Latin: Clytus Arietis
Hvepsebukken kan ved første øjekast måske se lidt skræmmende ud. Den gør trods alt sit bedste for at ligne en hveps eller gedehams, men helt kort fortalt er hvepsebukken totalt ufarlig. Hvepsebukken er et af mange dyr, som efterligner andre, farligere dyr med sit udseende, da dette kan give den beskyttelse mod rovdyr og andre farer.
Når ét dyr udvikler sig til at ligne et andet dyr eller udvikler sig til at kunne gemme sig i sine omgivelser, kaldes det beskyttelseslighed. Hvepsebukken er blot én af mange biller, som forsøger at efterligne farligere dyr, men det trænede øje kan godt se forskel.
Hvepsebukken, som også kendes som Clytus arietis, ses især i løbet af sommeren, hvor den kan forvilde sig ind ad åbne døre og vinduer. Hvis man bor i nærheden af løvskov, skal man være særligt opmærksom på hvepsebukke, da løvskov er deres naturlige habitat. Voksne hvepsebukke kan især findes nær blomster, men man kan godt kende forskel på hvepse og hvepsebukke.
Udseende
En hvepsebuk kaldes også clytus arietis eller en vædder. De tilhører træbukke-familien, som også kaldes cerambycidae. Hvepsebukken kan genkendes på sit særegne og skarpe udseende. Hvepsebukken kan ligeledes genkendes på sine sorte og gule striber, der går på tværs af dens aflange krop. Meget lig det dyr, som den forsøger at efterligne, nemlig hvepsen, har den følehorn og seks ben, men den har ingen brod.
En nem måde, hvorpå man kan opdage forskellen på de to dyr, er ved at lægge mærke til, at hvepsebukkens striber er mere sorte end gule, hvor hvepsens er mere gule end sorte. Derudover er hvepsebukkens ben længere, så den nemmere kan kravle rundt, hvor hvepsens ben er kortere, så den nemmere kan flyve. Slutteligt har hvepsen sine gennemsigtige vinger på hver side af kroppen, hvor hvepsebukken slet ikke har nogen vinger. Derfor kan hvepsebukken altså heller ikke flyve, men forholder sig typisk jordnært.
Biologi og adfærd
Selvom hvepsebukken forsøger sit ihærdigste på at ligne en hveps, er det faktisk en bille. Hvepsebukken er altså hverken aggressiv eller farlig, men den har tendens til rastløs adfærd, som kan virke generende for de folk, der ikke bryder sig om biller og lignende smådyr. Inden de er fuldt udvoksede, gennemgår hvepsebukke desuden et larve-stadie. Mens de er larver, vil de helst blive i det døde, tørre løvtræ, som de er klækket i. Det er først som fuldvoksne hvepsebukke, at de tør begive sig mod blomster.
Skade
Generelt er hvepsebukken ikke til skade for mennesker. Hvepsebukke holder ikke til indendørs, så det er usandsynligt, at du vil opdage dem i dit hjem. En af de måder, hvorpå flere hvepsebukke kan komme ind i hjemmet, er ved, at deres æg kommer ind via en brændestabel. Hvepsebukken lægger, som så mange andre biller, æg der, hvor det er mest sikkert. Hvepsebukken vælger derfor specifikt tørt løvtræ til at lægge sine æg i. Løvtræet skal desuden helst være dødt, og derfor kan man nogle gange finde hvepsebukkeæg i sine brændestabler.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvepsebukke er ikke farlige at have i hjemmet. De angriber ikke mennesker, og de gør heller ikke skade på træværk eller lignende i beboelsen, da de ikke lever af at spise træ. Hvis man opdager hvepsebukke i sit hjem, er de højst sandsynligt lige klækket fra deres æg på ens brænde. Er dette til gene for beboerne, kan man altid minimere, hvor længe man har sit brænde stående indenfor. Ved at have sit brænde liggende inde ved brændeovnen eller ildstedet i en kortere periode, er der betydelig mindre sandsynlighed for, at diverse biller og andre småkravl kan kravle fri af brændestablen og ud i resten af hjemmet.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"