Hvis man da overhovedet kan tale om mastodonter i borebilleverdenen, så tager egens borebille førstepladsen i Danmark. Egens borebillen – med det latinske navn Xestobium rufovillosum – er nemlig den største borebille her i landet.
Egens borebillen kan frembringe en særlig lyd, der i gammel tid har givet den betegnelsen ”dødningeure”, da man tog varsler af lyden fra disse små bankende ånder. Det er dog ikke disse egenskaber, der har givet egens borebillen ry som skadedyr.
Udseende
Selvom egens borebille er den største borebille, der lever i Danmark, er den stadig ret beskeden i sin størrelse. En voksen bille bliver nemlig blot mellem 6 og 9 millimeter lang. Billen har en brun farve, men rundt omkring på kroppen har den også sporadiske pletter af hår, der syner gullige og næsten svagt metalskinnende. Det er disse områder med hår, der giver egens borebillen sit karakteristiske spættede udseende.
En fuldvoksen egens borebille larve bliver cirka 1 centimeter lang. Larvens kropsform er krum, og den er overordnet set bleg. Dog er dens hoved gulbrun, mens dens kæber er mørkebrune.
Biologi og adfærd
I perioden fra marts til juni er det parringstid for egens borebille, og her gør den sig bemærket ved en helt særlig form for banken. Gennem 6 til 8 hurtige dunk – som gentages med korte mellemrum – signalerer de to køn til hinanden, så de kan finde frem til hverandre. Lyden frembringes ved, at borebillen slår sit brystskjold mod gangens sider.
Når hannen og hunnen har parret sig, lægger hunnen sine æg. Hun lægger omkring 50 æg, som anbringes i revner, sprækker eller ældre flyvehuller i træet. Når æggene udklækkes, begiver larverne sig ned i veddet – som de lever af – og hvor de fortsætter deres videre udvikling.
En egens borebille bliver ikke til fra den ene dag til den anden. I bygningstømmer kan udviklingstiden ofte ligge mellem 5 og 10 år. Det er flere faktorer, der spil ind i forhold til hastigheden på udviklingen, hvilket blandt andet tæller træet beskaffenhed, typen af træ, fugtighed og temperatur.
Når larven har gennemgået sin udvikling, vil den begynde at forpuppe sig. Dette sker ofte i juli eller august måned. Efter et par uger i denne tilstand er larven forvandlet til fuldvoksen egens borebille. Den flytter dog ikke fra sin rede med det første, men bliver inde i træet til det følgende forår, hvorefter den gnaver sig ud af træet. Træet bærer synlige tegn på billens exit. Den efterlader nemlig et tydeligt rundt flyvehul i træet, der måler omkring 3 millimeter i diameter.
Når egens borebillen skal finde de mest optimale områder at slå sig ned i, foretrækker den forskellige arter løvtræ. Men eg er dog favoritten. I enkelte tilfælde kan den også gå i fugtskadet nåletræ. Billen foretrækker træ, som på den ene eller anden måde er meget fugtigt og dermed har taget skade eller er angrebet af en form for svamp.
Skade
Egens borebillen foretrækker som beskrevet af angribe egetræ. Men i disse tider bliver der fortrinsvis anvendt nåletræ til byggeri, hvorfor egens borebillen sjældent udgør den store risiko i nyere huse og bygninger.
Værre er det for ældre bindingsværkshuse, herregårde eller gamle kirker, som ofte har anvendt egetømmer i byggeriet. Og her kan egens borebillen undertiden optræde som et generende skadedyr, der kan udrette stor skade.
Forebyggelse og bekæmpelse
Egens borebillen angriber træ, der er meget fugtigt eller angrebet af svamp. Derfor er det ofte indsivende vand eller fugt, der er roden til et angreb fra billerne. Og derfor bør man som en forebyggende foranstaltning føre nøje tilsyn med tagrender, nedløbsrør, tag og lignende områder i bygningen.
Når man finder frem til det fugtskadede område, gælder det om at få sat en stopper for fugten. Det gøres bedst ved hjælp af affugtning, ventilation, cirkulation og varme. Er området angrebet af egens borebille, kan det være nødvendigt at kombinere reparationen med en behandling af det pågældende træ. Er angrebet meget grelt, kan det komme på tale at udskifte det beskadigede træ. Det kan være en fordel at udskifte det medtagne træ med behandlet træ, som eksempelvis trykimprægneret tømmer. Det er dog også muligt at behandle træet med et træbeskyttelsesmiddel, der beskytter træet mod både angreb fra insekter og svamp. Ved svært tilgængelige områder kan det være en fordel at behandle med et insektpudder, der fordeles på de områder, hvor billen færdes. Det vil dræbe billerne, inden de når at lægge deres æg.