Guldøjer går også under den latinske betegnelse Chrysopa carnea og er et lille bevinget insekt, der tilhører insektordenen af netvinger.
Udseende
Den lille guldøje har et genkendeligt ydre. For med sine store gennemsigtige vinger og tydelige lysegrønne farve er den let at genkende. Men det helt særlige karaktertræk, der også har givet den navnet, er dens øjne. De skinner nemlig som guld, hvis de betragtes i det helt rigtige lys.
Derudover er guldøjen udstyret med vinger, der har et fint netværk af ribber, ligesom den på hovedet har lange trådformede følehorn. Vingefanget kan blive mellem 26-29 millimeter. Guldøjens larve er omtrent en centimeter i fuldvoksen tilstand. Larven har en temmelig drabelig, fremadrettet tang, hvormed den kan gribe fat om sit bytte og udsuge det.
Biologi og adfærd
Guldøjer foretrækker at være aktive om natten, mens de i sommermånederne normalt sidder i skjul det meste af dagen. Natten er deres legeplads. Her kommer de frem, flagrer stille rundt og flyver mellem blomsterne for at suge nektar. Selvom de foretrækker mørket, bliver de tiltrukket af lyset. Derfor kan en tændt lampe og et åbent vindue resultere i, at guldøjen forvilder sig ind i boligen.
Det er ofte i vintermånederne, at man støder på guldøjer indendørs. De vil gerne have det køligt under deres overvintring, og allerede i efterårsmåneder er de nemlig på jagt efter det perfekte sted at overvintre, hvorfor de gerne opsøger lofter og lignende steder i bygninger. Her kan de sidde i ro og mag og helt ubevægelige hele vinteren igennem, inden forårets varme igen kalder dem frem.
Opvarmes rummet, hvor de har valgt at overvintre, i løbet af vinteren, vil det medføre, at de vågner. En sådan brat opvågning vil normalvis være lig med døden for dem, da de ikke kan klare den lange sulteperiode, som det forhøjede stofskifte medfører.
Når guldøjerne forlader deres dvalesteder, vil de straks gå på jagt efter planter, hvor de kan lægge deres æg. Æggene bliver anbragt i klynger på planternes blade. Guldøjens æg er cirka en millimeter lange, og de sidder på enden af en tynd stilk på cirka ½ centimeter.
Bladlus er guldøjelarvernes foretrukne spise, og de små larver kaldes ligefrem for bladlusløver grundet deres store appetit på disse. Hvis haven er invaderet af bladlus et år, vil man derfor kunne forvente at finde mange overvintrende guldøjer den følgende vinterperiode.
Skade
Det er i særlig grad guldøjens appetit på insekter og skadedyr såsom bladlusene, der gør, at guldøjen anses som et nyttedyr i haven. De udgør derfor ingen skade.
Forebyggelse og bekæmpelse
Guldøjerne udgør ingen skade. Faktisk er de nyttige hjælpere i haven og naturen. De skal derfor ikke bekæmpes. I stedet bør man hjælpe dem, der hvor man kan. Bliver guldøjen eksempelvis vækket under sin overvintring, kan man hjælpe den ved hurtigst muligt at placere den i et uopvarmet rum, mens man til foråret kan hjælpe den ud i det fri.