Guldøjer (Chrysopa carnea) er med deres store gennemigtige vinger, lange trådformede følehorn og den lysegrønne farve nemme at kende. Øjnene skinner som guld, hvis de ses i den rette belysning. Vingerne har et fint netværk af ribber, og guldøjerne hører da også til den insektorden, der hedder netvinger.
Guldøje er både et smukt
og et nyttigt insekt
Biologi
I sommermånederne sidder guldøjerne normalt skjult om dagen. Om natten kommer de frem, når det er lunt, flagrer stille omkring og suger nektar af blomsterne. De tiltrækkes af lys og kan derfor forvilde sig ind i huse. De gør dog ingen skade på hverken mennesker eller bygninger.
Det er mest om vinteren, at man ser guldøjer indendørs. Om efteråret opsøger de nemlig et sted at overvintre, og de finder ofte frem til bygninger, hvor de især slår sig ned på lofter og lignende steder. Bliver det rum, som guldøjer befinder sig i, varmet op i løbet af vinteren, vågner de. Det vil normalt betyde døden for dem, for det forhøjede stofskifte betyder, at de ikke klare den lange sulteperiode.
Går det, som det skal, sidder de ubevægelige vinteren igennem og lokkes først frem af varmen om foråret. De søger så ud i det fri, men har de overvintret i et hus, narres de ofte af lyset fra et lukket vindue og omkommer her.
Når guldøjerne er kommet frem af dvalen, vil de opsøge planter og snart efter begynde at lægge deres æg i klynger på bladene. Æggene er ca. 1 mm lange og sidder på enden af en tynd, ca. 1/2 cm høj stilk.
Larverne lever som rovdyr af andre småinsekter – fremfor alt af bladlus – og de kaldes ligefrem bladlusløver. I udvokset tilstand er de ca. 1 cm lange og forsynet med en ret drabelig, fremadrettet tang, hvormed de griber og udsuger deres bytte. Har der været mange bladlus et år, må man den følgende vinter vente at finde mange overvintrende guldøjer.
Guldøjerne er altså foruden at være smukke også meget nyttige dyr og skal derfor ikke bekæmpes. Bliver de vækket i løbet af vinteren, så prøv i stedet at hjælpe dem ved hurtigst muligt at anbringe dem i et uopvarmet rum. Om foråret kan man hjælpe dem ud det fri.
Januar 2001