• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Rådborebille

Rådborebille

Rådborebillen er også kendt under det latinske navn Hadrobregmus pertinax. Derudover bliver der ligeledes refereret til billen under navnene Coelostethus pertinax og Dendrobium pertinax, og det er dermed en bille med flere navne. Rådborebillen hører til borebillefamilien – mere præcist Anobiidae.

Udseende

Rådborebillen er 5-6 mm lang og matsort i sin farve med striber på dækvingerne. Dertil har billen et par silkeskinnende hårpletter på baghjørnerne af forbrystet, og disse er gule. Er du i tvivl om en specifik billes art, vil disse gule silkepletter altså være karakteristiske for rådborebillen. Dens hoved sidder gemt under halsskjoldet. Larven er c-formet og er hvid med gule hår.

Biologi og adfærd

For at tiltrække sig hunnerne laver hannen en tikkende lyd, ved at slå hovedet mod træværket. Efter parringen lægger hunnen omkring 10 æg, som anbringes i træers revner. De foretrukne revner består især af gamle flyvehuller eller gange. Når larverne er nyudklækkede, borer de sig med det samme ind i veddet. Igennem resten af larvernes tilværelse vil de tilbringe tiden i veddet og æde sig stille og roligt fremad. Larvegangene er under 3 mm brede og følger årringene på træet. Udviklingstiden for den enkelte larve afhænger af flere variabler – temperatur, fugtighed samt træets kvalitet og art. Dog vil en larve normalvis være fuldvoksen efter to til tre år.

Når rådborebillelarven er færdigudviklet, vil den forvandle sig til en puppe. Det sker om efteråret, og i løbet af et par uger vil puppen være udviklet til en voksen rådborebille. Dog forbliver billen fortsat i træet indtil maj-juni, hvorefter den vil spise sig ud af træet. Her efterlades et rundt flyvehul, som er karakteristisk i sit udseende med en diameter på 2-3 mm. Borestøvet vil være mørkt gult, da træet, som rådborebillen lever af, er råddent.

Det naturlige levested for rådborebiller er rådne nåletræsstammer eller grene. Derudover findes billen typisk i hegnspæle. De voksne rådborebiller overvintrer i veddet.

Skade

Rådborebiller angriber træ, der er mørnet af svamp eller råd – og dermed kun medtaget træ. Findesteder er oftest fuldstændigt indmuret træ såsom tagfod, pudset bindingsværk, bjælkeender og spærender. Billens larver tåler ikke træ, som er vådt. Derfor angriber rådborebillerne som regel først, når angrebet af råd er gået i stå.

Hvis træet bliver angrebet af rådborebiller, kan det i mange tilfælde bliver forvandlet til pulver. Efterfølgende er det blot hårdt høstved, der er tilbagestående som en form for fine lameller. Billerne kan altså gøre stor skade, og de anses derfor ikke som værende velkomne hos de fleste boligejere.

Forebyggelse og bekæmpelse  

Årsagen til langt de fleste rådborebilleangreb er næsten altid indsivende vand eller andre fugtighedsformer. Af denne grund er forebyggelsen mod billen at føre tilsyn med nedløbsrør, tag og lignende samt at sikre en velfungerende ventilation.

Bliver et rådborebilleangreb konstateret, gælder det først og fremmest om at finde fugtkilden og efterfølgende udbedre den. Det vides ikke med sikkerhed, om rådborebillen kan fortsætte sit angreb, så snart træet er blevet tørret ud. Derfor er det nødvendigt at overveje denne risiko, hvis der er tale om angreb i værdifuldt træ. Er der netop konstateret angreb i værdifuldt træ, bør træet behandles eller udskiftes.

For at behandle angrebet træ skal træbeskyttelsesmiddel benyttes. Træbeskyttelsesmiddel skal både virke over for insektangreb og svamp. For at få det bedste resultat anbefales det, at træbeskyttelsesmidlet stryges eller sprøjtes direkte på det angrebne træ. Det kan være påkrævet at bore mindre huller i træet, hvis der er tale om svært tømmer. Herefter opfyldes hullerne med væsken for det bedste resultat. Er det nødvendigt at udskifte det beskadigede træværk, skal man behandle det nyindsatte træ først. Her er det fordelagtigt at trykimprægnere, men omhyggelig neddypning, strygning eller sprøjtning i godkendt middel til anvendelse mod træskadedyr kan ligeledes beskytte godt. Benyt gerne træ med mindst mulig splintved på udsatte områder, da splintved er mere udsat for insekter og svampeskader sammenlignet med kerneved.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel