs udseende kan for mange virke skræmmende og resultere i panik. Her er det dog væsentligt at kende forskel på denne hvepseart og den almindelig hveps, idet træhvepsen ikke angriber mennesker og samtidig hverken kan stikke eller bide. De har ingen giftbrod.
Træhvepse optræder typisk i sommerhalvåret, og de er særligt aktive på varme dage med sol. Særligt hunnerne søger mod nåletræer i forbindelse med æglægning, hvor de borer læggebrodden ind i selve stammen og anbringer 1-2 æg i hvert hul. I løbet af hunnernes liv kan de lægge op mod 400 æg, og æggene lægges typisk i syge træer eller nyfællede stammer grundet blødere materiale.

Æggene vil typisk klække efter 3-4 uger, hvorefter larverne vil gnave sig frem gennem veddet. Larverne gnaver nogle gange, der er kendetegnet som runde i tværsnit, og disse bliver bredere i takt med larvernes udvikling. Typisk for larvernes ekskrementer – også kendt som boremel – er, at det ligger tætpakket og dermed ikke drysser ved opskæring af træet.

Larverne vil blive fuldvoksne i løbet af 2-3 år under almindelige forhold. Udsættes de for dårlige betingelser kan udviklingen tage helt op til 10 år. Voksne træhvepse befinder sig i træets overflade og gnaver sig ud i sommerhalvåret. Disse huller er kendetegnet som cirkelrunde og med skarpe kanter.

Forebyggelse og bekæmpelse

Træhvepsen er harmløs overfor mennesker, men de kan beskadige træsorter, så disse ikke kan anvendes som eksempelvis gulvbjælker. Huller i en ydre beklædning på din bolig kan forårsage forringelse af kvalitet og øget risiko for fugt og råd i beklædningen. Det vil dog sjældent være nødvendigt at foretage sig noget i forbindelse med bekæmpelse af træhvepse.

Oplever du et angreb i spær eller lignende, vil det kun i yderst få tilfælde resultere i, at træets bæreevne svækket tilstrækkeligt til, at det er nødvendigt med en udskiftning. Du bør i stedet sørge for at udbedre huller, der særligt er udsat for vind og vejr. Har du tømmer, som du mistænker for at være blevet angrebet, kan du kun holde øje med en mulig udvikling. Det er ikke muligt at anvende flydende træbeskyttelsesmidler i kampen mod skadedyret, idet disse midler har en ringe effekt.

Ved bekæmpelse af skadedyret kan dette gøres ved en almindelig varmebehandling. Her skal træet varmes op til 75 grader i minimum otte timer eller tørres for at få vandindholdet ned under 14%. Al træ, der er trykimprægneret, vil altid gå fri for træhvepselarver. Træhvepse kan dog optræde som skadedyr, der har en negativ betydning for skovbrug. Derfor er restriktionerne for import af nåletræer i eksempelvis Australien skrappe for at undgå angrebet træ. Derfor skal eksport af nåletræer ofte ledsages af et certifikat, der udstedes af Plantedirektoratet. Dette certifikat har til formål at garantere nåletræer, der er erklæret frie for træhvepse.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel