Skimmelbiller

Latin: Clavicornia

Skimmelbiller er en betegnelse for mange typer biller, som tilhører slægterne Mycetaea, Enicmus, Cartodere, Lathridius og Cryptophagus. Der er ikke nogen af disse slægtninge, som har danske navne. Idet billernes biologi nærmest er ens, træffes alle billerne på de samme steder.

Udseende

Skimmelbillerne er cirka to til tre mm lange, og umiddelbart ligner arterne meget hinanden. Ser du nøjere efter, vil du dog kunne se, at billerne er forskellige. Alle skillebillearter tilhører ordenen Clavicornia, hvor deres fællestræk er, at deres yderste følehornsled ligner en lille kølle.

Biologi og adfærd

Skimmelbillelarver forekommer typisk fra maj til juni. Senere på året ankommer et stort antal af de fuldvoksne biller. Billerne lever overvejende af skimmelsvamp og mug både som larve og fuldvoksen. Derfor har billen fået det danske navn, skimmelbille.

Skimmelbillen holder til, hvor der er høj luftfugtighed, og her er specielt områder under bark og løv, stråtage, træsvampe samt fugtigt korn, halm og hø attraktive. Det er derfor typisk disse områder, hvor billen optræder. Dog kan skimmelbillerne ligeledes trives i lagerrum, udhuse, kældre og lignende, hvor der også er høj luftfugtighed.

Hvis billerne optræder i et køkken, skyldes dette som regel mugne madrester såsom nedfaldet gryn og mel i sprækker. Beboelsesområder kan også skabe levemuligheder for billerne. F.eks. kan der bag skabe, som er placeret opad kolde ydermure opstå så høj fugtighed, at skimmelbiller og skimmel trives.

Det er heller ikke usædvanligt, at skimmelbillerne optræder i nyere bebyggelser. Her forekommer billerne, inden der er sket en gennemtørring af væggene. Dog vil generne ophøre af sig selv i sådanne tilfælde.

Skade

Selvom skimmelbiller umiddelbart ser ulækre ud og virker skadelige, gør de faktisk så godt som ingen skade. I enkelte tilfælde kan billerne dog gøre skade på vegetabilske fødevarer såsom tørret frugt, men i det store hele gør skimmelbillerne ikke skade.

Selvom billerne ikke gør skade, er det ikke rart at have et angreb af dem. Hvis der findes et stort antal skimmelbiller i fugtet halm, hø eller korn – f.eks. oven på lofter ved beboelse – kan det opleves, at tusindvis af larver drysser ned i stuen. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, og derfor er det alligevel nødvendigt at bekæmpe billerne samt forebygge deres ankomst.

Forebyggelse og bekæmpelse

For at forebygge forekomst af skimmelbiller, skal fødevarer, hø, halm og korn opbevares tilstrækkeligt tørt. I beboelser er det vigtigt at have tilstrækkelig ventilation, således der ikke opstår lokale områder af skimmelsvampevækst. Dette gælder især bag skabe, der er placeret op ad ydermure.

Oplever du et angreb af skimmelbiller, bekæmpes de i første omgang ved at udtørre omgivelserne. På denne måde forsvinder skimmel og mug, og det er netop dette, som skimmelbillerne lever af. Sørg for at sikre bedst mulig ventilation. Det er også en god idé at undersøge, hvorvidt der er opstået utætheder i området, der kan føre til vandindsivning.

Halm, hø og korn angrebet af skimmelbiller, skal tørres så hurtigt som muligt, og i nogle tilfælde skal det helt fjernes. Så snart loftet er tømt, skal det rengøres grundigt samt pudres med såkaldt insektpudder. Husk at være opmærksom på, at billerne trives i hulmure og indskud, så derfor er det også nødvendigt at rense og pudre sådanne områder. Hvis dette ikke er muligt, må du nøjes med at opsuge skimmelbillerne med en støvsuger, når de efterhånden viser sig i boligen.

Hvis skimmelbillerne optræder i køkkenet eller andre områder inde i beboelse, bør du støvsuge frem for at afvaske områderne. Ved afvaskning vil du blot tilføre fugt til området på ny, hvilket gavner væksten af skimmelbiller. Dog kan det være påkrævet at afvaske med skimmel- og mugdræbende midler på områder, hvor der er direkte vækst af skimmelsvamp eller mug.