Den bløde borebilles (Ernobius mollis) hudskelet er ikke helt så hårdt som hos de andre borebiller. Den voksne bille er 4-6 mm lang og er dækket af korte, fine hår, der giver den en lys, gyldenbrun farve. Efterhånden som hårene slides af, når billerne bliver ældre, bliver de dog mørkere. Larverne bliver op til 7 mm lange, er krumme og har meget små ben. Larvernes hoved er mørkebrunt, resten af kroppen er hvidgul. Arten er almindelig over hele landet i tørt barkklædt nåletræ og træffes ofte indendørs især i nye huse, hvor der er anvendt tømmer med barkkanter.
Den bløde borebille er gyldenbrun og 4-6 mm lang
Biologi og skade
Hunnen lægger sine æg i revner og sprækker i nåletræsbark. Den vælger ikke sunde, levende træer, men udgåede grene eller fældede, endnu barkklædte stammer. Den nyklækkede larve gnaver sig ind til bastlaget, området mellem bark og ved, og her lever den dels af den indvendige del af barken, dels af de yderste lag af splintveddet. Fjernes barken – den falder i øvrigt ofte af af sig selv, når bastlaget er ædt op – fremtræder gangene som ca. 1 mm dybe furer i veddet. De gange, der gnaves, lige inden larven forpupper sig er dog lidt dybere. Gangene er fyldt med boremel (larvernes ekskrementer), som er mørkt, hvor de har ædt af barken, men ellers har det splintveddets gullige farve. Forpupningen sker, som før omtalt, lidt dybere i veddet, hvor puppen er bedre beskyttet. Den voksne bille forlader træet gennem et rundt flyvehul, hvis diameter er 1-2 mm. Udviklingen varer normalt et år.
Selvom den kaldes blød borebille, kan den godt gnave sig igennem hårdt materiale som f.eks. bly
Skaden på træet bliver altid ganske overfladisk og helt uden betydning for bæreevnen. Der kan imidlertid opstå skade, hvis man sætter plader af den ene eller anden slags op på barkkantet træ, for billerne kan, når de forlader træet, arbejde sig ud gennem selv ret tykke og hårde materialer. Det antal biller, der kommer frem, er selvsagt ret begrænset, så hvor det drejer sig om isoleringsplader, paneler, parketstave, finér på døre osv., er skaden i de fleste tilfælde udelukkende af kosmetisk art. Alvorligere bliver sagen, hvor bly eller paptage er lagt direkte på barkkantet træ, for hullerne kan her forårsage vandindsivning og dermed risiko for angreb af råd og svamp.
Forebyggelse og bekæmpelse
Man kan naturligvis undgå angreb af denne art ved simpelthen ikke at anvende barkkantet træ. Det vil dog i de færreste tilfælde være nødvendigt at foretage en bekæmpelse, for angrebet dør ud af sig selv, når bastlaget er ædt. Vil man fremskynde sagen, gøres det effektivt ved at fjerne barkresterne.
April 2001