Latin: Adalia bipunctata, Coccinella septumtata m.fl.
Mariehøns er altid et glædeligt syn for børn og barnlige sjæle, men hvis der er for mange af dem samlet på samme sted, kan de godt volde problemer. Mariehøns eksisterer i insektverden som et nyttedyr, der spiser bladlus i løbet af sommeren, men om vinteren vil de helst søge indenfor, og her kan de komme i vejen for mennesker.
Udseende
Mariehøns er kendt for deres flotte røde farve, men faktisk kan mariehøns variere meget alt efter arten. De to mest almindelige arter i Danmark er Adalia bipunctatata, som almindeligvis kaldes den toplettede mariehøne, og Coccinella septumtata, som almindeligvis kaldes den syvplettede mariehøne. Disse er begge røde, men den toplettede har blot to sorte pletter, hvor den syvplettede har syv pletter; meget logisk.
Derudover er der en ikke-hjemmehørende mariehøne, som første gang blev observeret i Danmark i 2006, nemlig Harmonia axyridis, almindeligvis kaldet harlekin-mariehønen. Harlekin-mariehønen kan variere meget i udseende. Dækvingerne kan være alt fra mørkerød til gullig orange, og der er ikke et fast antal pletter, som den kan have heller, men der er altid 0-19 pletter i alt. Dog er der også en anden type harlekin-mariehøne, som har helt sorte dækvinger med røde pletter.
Denne store variation er grunden til, at det kan være svært ved første øjekast at finde ud af, hvilken mariehøne man står og kigger på; om det er en ikke-hjemmehørende eller hjemmehørende art. En god indikator kan dog være størrelsen. Harlekin-mariehønen har tendens til at være større end de hjemmehørende arter mariehøns.
Biologi og adfærd
Mariehøns er en slags bille. Derfor kommer de, som alle andre biller, fra æg til larve til puppe til bille. Den voksne mariehøne lægger sine æg tæt på en fødekilde i løbet af foråret. Denne fødekilde er ofte en koloni af bladlus. Æggene klækker på blot 3-5 dage, og den lille larve spiser sig så mæt i løbet af de næste par uger, hvorefter den forpupper sig. Puppen klistrer fast på overflader og er helt ubevægelig. Nogle dage efter kommer den fuldvoksne mariehøne ud af puppen. Der er som minimum to generationer af mariehøns pr. år i Danmark.
Stort set alle arter af mariehøns lever af at spise bladlus i løbet af de varme måneder. Dog kan man også finde dem i frugter, når vejret begynder at blive koldere. Harlekin-mariehønen anses for at være mere aggressiv end sine hjemmehørende fætre, hvilket kan føre til problemer for biodiversiteten. Hvis harlekin-mariehønen spiser for meget af det føde, som den toplettede og syvplettede mariehøne skal spise, kan vi risikere at miste vores hjemmehørende mariehøns til denne mere aggressive art.
Skade
Foruden de bekymringer, som harlekin-mariehønens tilstedeværelse kan vække for den danske natur, kan den også være en ret invasiv art. Om sensommeren og efteråret søger mariehøns nemlig mod varme, og som mennesker opvarmer vi selvfølgelig vores hjem. Derfor kan man godt risikere, at de mere eller mindre invaderer ens hjem, hvilket selvfølgelig kan være irriterende for mange.
En anden gene ved en overvældende mængde mariehøns er, at de vil søge mod frugt, hvilket kan kompromittere forskellige produkter, der laves af denne frugt. Mariehøns er svære at få renset ud af frugt, og de efterlader en bitter og dårlig smag, så de kan potentielt ødelægge en hel høst.
Forebyggelse og bekæmpelse
Som udgangspunkt behøver man ikke forebygge mod mariehøns, da de ikke som sådan er en fare indenfor. De formerer sig ikke indendørs, og der er ingen risiko for sygdomsoverførsel til mennesker eller andre dyr. De gør heller ikke skade på hjemmet. Dog kan de selvfølgelig stadig være til gene, hvis der er tale om en egentlig invasion. Hvis man har observeret mange mariehøns i sit hjem, kan de typisk fjernes med en støvsuger. Dog kan man også bare vente, da mariehønsene vil blive mere aktive igen, når vinteren ender. Når de bliver mere aktive, vil de nemlig gerne udenfor igen.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"