Latin: Talpa Europaea
Muldvarpe er et skadedyr, som mange husejere især frygter. Det er muligt at finde muldvarpe over hele Danmark, selvom visse øer såsom Bornholm, Samsø og Møn er gået fri. En muldvarp er en insektæder, ligesom pindsvin og spidsmus er det, og derudover er det noget af et særpræget dyr. Selvom de er nyttige dyr i forbindelse med økosystemet, kan de samtidig skabe meget ravage i haver og på plæner, hvilket er det mest åbenlyse grundlag for, at mange gerne vil af med dem.
Muldvarpen er et stærkt, men irriterende pattedyr, som dog stadig er yderst brugbart, selv hvis de efterlader jordskud ud over det hele. Som insektædere spiser muldvarpe sig nemlig igennem masser af insektlarver, som kan være i vejen for mennesker og andre dyr. Derfor skal man være godt informeret, inden man forsøger at bekæmpe muldvarpe, da der er lovgivning og andre faktorer at tage hensyn til.
Udseende
Der vil ikke være mange, som ser en muldvarp i levende live, men hvis man gør, kan man genkende den på dens særlige udseende. En muldvarp er pelset, og pelsen er som oftest helt sort. Den har forpoter og bagpoter, og forpoterne er drejet væk fra kroppen, så det er nemmere for muldvarpen at skovle jord væk foran sig.
Selvom mange tror, at muldvarpe er helt blinde, har de faktisk bittesmå øjne, som dog er skjult af deres tykke, sorte pels. Det antages, at det er muligt for muldvarpen at skelne mellem lys og mørke med sine små øjne, men at den derudover ikke kan se særligt meget. Til gengæld har muldvarpen en formidabel lugtesans og følesans, som gør rigeligt op for det dårlige syn. Dens stærke snude er tydelig og spids på fronten af hovedet, modsat øjnene, hvilket kan give et indtryk af, at muldvarpen slet ikke har øjne.
Biologi og adfærd
Muldvarpe lever stort set hele deres liv under jorden. Her graver de gange med deres skovl-lignende forpoter, hvor de leder efter føde og laver reder til sig selv og deres unger. Muldvarpe får typisk et enkelt kuld om året, men størrelsen på de enkelte kuld varierer. Dog er det gennemsnitlige antal unger fire per hun. Disse kuld fødes typisk først på sommeren, og sent på sommeren er ungerne klar til at etablere deres egne gangsystemer.
Skade
Muldvarpe er mestendels til skade, fordi deres muldvarpeskud og graveaktivitet er ødelæggende for haver og andre anlæg. Dog gør muldvarpe ikke meget skade på træer og buske, men de kan ikke desto mindre ødelægge høst, græsning og andre essentielle aspekter af landbrug.
Det skal også bemærkes her, at muldvarpe kan være nyttige for naturen, da deres graveri giver en gennemluftning af jorden. Muldvarpe i skovarealer bør derfor lades være i fred, men bør afskrækkes fra at forlade skovområder, da de kan skabe en del ravage på marker og i haver.
Forebyggelse og bekæmpelse
Da muldvarpe nærmest altid har været et problem i Danmark, er der flere måder at bekæmpe dem på. Disse metoder inkluderer gift, muldvarpesakse og fælder. Det er ikke almindeligvis tilladt for private haveejere at benytte gift til bekæmpelse, men det er stadig muligt i erhvervsmæssige sammenhænge at benytte giftgaspellets, som består af fosforbrinte. Fosforbrinte er særligt effektivt, men det er også meget farligt, hvorfor en professionel skal håndtere giften.
For private benyttes hovedsageligt muldvarpesakse og andre fælder. Muldvarpesaksen er dødbringende, og samtidig er den meget effektiv, da der sjældent er mere end 10 muldvarpe per hektar. Altså kan man hurtigt komme af med problemet og måske afskrække andre muldvarpe. Ifølge ”Lov om drift af landbrugsjorder” kan både muldvarpe og mosegrise bekæmpes af privatpersoner, men det er også muligt for den enkelte kommune at varetage bekæmpelsen af muldvarpe og mosegrise. Da kommunen kan hyre en professionel, som kan benytte sig af giftgaspellets, kan dette nogle gange være en mere effektiv løsning, hvis infestationen af muldvarpe i kommunen er særligt svær. I dette scenarie skal alle beboere af de angrebne ejendomme betale for bekæmpelsen.