Rådborebillen er også kendt under det latinske navn Hadrobregmus pertinax. Derudover bliver der ligeledes refereret til billen under navnene Coelostethus pertinax og Dendrobium pertinax, og det er dermed en bille med flere navne. Rådborebillen hører til borebillefamilien – mere præcist Anobiidae.
Udseende
Rådborebillen er 5-6 mm lang og matsort i sin farve med striber på dækvingerne. Dertil har billen et par silkeskinnende hårpletter på baghjørnerne af forbrystet, og disse er gule. Er du i tvivl om en specifik billes art, vil disse gule silkepletter altså være karakteristiske for rådborebillen. Dens hoved sidder gemt under halsskjoldet. Larven er c-formet og er hvid med gule hår.
Biologi og adfærd
For at tiltrække sig hunnerne laver hannen en tikkende lyd, ved at slå hovedet mod træværket. Efter parringen lægger hunnen omkring 10 æg, som anbringes i træers revner. De foretrukne revner består især af gamle flyvehuller eller gange. Når larverne er nyudklækkede, borer de sig med det samme ind i veddet. Igennem resten af larvernes tilværelse vil de tilbringe tiden i veddet og æde sig stille og roligt fremad. Larvegangene er under 3 mm brede og følger årringene på træet. Udviklingstiden for den enkelte larve afhænger af flere variabler – temperatur, fugtighed samt træets kvalitet og art. Dog vil en larve normalvis være fuldvoksen efter to til tre år.
Når rådborebillelarven er færdigudviklet, vil den forvandle sig til en puppe. Det sker om efteråret, og i løbet af et par uger vil puppen være udviklet til en voksen rådborebille. Dog forbliver billen fortsat i træet indtil maj-juni, hvorefter den vil spise sig ud af træet. Her efterlades et rundt flyvehul, som er karakteristisk i sit udseende med en diameter på 2-3 mm. Borestøvet vil være mørkt gult, da træet, som rådborebillen lever af, er råddent.
Det naturlige levested for rådborebiller er rådne nåletræsstammer eller grene. Derudover findes billen typisk i hegnspæle. De voksne rådborebiller overvintrer i veddet.
Skade
Rådborebiller angriber træ, der er mørnet af svamp eller råd – og dermed kun medtaget træ. Findesteder er oftest fuldstændigt indmuret træ såsom tagfod, pudset bindingsværk, bjælkeender og spærender. Billens larver tåler ikke træ, som er vådt. Derfor angriber rådborebillerne som regel først, når angrebet af råd er gået i stå.
Hvis træet bliver angrebet af rådborebiller, kan det i mange tilfælde bliver forvandlet til pulver. Efterfølgende er det blot hårdt høstved, der er tilbagestående som en form for fine lameller. Billerne kan altså gøre stor skade, og de anses derfor ikke som værende velkomne hos de fleste boligejere.
Forebyggelse og bekæmpelse
Årsagen til langt de fleste rådborebilleangreb er næsten altid indsivende vand eller andre fugtighedsformer. Af denne grund er forebyggelsen mod billen at føre tilsyn med nedløbsrør, tag og lignende samt at sikre en velfungerende ventilation.
Bliver et rådborebilleangreb konstateret, gælder det først og fremmest om at finde fugtkilden og efterfølgende udbedre den. Det vides ikke med sikkerhed, om rådborebillen kan fortsætte sit angreb, så snart træet er blevet tørret ud. Derfor er det nødvendigt at overveje denne risiko, hvis der er tale om angreb i værdifuldt træ. Er der netop konstateret angreb i værdifuldt træ, bør træet behandles eller udskiftes.
For at behandle angrebet træ skal træbeskyttelsesmiddel benyttes. Træbeskyttelsesmiddel skal både virke over for insektangreb og svamp. For at få det bedste resultat anbefales det, at træbeskyttelsesmidlet stryges eller sprøjtes direkte på det angrebne træ. Det kan være påkrævet at bore mindre huller i træet, hvis der er tale om svært tømmer. Herefter opfyldes hullerne med væsken for det bedste resultat. Er det nødvendigt at udskifte det beskadigede træværk, skal man behandle det nyindsatte træ først. Her er det fordelagtigt at trykimprægnere, men omhyggelig neddypning, strygning eller sprøjtning i godkendt middel til anvendelse mod træskadedyr kan ligeledes beskytte godt. Benyt gerne træ med mindst mulig splintved på udsatte områder, da splintved er mere udsat for insekter og svampeskader sammenlignet med kerneved.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"