• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Mariehøns

Mariehøns

Latin: Adalia bipunctata, Coccinella septumtata m.fl.

Mariehøns er altid et glædeligt syn for børn og barnlige sjæle, men hvis der er for mange af dem samlet på samme sted, kan de godt volde problemer. Mariehøns eksisterer i insektverden som et nyttedyr, der spiser bladlus i løbet af sommeren, men om vinteren vil de helst søge indenfor, og her kan de komme i vejen for mennesker.

Syvplettet mariehøne
Syvplettet mariehøne

Udseende

Mariehøns er kendt for deres flotte røde farve, men faktisk kan mariehøns variere meget alt efter arten. De to mest almindelige arter i Danmark er Adalia bipunctatata, som almindeligvis kaldes den toplettede mariehøne, og Coccinella septumtata, som almindeligvis kaldes den syvplettede mariehøne. Disse er begge røde, men den toplettede har blot to sorte pletter, hvor den syvplettede har syv pletter; meget logisk.

Derudover er der en ikke-hjemmehørende mariehøne, som første gang blev observeret i Danmark i 2006, nemlig Harmonia axyridis, almindeligvis kaldet harlekin-mariehønen. Harlekin-mariehønen kan variere meget i udseende. Dækvingerne kan være alt fra mørkerød til gullig orange, og der er ikke et fast antal pletter, som den kan have heller, men der er altid 0-19 pletter i alt. Dog er der også en anden type harlekin-mariehøne, som har helt sorte dækvinger med røde pletter.

Denne store variation er grunden til, at det kan være svært ved første øjekast at finde ud af, hvilken mariehøne man står og kigger på; om det er en ikke-hjemmehørende eller hjemmehørende art. En god indikator kan dog være størrelsen. Harlekin-mariehønen har tendens til at være større end de hjemmehørende arter mariehøns.

Biologi og adfærd

Mariehøns er en slags bille. Derfor kommer de, som alle andre biller, fra æg til larve til puppe til bille. Den voksne mariehøne lægger sine æg tæt på en fødekilde i løbet af foråret. Denne fødekilde er ofte en koloni af bladlus. Æggene klækker på blot 3-5 dage, og den lille larve spiser sig så mæt i løbet af de næste par uger, hvorefter den forpupper sig. Puppen klistrer fast på overflader og er helt ubevægelig. Nogle dage efter kommer den fuldvoksne mariehøne ud af puppen. Der er som minimum to generationer af mariehøns pr. år i Danmark.

Stort set alle arter af mariehøns lever af at spise bladlus i løbet af de varme måneder. Dog kan man også finde dem i frugter, når vejret begynder at blive koldere. Harlekin-mariehønen anses for at være mere aggressiv end sine hjemmehørende fætre, hvilket kan føre til problemer for biodiversiteten. Hvis harlekin-mariehønen spiser for meget af det føde, som den toplettede og syvplettede mariehøne skal spise, kan vi risikere at miste vores hjemmehørende mariehøns til denne mere aggressive art.

Skade

Foruden de bekymringer, som harlekin-mariehønens tilstedeværelse kan vække for den danske natur, kan den også være en ret invasiv art. Om sensommeren og efteråret søger mariehøns nemlig mod varme, og som mennesker opvarmer vi selvfølgelig vores hjem. Derfor kan man godt risikere, at de mere eller mindre invaderer ens hjem, hvilket selvfølgelig kan være irriterende for mange.

En anden gene ved en overvældende mængde mariehøns er, at de vil søge mod frugt, hvilket kan kompromittere forskellige produkter, der laves af denne frugt. Mariehøns er svære at få renset ud af frugt, og de efterlader en bitter og dårlig smag, så de kan potentielt ødelægge en hel høst.

Forebyggelse og bekæmpelse

Som udgangspunkt behøver man ikke forebygge mod mariehøns, da de ikke som sådan er en fare indenfor. De formerer sig ikke indendørs, og der er ingen risiko for sygdomsoverførsel til mennesker eller andre dyr. De gør heller ikke skade på hjemmet. Dog kan de selvfølgelig stadig være til gene, hvis der er tale om en egentlig invasion. Hvis man har observeret mange mariehøns i sit hjem, kan de typisk fjernes med en støvsuger. Dog kan man også bare vente, da mariehønsene vil blive mere aktive igen, når vinteren ender. Når de bliver mere aktive, vil de nemlig gerne udenfor igen.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel