• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Brødbille

Brødbille

Latin: Stegobium paniceum

I familien af borebiller (Anobiidae) findes brødbillen, der også går under det latinske navn Stegobium paniceum. Men modsat mange andre medlemmer i slægten kan brødbillen ikke leve i træ. I stedet har den smag for stivelsesrige madvarer, deraf navnet.

Brødbille
Brødbille

Når brødbillelarverne klækkes, efterlader de cirkelrunde huller i det materiale, de har levet i. Og disse huller ligner til forveksling hullerne i et træ, som har været vært for borebillens larver.

Brødbiller er ikke begrænset til en egn, men findes overalt i verden. Og ofte er det gennem skibsfarten, at billerne bliver spredt ud over kloden. Deres historie med skibsfarten er ikke ligefrem rosenrød, da brødbillerne gerne var generende og uvelkomne gæster om bord på skibene. Det skyldes ikke mindst deres evne til at plyndre besætningens forplejninger. Og det var ofte nødvendigt at banke beskøjterne i bordet, inden de blev indtaget, så man kunne slippe for de fleste af brødbillerne.

Udseende

En voksen brødbille har en ganske undseelig størrelse. Den bliver nemlig ikke mere end mellem 2 til 4 millimeter lang. Billens dækvinger har en rødlig brun farve med striber i, mens kroppen er dækket af små korte hår i en gullig farve. Brødbillens hoved sidder gemt under dens halsskjold. Brødbillelarverne bliver op til cirka 5 millimeter lange. De er c-formet, er hvidgul i farven, og er derudover udstyret med temmelig små ben.

Biologi og adfærd

En fuldvoksen brødbilles livscyklus er ikke særlig lang, men varer kun op til 2 måneder. I denne tid kan en brødbillehun nå at lægge omkring 100 æg. Det tager mellem 1 til 2 uger, før de små larver udklækkes fra æggene. De nyudklækkede larver er særdeles små og måler kun omkring ½ millimeter. De har derfor let ved at trænge ind i pakninger og emballage, der ikke er ordentligt tætsluttede.

Larverne trives bedst i meget stivelsesrige og tørre produkter som eksempelvis pasta, kiks og knækbrød. Men de kan også finde på at trænge ind i tørrede grøntsager, krydderier, nødder eller endda apotekervarer og dyrefoder, hvor de kan gennemgå deres udvikling. Når larverne har spist sig mætte, bliver de trinde og sløve og kan dårligt nok bevæge sig. De kan overleve en uge uden at indtage føde. Modsat larverne tager de voksne brødbiller ikke føde til sig.

Så snart larven er fuldt udviklet, forpupper den sig. Det sker i en lille celle, den selv fremstiller af de fødevarer, der omgiver den, og som sammenkittes med larvens spytsekret. Her befinder larven sig et par uger, indtil den forvandler sig til en bille og gnaver sig ud og efterlade et flyvehul på 1-2mm i madvaren. Udviklingen fra æg til voksen bille varer mellem 2 til 6 måneder, alt efter forholdene. Jo lunere temperaturer, desto hurtigere foregår udviklingen. Hvis temperaturen er mellem 20-22 grader, tager udviklingen fra æg til voksen ca. 120 dage. Den lille brødbille hviler ikke på laurbærrene. Og allerede kort tid efter den selv er forpuppet, begynder den selv på parring og æglægning. Herefter flyver billerne mod lyset og man finder dem derfor ofte i vindueskarmene.

Skade

Brødbillerne udgør almindeligvis skade for vores fødevarer. De er som sådan ikke til fare for vores helbred, hvis de indtages eller opbevarer sig i vores madvarer, men de er heller ikke særlig appetitlige tilføjelser i hverken madlavning eller spisekammer.
Brødbillelarven er nærmest altædende, men lever mest af stivelsesholdige planteprodukter som brød, frø, krydderier, nødder og pasta mm.
Der er også set eksempler på, at de har lavet skade på bøger og papirvarer.

Forebyggelse og bekæmpelse

Når man skal bekæmpe brødbillen, gælder det først og fremmest om at finde frem til stedet, hvor larverne udvikles. Man bør kassere eller behandle madvarer, der er blevet angrebet af larverne. Eftersom brødbillen vil søge mod de stivelsesholdige produkter, vil det under normale omstændigheder være i køkken eller spisekammeret, man finder arnestedet. Men sørg også for at gennemsøge dyrefoder og godbidder efter tegn, så et eventuelt udbrud ikke overses.

Brødbiller og larver kan dræbes ved at gennemvarme angrebne varer ved 60°C i omkring 10 minutter. Det er også muligt at komme brødbillerne til livs med gennemfrysning, men det kræver temperaturer under -18°C i flere døgn for at komme alle stadier af brødbillen til livs, hvilket er en del mere omstændeligt.

Derudover kan man bekæmpe brødbillen med insektspray. Vær dog opmærksom på, at dette ikke må anvendes i områder, hvor der opbevares madvarer. Kombiner alle former for behandling med en grundig støvsugning af flere omgange, og kassér eventuelt støvsugerposen efter endt brug, således brødbillerne ikke kravler ud igen.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel