• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Brunmider

Brunmider

I artsfamilien Bryobia findes brunmiden, der er en af flere rødbrune arter, som findes i den danske natur. Brunmiden lever ligesom sine slægtninge af at suge nærende saft fra planter. Men ikke alle arter foretrækker dog samme værtsplanter at suge på. Støder man på en art indendørs, vil den fortrinsvist suge på planter som kløver eller græs.

Brunmide

Udseende

Selvom brunmiden er fuldvoksen, er den stadig utrolig lille. En fuldvoksen mide måler nemlig ikke mere end 0,7 millimeter i længden og 0,5 millimeter i bredden. De er dog mulige at spotte med det blotte øje. Det skyldes ikke mindst deres farve, der – trods navnet – er rød, men også fordi brunmider ofte optræder sammen i større mængder. Brunmidens æg er ligesom selve miden røde.
Brunmider har som fuldvoksen fire par ben.

Biologi og adfærd

Brunmiderne tilbringer deres liv med at suge næring ud af grønne planter, skifte hud, overvintre og foretage vandringer for at lægge æg på passende skjulesteder. Det er forskelligt for de forskellige arter, hvordan de griber opgaven an.

For mens arter, der lever på træagtige planter, kan nøjes med at foretage deres vandringer mellem blade og bark, må de arter, der lever af næringen i græsser og på urter, forlade disse områder for at finde et godt skjulested. Eksempelvis på sten, husmure, træer eller lignende steder.

Den voksne hun vandrer fra skjulested til spisested gennem foråret, hvor hun skiftevis lægger æg og optager næring. Hunnen klarer opgaven med formeringen selv. Der er endnu ikke opdaget eksemplarer af hanner i arten af brunmider. Brunmiden vil under normale omstændigheder overvintre som æg, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan finde alle stadier af brunmiden vinteren igennem.

Brunmiden lægger som beskrevet sine æg på beskyttede områder i eksempelvis bark eller murrevner. Miderne begynder at klække i foråret, når temperaturen har ligget over 7°C i en længere periode. Men miderne foretrækker uden tvivl lidt højere temperaturer. Det er derfor ikke unormalt, at den helt store udklækning sker, når temperaturerne kommer højere op i de første lune forårs- og sommermåneder. Dog vil ægudviklingen gå helt i stå, hvis temperaturen stiger til over 30°C. Så høje temperaturer vil resultere i, at æggene går i hviletilstand. Og de vil derfor først udklækkes det følgende forår, når de tillige har gennemgået en længerevarende kuldeperiode. 

Så snart æggene udklækkes, søger de små unger direkte ned i græsset, hvor de kan suge næring til sig. Når de har spist godt til, er det tid til at skifte hud, hvorfor de atter vender tilbage til deres beskyttede skjulesteder. Denne proces gentager sig endnu tre gange, førend de små mideunger er fuldt udvoksede.

Skade

Brunmider kan være en irriterende plage, når de angriber havens planter i jagten på næring. Mindre generende bliver de ikke, hvis de vælger at søge indenfor og nyde godt af vores stueplanter eller frugtskåle. Man vil oftest opleve miderne indenfor på vest- og sydvest vendte vægge, hvor de kan være trængt ind gennem sprækker ved vinduer og vægge. Store mænger brunmider inden dørs er mest almindeligt om foråret. Miderne kan være til stor gene når de optræder inden dørs, da de som nævnt kan angribe stueplanter og frugtskåle. Den kan også sætte små røde mærker på lyse materialer og hvide vægge hvis man kommet til at klemme dem.

Forebyggelse og bekæmpelse

Da brunmider oftest stammer fra græsplænen, vil de mestendels optræde indenfor i boliger, hvor græsplænen går helt op til huset. Derfor kan man med fordel forsøge at hindre deres passage ved at skabe en barriere mellem græsplæne og hus. Dette gøres ved at fjerne cirka en halv meter græs mellem hus og græsplæne og eventuelt skabe et bælte med ærtesten eller grus mellem dem.

Er skaden sket, og brunmiden er løs i hjemmet, er den bedste løsning at fjerne dem med en støvsuger. Undgå at fjerne dem med en klud, idet det kan medføre røde striber på inventar. Det kan også være en mulighed at behandle et angrebet område med insektspray eller insektpudder.

Ved særligt store angreb på udendørsarealer kan der ligeledes behandles med et insektmiddel.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel