• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
You are here: Home / DPIL / Kattelopper

Kattelopper

Lopper af enhver art er selvfølgelig et stort irritationsmoment i mange hjem, og kattelopper er en af de mest almindelige typer lopper, som dit kæledyr kan komme hjem med. Selvom kattelopper hovedsageligt lever i pels, kan de også bide mennesker, og deres larver overlever i eksempelvis gulvsprækker, indtil de er store nok til selv at springe på enten dyr eller mennesker.

Disse blodsugende insekter vil de fleste kæledyrsejere støde på mindst én gang, men de er heldigvis til at slippe af med igen.

Udseende

Kattelopper er utroligt små dyr. De allerstørste kattelopper bliver maksimalt 3 mm lange, så de kan være besværlige at få øje på. Kattelopper er brunsorte og robust bygget med en rund, sammentrykt kropsform. De har særligt kraftfulde ben, som gør det muligt for dem at springe op mod 30 cm. Lopperne lægger æg i pelsen på et værtsdyr, altså det pelsede dyr, som har fået lopperne.

Katteloppen har overordnet fire livsstadier, men det er ikke nemt at se kattelopper med det blotte øje, før de er fuldt udvoksede. For eksempel er katteloppeæg blot 0,5 mm store, så for det utrænede øje kan de sagtens ligne støvkorn. I løbet af katteloppens larvestadie, bliver larven ikke over 4 mm, men larven vil typisk findes i hjemmet og ikke på dyret.

Biologi og adfærd

Katteloppernes æg vil typisk falde ud af pelsen, da de ikke kan blive siddende fast. Så falder de for eksempel ned i sprækker i gulvet, hvor de klækker efter 2 til 10 dage og bliver til larver. Larverne overlever ved at spise snavs og støv i omkring 14 dage, hvorefter de har vokset sig store nok til at forpuppe sig. Det tager typisk 7 dage for den fuldvoksne katteloppe at komme ud af sin kokon, men under ugunstige forhold kan det tage flere måneder. Den voksne katteloppe kan nu springe på pelsdyr og mennesker.

Selvom kattelopper er navngivet efter katte, kan hunde også sagtens få kattelopper. Faktisk er kattelopper mere almindelige på både hunde og katte end de såkaldte hundelopper, Ctenocephalides canis.

Der er særligt stor risiko for, at både kæledyr og mennesker oplever problemer med kattelopper i løbet af efteråret. Loppesæson løber typisk fra sensommeren og frem til jul, men jo tidligere man opdager kattelopper, jo nemmere bliver det at løse problemet.

Skade

Kattelopper er kun til skade for mennesker, når de bider. Man kan typisk se loppebid på sig selv i klynger. Kattelopper vil altid foretrække at sidde i pels, fordi det er mere tæt. Hvis de derfor forvilder sig over på et menneske, vil de typisk bide ved sokkekanten eller bukselinjen, hvor der er varmt og fugtigt. På katte og hunde kan man typisk opfange, at dyret klør sig selv mere end normalt, og at dyret samtidig kan virke irritabel og utilpas selv i afslappede stunder.

Kattelopper er kun til gene for mennesker ved, at de angriber og irriterer kæledyr og mennesker. De gør ikke skade på inventar eller træværk i et hjem.

Forebyggelse og bekæmpelse

Man forebygger nemmest mod lopper i løbet af foråret, hvor kattelopperne formerer sig. Der findes flere produkter på markedet, som kan bruges til at forebygge mod kattelopper, og disse produkter kaldes typisk insektudviklingshæmmere. Man skal være opmærksom på, at disse produkter altså ikke dræber fuldvoksne kattelopper, men i stedet gør det umuligt for katteloppernes æg og larver at udvikle sig videre. Man kan ikke som sådan forebygge mod fuldvoksne kattelopper.

Dog er det vigtigt, at man også fokuserer på de voksne lopper, hvis man har lagt mærke til bid på egen hud eller irritation på sit kæledyrs hud. Både katte og hunde kan være allergiske over for kattelopper, hvilket selvfølgelig kun er endnu bedre grund til også at bekæmpe de voksne kattelopper.

Man bekæmper voksne kattelopper nemmest ved at købe de særlige produkter til formålet. Loppemidler kan købes i mange former, såsom tabletter, sprays, dråber, loppehalsbånd og -shampoo. Hvis ens kæledyr har allergi over for kattelopper, er det vigtigt, at man konsulterer en dyrlæge eller sikrer sig, at ens valgte middel er allergivenligt.

Det anbefales altid, at man både forebygger og bekæmper på samme tid, da katteloppelarver kan overleve i potentielt månedsvis, inden de igen viser sig som et problem.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel