Lopper af enhver art er selvfølgelig et stort irritationsmoment i mange hjem, og kattelopper er en af de mest almindelige typer lopper, som dit kæledyr kan komme hjem med. Selvom kattelopper hovedsageligt lever i pels, kan de også bide mennesker, og deres larver overlever i eksempelvis gulvsprækker, indtil de er store nok til selv at springe på enten dyr eller mennesker.
Disse blodsugende insekter vil de fleste kæledyrsejere støde på mindst én gang, men de er heldigvis til at slippe af med igen.
Udseende
Kattelopper er utroligt små dyr. De allerstørste kattelopper bliver maksimalt 3 mm lange, så de kan være besværlige at få øje på. Kattelopper er brunsorte og robust bygget med en rund, sammentrykt kropsform. De har særligt kraftfulde ben, som gør det muligt for dem at springe op mod 30 cm. Lopperne lægger æg i pelsen på et værtsdyr, altså det pelsede dyr, som har fået lopperne.
Katteloppen har overordnet fire livsstadier, men det er ikke nemt at se kattelopper med det blotte øje, før de er fuldt udvoksede. For eksempel er katteloppeæg blot 0,5 mm store, så for det utrænede øje kan de sagtens ligne støvkorn. I løbet af katteloppens larvestadie, bliver larven ikke over 4 mm, men larven vil typisk findes i hjemmet og ikke på dyret.
Biologi og adfærd
Katteloppernes æg vil typisk falde ud af pelsen, da de ikke kan blive siddende fast. Så falder de for eksempel ned i sprækker i gulvet, hvor de klækker efter 2 til 10 dage og bliver til larver. Larverne overlever ved at spise snavs og støv i omkring 14 dage, hvorefter de har vokset sig store nok til at forpuppe sig. Det tager typisk 7 dage for den fuldvoksne katteloppe at komme ud af sin kokon, men under ugunstige forhold kan det tage flere måneder. Den voksne katteloppe kan nu springe på pelsdyr og mennesker.
Selvom kattelopper er navngivet efter katte, kan hunde også sagtens få kattelopper. Faktisk er kattelopper mere almindelige på både hunde og katte end de såkaldte hundelopper, Ctenocephalides canis.
Der er særligt stor risiko for, at både kæledyr og mennesker oplever problemer med kattelopper i løbet af efteråret. Loppesæson løber typisk fra sensommeren og frem til jul, men jo tidligere man opdager kattelopper, jo nemmere bliver det at løse problemet.
Skade
Kattelopper er kun til skade for mennesker, når de bider. Man kan typisk se loppebid på sig selv i klynger. Kattelopper vil altid foretrække at sidde i pels, fordi det er mere tæt. Hvis de derfor forvilder sig over på et menneske, vil de typisk bide ved sokkekanten eller bukselinjen, hvor der er varmt og fugtigt. På katte og hunde kan man typisk opfange, at dyret klør sig selv mere end normalt, og at dyret samtidig kan virke irritabel og utilpas selv i afslappede stunder.
Kattelopper er kun til gene for mennesker ved, at de angriber og irriterer kæledyr og mennesker. De gør ikke skade på inventar eller træværk i et hjem.
Forebyggelse og bekæmpelse
Man forebygger nemmest mod lopper i løbet af foråret, hvor kattelopperne formerer sig. Der findes flere produkter på markedet, som kan bruges til at forebygge mod kattelopper, og disse produkter kaldes typisk insektudviklingshæmmere. Man skal være opmærksom på, at disse produkter altså ikke dræber fuldvoksne kattelopper, men i stedet gør det umuligt for katteloppernes æg og larver at udvikle sig videre. Man kan ikke som sådan forebygge mod fuldvoksne kattelopper.
Dog er det vigtigt, at man også fokuserer på de voksne lopper, hvis man har lagt mærke til bid på egen hud eller irritation på sit kæledyrs hud. Både katte og hunde kan være allergiske over for kattelopper, hvilket selvfølgelig kun er endnu bedre grund til også at bekæmpe de voksne kattelopper.
Man bekæmper voksne kattelopper nemmest ved at købe de særlige produkter til formålet. Loppemidler kan købes i mange former, såsom tabletter, sprays, dråber, loppehalsbånd og -shampoo. Hvis ens kæledyr har allergi over for kattelopper, er det vigtigt, at man konsulterer en dyrlæge eller sikrer sig, at ens valgte middel er allergivenligt.
Det anbefales altid, at man både forebygger og bekæmper på samme tid, da katteloppelarver kan overleve i potentielt månedsvis, inden de igen viser sig som et problem.