• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Egens borebille

Egens borebille

Hvis man da overhovedet kan tale om mastodonter i borebilleverdenen, så tager egens borebille førstepladsen i Danmark. Egens borebillen – med det latinske navn Xestobium rufovillosum – er nemlig den største borebille her i landet.

Egens borebillen kan frembringe en særlig lyd, der i gammel tid har givet den betegnelsen ”dødningeure”, da man tog varsler af lyden fra disse små bankende ånder. Det er dog ikke disse egenskaber, der har givet egens borebillen ry som skadedyr.

Udseende

Selvom egens borebille er den største borebille, der lever i Danmark, er den stadig ret beskeden i sin størrelse. En voksen bille bliver nemlig blot mellem 6 og 9 millimeter lang. Billen har en brun farve, men rundt omkring på kroppen har den også sporadiske pletter af hår, der syner gullige og næsten svagt metalskinnende. Det er disse områder med hår, der giver egens borebillen sit karakteristiske spættede udseende.

En fuldvoksen egens borebille larve bliver cirka 1 centimeter lang. Larvens kropsform er krum, og den er overordnet set bleg. Dog er dens hoved gulbrun, mens dens kæber er mørkebrune.

Biologi og adfærd

I perioden fra marts til juni er det parringstid for egens borebille, og her gør den sig bemærket ved en helt særlig form for banken. Gennem 6 til 8 hurtige dunk – som gentages med korte mellemrum – signalerer de to køn til hinanden, så de kan finde frem til hverandre. Lyden frembringes ved, at borebillen slår sit brystskjold mod gangens sider.

Når hannen og hunnen har parret sig, lægger hunnen sine æg. Hun lægger omkring 50 æg, som anbringes i revner, sprækker eller ældre flyvehuller i træet. Når æggene udklækkes, begiver larverne sig ned i veddet – som de lever af – og hvor de fortsætter deres videre udvikling.

En egens borebille bliver ikke til fra den ene dag til den anden. I bygningstømmer kan udviklingstiden ofte ligge mellem 5 og 10 år. Det er flere faktorer, der spil ind i forhold til hastigheden på udviklingen, hvilket blandt andet tæller træet beskaffenhed, typen af træ, fugtighed og temperatur.

Når larven har gennemgået sin udvikling, vil den begynde at forpuppe sig. Dette sker ofte i juli eller august måned. Efter et par uger i denne tilstand er larven forvandlet til fuldvoksen egens borebille. Den flytter dog ikke fra sin rede med det første, men bliver inde i træet til det følgende forår, hvorefter den gnaver sig ud af træet. Træet bærer synlige tegn på billens exit. Den efterlader nemlig et tydeligt rundt flyvehul i træet, der måler omkring 3 millimeter i diameter.

Når egens borebillen skal finde de mest optimale områder at slå sig ned i, foretrækker den forskellige arter løvtræ. Men eg er dog favoritten. I enkelte tilfælde kan den også gå i fugtskadet nåletræ. Billen foretrækker træ, som på den ene eller anden måde er meget fugtigt og dermed har taget skade eller er angrebet af en form for svamp.

Skade

Egens borebillen foretrækker som beskrevet af angribe egetræ. Men i disse tider bliver der fortrinsvis anvendt nåletræ til byggeri, hvorfor egens borebillen sjældent udgør den store risiko i nyere huse og bygninger.

Værre er det for ældre bindingsværkshuse, herregårde eller gamle kirker, som ofte har anvendt egetømmer i byggeriet. Og her kan egens borebillen undertiden optræde som et generende skadedyr, der kan udrette stor skade.

Forebyggelse og bekæmpelse

Egens borebillen angriber træ, der er meget fugtigt eller angrebet af svamp. Derfor er det ofte indsivende vand eller fugt, der er roden til et angreb fra billerne. Og derfor bør man som en forebyggende foranstaltning føre nøje tilsyn med tagrender, nedløbsrør, tag og lignende områder i bygningen.

Når man finder frem til det fugtskadede område, gælder det om at få sat en stopper for fugten. Det gøres bedst ved hjælp af affugtning, ventilation, cirkulation og varme. Er området angrebet af egens borebille, kan det være nødvendigt at kombinere reparationen med en behandling af det pågældende træ. Er angrebet meget grelt, kan det komme på tale at udskifte det beskadigede træ. Det kan være en fordel at udskifte det medtagne træ med behandlet træ, som eksempelvis trykimprægneret tømmer. Det er dog også muligt at behandle træet med et træbeskyttelsesmiddel, der beskytter træet mod både angreb fra insekter og svamp. Ved svært tilgængelige områder kan det være en fordel at behandle med et insektpudder, der fordeles på de områder, hvor billen færdes. Det vil dræbe billerne, inden de når at lægge deres æg.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel