• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Muldvarp

Muldvarp

Latin: Talpa Europaea

Muldvarpe er et skadedyr, som mange husejere især frygter. Det er muligt at finde muldvarpe over hele Danmark, selvom visse øer såsom Bornholm, Samsø og Møn er gået fri. En muldvarp er en insektæder, ligesom pindsvin og spidsmus er det, og derudover er det noget af et særpræget dyr. Selvom de er nyttige dyr i forbindelse med økosystemet, kan de samtidig skabe meget ravage i haver og på plæner, hvilket er det mest åbenlyse grundlag for, at mange gerne vil af med dem.

Muldvarpen er et stærkt, men irriterende pattedyr, som dog stadig er yderst brugbart, selv hvis de efterlader jordskud ud over det hele. Som insektædere spiser muldvarpe sig nemlig igennem masser af insektlarver, som kan være i vejen for mennesker og andre dyr. Derfor skal man være godt informeret, inden man forsøger at bekæmpe muldvarpe, da der er lovgivning og andre faktorer at tage hensyn til.

Muldvarp
Muldvarp

Udseende

Der vil ikke være mange, som ser en muldvarp i levende live, men hvis man gør, kan man genkende den på dens særlige udseende. En muldvarp er pelset, og pelsen er som oftest helt sort. Den har forpoter og bagpoter, og forpoterne er drejet væk fra kroppen, så det er nemmere for muldvarpen at skovle jord væk foran sig.

Selvom mange tror, at muldvarpe er helt blinde, har de faktisk bittesmå øjne, som dog er skjult af deres tykke, sorte pels. Det antages, at det er muligt for muldvarpen at skelne mellem lys og mørke med sine små øjne, men at den derudover ikke kan se særligt meget. Til gengæld har muldvarpen en formidabel lugtesans og følesans, som gør rigeligt op for det dårlige syn. Dens stærke snude er tydelig og spids på fronten af hovedet, modsat øjnene, hvilket kan give et indtryk af, at muldvarpen slet ikke har øjne.

Biologi og adfærd

Muldvarpe lever stort set hele deres liv under jorden. Her graver de gange med deres skovl-lignende forpoter, hvor de leder efter føde og laver reder til sig selv og deres unger. Muldvarpe får typisk et enkelt kuld om året, men størrelsen på de enkelte kuld varierer. Dog er det gennemsnitlige antal unger fire per hun. Disse kuld fødes typisk først på sommeren, og sent på sommeren er ungerne klar til at etablere deres egne gangsystemer.

Skade

Muldvarpe er mestendels til skade, fordi deres muldvarpeskud og graveaktivitet er ødelæggende for haver og andre anlæg. Dog gør muldvarpe ikke meget skade på træer og buske, men de kan ikke desto mindre ødelægge høst, græsning og andre essentielle aspekter af landbrug.

Det skal også bemærkes her, at muldvarpe kan være nyttige for naturen, da deres graveri giver en gennemluftning af jorden. Muldvarpe i skovarealer bør derfor lades være i fred, men bør afskrækkes fra at forlade skovområder, da de kan skabe en del ravage på marker og i haver.

Forebyggelse og bekæmpelse

Da muldvarpe nærmest altid har været et problem i Danmark, er der flere måder at bekæmpe dem på. Disse metoder inkluderer gift, muldvarpesakse og fælder. Det er ikke almindeligvis tilladt for private haveejere at benytte gift til bekæmpelse, men det er stadig muligt i erhvervsmæssige sammenhænge at benytte giftgaspellets, som består af fosforbrinte. Fosforbrinte er særligt effektivt, men det er også meget farligt, hvorfor en professionel skal håndtere giften.

For private benyttes hovedsageligt muldvarpesakse og andre fælder. Muldvarpesaksen er dødbringende, og samtidig er den meget effektiv, da der sjældent er mere end 10 muldvarpe per hektar. Altså kan man hurtigt komme af med problemet og måske afskrække andre muldvarpe. Ifølge ”Lov om drift af landbrugsjorder” kan både muldvarpe og mosegrise bekæmpes af privatpersoner, men det er også muligt for den enkelte kommune at varetage bekæmpelsen af muldvarpe og mosegrise. Da kommunen kan hyre en professionel, som kan benytte sig af giftgaspellets, kan dette nogle gange være en mere effektiv løsning, hvis infestationen af muldvarpe i kommunen er særligt svær. I dette scenarie skal alle beboere af de angrebne ejendomme betale for bekæmpelsen.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel