Den bløde borebille er ikke noget særsyn her i landet, og den slår sig gerne ned i tørre barkklædte nåletræer. Den bløde borebille – også kendt under sit latinske navn Ernobius mollis – adskiller sig en smule fra andre typer borebiller. Det skyldes dens hudskelet, der ikke er så hårdt som hos andre af dens artsfæller.
Udseende
Den fuldt udvoksede bløde borebille kan blive mellem 3 og 6 millimeter lang. Den er dækket af fine, korte hår. Disse hår giver den en lys, næsten gyldenbrun nuance. Den bløde borebille går dog ikke gennem hele livet med den hårpragt. I stedet slides hårene af, i takt med at billen bliver ældre. Dette medfører tillige, at billen også bliver tilsvarende mørkere brun. Hovedet er delvis gemt under dens halsskjold.
Larverne fra den bløde borebille kan blive op imod 8 millimeter lange. De er krumme, og deres ben er ganske korte. Larvernes kroppe har en gullighvid farve, mens deres hoveder er mørkebrune.
Biologi og adfærd
Den bløde borebille hører til familien borebiller (Anobiidae) under familien blødborebille (Ernobiinae). Nåletræer er som beskrevet det foretrukne sted for den bløde borebille at slå sig ned. Den bløde borebille opsøger svækkede og fældede træer til sit formål. Og når blot barken stadig er intakt og ikke er udtørret, er det en oplagt destination for borebillen.
Hunnen lægger sine æg i sprækker og revner i nåletræsbarken. Når æggene udklækkes, gnaver de nyudklækkede larver sig dybere ind i bastlaget i træet, der udgør området mellem bark og ved. I dette område kan larverne leve af den indvendige del af barken, ligesom de kan fortære de yderste lag af splintveddet.
Hvis et nåletræ har haft besøg af larver fra den bløde borebille, er de synlige tegn ikke til at komme udenom. Under barken vil larvernes gange nemlig stå tydeligt frem som ca. 1 millimeter dybe furer rundt omkring, der danner et stort mønster i veddet. Gangene kan dog være dybere end som så. For lige inden larven forpupper sig, gnaver den sig nemlig endnu længere ned i træet. Larven graver sig ca. 1 centimeter ned i veddet for at opnå en mere beskyttet position i træet.
I løbet af et til to år, er den bløde borebille færdigudviklet, og den gør sig klar til at forlade træet. Det sker gennem et rundt flyvehul i træet, der har en diameter på cirka 1 til 2 millimeter.
Larverne forpupper sig i foråret og de voksne biller kan ses i juni og juli måned. De voksne biller tager ikke næring til sig, og lever blot i nogle få uger. Hunnen lægger i gennemsnit 40 æg efter parring.
De efterladte gange er fyldt med boremel, der består af larvernes ekskrementer. Dette mel er mørkt, der hvor larverne har spist af barken. Ellers har melet en gullig farve, der er den samme som splintveddets.
Larverne kan foruden nåletræer og leve i bygningsmaterialer, hvor der er bark på, hvilket kan give problemer.
Skade
Man skal ikke lade sig narre af navnet. For selvom ordet ”blød” indgår i navnet på den bløde borebille, er den ingenlunde en svækling. Faktisk kan den gnave sig gennem hårde materialer som eksempelvis bly, hvis det skulle komme over den.
Men oftest er de skader, som borebillen forårsager på selve træet, af kosmetisk art. Problemet opstår, hvis man anvender barkkantet træ af den ene eller anden art direkte med bly eller paptage. For her kan hullerne forårsage vandindsivning, hvilket i sidste ende kan resultere i en øget risiko for, at træet kan blive angrebet af svamp eller råd.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det er i de fleste tilfælde ikke nødvendigt at sætte himmel og jord i bevægelse for at bekæmpe den bløde borebille, da de fleste angreb fra billen vil dø ud af sig selv. Det sker, når bastlaget i træet er blevet spist. Ønsker man at speede processen op, kan man vælge at fjerne alle barkrester selv. Ønsker man at undgå angreb fra den bløde borebille, kan man gå proaktivt til værks ved at undgå at anvende nogen former for barkkantet træ.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"