• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Blød borebille

Blød borebille

Den bløde borebille er ikke noget særsyn her i landet, og den slår sig gerne ned i tørre barkklædte nåletræer. Den bløde borebille – også kendt under sit latinske navn Ernobius mollis – adskiller sig en smule fra andre typer borebiller. Det skyldes dens hudskelet, der ikke er så hårdt som hos andre af dens artsfæller.

Udseende

Den fuldt udvoksede bløde borebille kan blive mellem 3 og 6 millimeter lang. Den er dækket af fine, korte hår. Disse hår giver den en lys, næsten gyldenbrun nuance. Den bløde borebille går dog ikke gennem hele livet med den hårpragt. I stedet slides hårene af, i takt med at billen bliver ældre. Dette medfører tillige, at billen også bliver tilsvarende mørkere brun. Hovedet er delvis gemt under dens halsskjold.

Larverne fra den bløde borebille kan blive op imod 8 millimeter lange. De er krumme, og deres ben er ganske korte. Larvernes kroppe har en gullighvid farve, mens deres hoveder er mørkebrune.

Biologi og adfærd

Den bløde borebille hører til familien borebiller (Anobiidae) under familien blødborebille (Ernobiinae). Nåletræer er som beskrevet det foretrukne sted for den bløde borebille at slå sig ned. Den bløde borebille opsøger svækkede og fældede træer til sit formål. Og når blot barken stadig er intakt og ikke er udtørret, er det en oplagt destination for borebillen.

Hunnen lægger sine æg i sprækker og revner i nåletræsbarken. Når æggene udklækkes, gnaver de nyudklækkede larver sig dybere ind i bastlaget i træet, der udgør området mellem bark og ved. I dette område kan larverne leve af den indvendige del af barken, ligesom de kan fortære de yderste lag af splintveddet.

Hvis et nåletræ har haft besøg af larver fra den bløde borebille, er de synlige tegn ikke til at komme udenom. Under barken vil larvernes gange nemlig stå tydeligt frem som ca. 1 millimeter dybe furer rundt omkring, der danner et stort mønster i veddet. Gangene kan dog være dybere end som så. For lige inden larven forpupper sig, gnaver den sig nemlig endnu længere ned i træet. Larven graver sig ca. 1 centimeter ned i veddet for at opnå en mere beskyttet position i træet.

I løbet af et til to år, er den bløde borebille færdigudviklet, og den gør sig klar til at forlade træet. Det sker gennem et rundt flyvehul i træet, der har en diameter på cirka 1 til 2 millimeter.
Larverne forpupper sig i foråret og de voksne biller kan ses i juni og juli måned. De voksne biller tager ikke næring til sig, og lever blot i nogle få uger. Hunnen lægger i gennemsnit 40 æg efter parring.

De efterladte gange er fyldt med boremel, der består af larvernes ekskrementer. Dette mel er mørkt, der hvor larverne har spist af barken. Ellers har melet en gullig farve, der er den samme som splintveddets.

Larverne kan foruden nåletræer og leve i bygningsmaterialer, hvor der er bark på, hvilket kan give problemer.

Skade

Man skal ikke lade sig narre af navnet. For selvom ordet ”blød” indgår i navnet på den bløde borebille, er den ingenlunde en svækling. Faktisk kan den gnave sig gennem hårde materialer som eksempelvis bly, hvis det skulle komme over den.

Men oftest er de skader, som borebillen forårsager på selve træet, af kosmetisk art. Problemet opstår, hvis man anvender barkkantet træ af den ene eller anden art direkte med bly eller paptage. For her kan hullerne forårsage vandindsivning, hvilket i sidste ende kan resultere i en øget risiko for, at træet kan blive angrebet af svamp eller råd.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det er i de fleste tilfælde ikke nødvendigt at sætte himmel og jord i bevægelse for at bekæmpe den bløde borebille, da de fleste angreb fra billen vil dø ud af sig selv. Det sker, når bastlaget i træet er blevet spist. Ønsker man at speede processen op, kan man vælge at fjerne alle barkrester selv. Ønsker man at undgå angreb fra den bløde borebille, kan man gå proaktivt til værks ved at undgå at anvende nogen former for barkkantet træ.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel