• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Guldøje

Guldøje

Guldøjer går også under den latinske betegnelse Chrysopa carnea og er et lille bevinget insekt, der tilhører insektordenen af netvinger.

Udseende

Den lille guldøje har et genkendeligt ydre. For med sine store gennemsigtige vinger og tydelige lysegrønne farve er den let at genkende. Men det helt særlige karaktertræk, der også har givet den navnet, er dens øjne. De skinner nemlig som guld, hvis de betragtes i det helt rigtige lys.

Derudover er guldøjen udstyret med vinger, der har et fint netværk af ribber, ligesom den på hovedet har lange trådformede følehorn. Vingefanget kan blive mellem 26-29 millimeter. Guldøjens larve er omtrent en centimeter i fuldvoksen tilstand. Larven har en temmelig drabelig, fremadrettet tang, hvormed den kan gribe fat om sit bytte og udsuge det.

Biologi og adfærd

Guldøjer foretrækker at være aktive om natten, mens de i sommermånederne normalt sidder i skjul det meste af dagen. Natten er deres legeplads. Her kommer de frem, flagrer stille rundt og flyver mellem blomsterne for at suge nektar. Selvom de foretrækker mørket, bliver de tiltrukket af lyset. Derfor kan en tændt lampe og et åbent vindue resultere i, at guldøjen forvilder sig ind i boligen.

Det er ofte i vintermånederne, at man støder på guldøjer indendørs. De vil gerne have det køligt under deres overvintring, og allerede i efterårsmåneder er de nemlig på jagt efter det perfekte sted at overvintre, hvorfor de gerne opsøger lofter og lignende steder i bygninger. Her kan de sidde i ro og mag og helt ubevægelige hele vinteren igennem, inden forårets varme igen kalder dem frem.

Opvarmes rummet, hvor de har valgt at overvintre, i løbet af vinteren, vil det medføre, at de vågner. En sådan brat opvågning vil normalvis være lig med døden for dem, da de ikke kan klare den lange sulteperiode, som det forhøjede stofskifte medfører.

Når guldøjerne forlader deres dvalesteder, vil de straks gå på jagt efter planter, hvor de kan lægge deres æg. Æggene bliver anbragt i klynger på planternes blade. Guldøjens æg er cirka en millimeter lange, og de sidder på enden af en tynd stilk på cirka ½ centimeter.

Bladlus er guldøjelarvernes foretrukne spise, og de små larver kaldes ligefrem for bladlusløver grundet deres store appetit på disse. Hvis haven er invaderet af bladlus et år, vil man derfor kunne forvente at finde mange overvintrende guldøjer den følgende vinterperiode.

Skade

Det er i særlig grad guldøjens appetit på insekter og skadedyr såsom bladlusene, der gør, at guldøjen anses som et nyttedyr i haven. De udgør derfor ingen skade.

Forebyggelse og bekæmpelse

Guldøjerne udgør ingen skade. Faktisk er de nyttige hjælpere i haven og naturen. De skal derfor ikke bekæmpes. I stedet bør man hjælpe dem, der hvor man kan. Bliver guldøjen eksempelvis vækket under sin overvintring, kan man hjælpe den ved hurtigst muligt at placere den i et uopvarmet rum, mens man til foråret kan hjælpe den ud i det fri.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel