Latin: Urocerus gigas & Sirex juvencus
Et særdeles velkendt skadedyr herhjemme er træhvepse. Disse hører til gruppen af årevingede insekter, hvor du også finder både myrer, gedehamse og bier.
Udseende
Alle disse skadedyr er kendetegnet ved deres gennemsigtige vinger, der består af et lille netværk af årer. Der findes to forskellige arter inden for træhvepse, som er hyppigt optrædende i de danske skove. Kæmpetræhvepsen (Urocerus gigas) kan blive op til 3 centimeter lang og den lille træhveps (Sirex juvencus), der bliver en smule mindre.
Hunhvepsen er særlig særpræget på grund af din lange læggebrod, og hunnerne vil ligeledes altid være større end hannerne. For begge køn gælder det, at de er blåsorte med gule eller rødlige striber, som vi kender det fra den klassiske bi eller hveps. Hvepsene lægger æg, der efterfølgende udvikler sig til larver, der kan blive op til 4 centimeter lange. Larverne er hvidgule med tre sæt brystfødder, og hvor spidsen af bagkroppen har en kort og mørk torn.
Biologi og adfærd
Dette skadedyrs udseende kan for mange virke skræmmende og resultere i panik. Her er det dog væsentligt at kende forskel på denne hvepseart og den almindelig hveps, idet træhvepsen ikke angriber mennesker og samtidig hverken kan stikke eller bide. De har ingen giftbrod.
Træhvepse optræder typisk i sommerhalvåret, og de er særligt aktive på varme dage med sol. Særligt hunnerne søger mod nåletræer i forbindelse med æglægning, hvor de borer læggebrodden ind i selve stammen og anbringer 1-2 æg i hvert hul. I løbet af hunnernes liv kan de lægge op mod 400 æg, og æggene lægges typisk i syge træer eller nyfællede stammer grundet blødere materiale.
Æggene vil typisk klække efter 3-4 uger, hvorefter larverne vil gnave sig frem gennem veddet. Larverne gnaver nogle gange, der er kendetegnet som runde i tværsnit, og disse bliver bredere i takt med larvernes udvikling. Typisk for larvernes ekskrementer – også kendt som boremel – er, at det ligger tætpakket og dermed ikke drysser ved opskæring af træet.
Larverne vil blive fuldvoksne i løbet af 2-3 år under almindelige forhold. Udsættes de for dårlige betingelser kan udviklingen tage helt op til 10 år. Voksne træhvepse befinder sig i træets overflade og gnaver sig ud i sommerhalvåret. Disse huller er kendetegnet som cirkelrunde og med skarpe kanter.
Forebyggelse og bekæmpelse
Træhvepsen er harmløs overfor mennesker, men de kan beskadige træsorter, så disse ikke kan anvendes som eksempelvis gulvbjælker. Huller i en ydre beklædning på din bolig kan forårsage forringelse af kvalitet og øget risiko for fugt og råd i beklædningen. Det vil dog sjældent være nødvendigt at foretage sig noget i forbindelse med bekæmpelse af træhvepse.
Oplever du et angreb i spær eller lignende, vil det kun i yderst få tilfælde resultere i, at træets bæreevne svækket tilstrækkeligt til, at det er nødvendigt med en udskiftning. Du bør i stedet sørge for at udbedre huller, der særligt er udsat for vind og vejr. Har du tømmer, som du mistænker for at være blevet angrebet, kan du kun holde øje med en mulig udvikling. Det er ikke muligt at anvende flydende træbeskyttelsesmidler i kampen mod skadedyret, idet disse midler har en ringe effekt.
Ved bekæmpelse af skadedyret kan dette gøres ved en almindelig varmebehandling. Her skal træet varmes op til 75 grader i minimum otte timer eller tørres for at få vandindholdet ned under 14%. Al træ, der er trykimprægneret, vil altid gå fri for træhvepselarver. Træhvepse kan dog optræde som skadedyr, der har en negativ betydning for skovbrug. Derfor er restriktionerne for import af nåletræer i eksempelvis Australien skrappe for at undgå angrebet træ. Derfor skal eksport af nåletræer ofte ledsages af et certifikat, der udstedes af Plantedirektoratet. Dette certifikat har til formål at garantere nåletræer, der er erklæret frie for træhvepse.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"