Latin: Cimex lectularius
Væggelus er et særligt velkendt skadedyr herhjemme, som kan være særligt vanskeligt at få bugt med ved bekæmpelse af et eventuelt angreb.
Udseende
Væggelusen er i sig selv en bestemt art inden for tæger og har dermed også en sugesnabel, hvilket er et typisk kendetegn blandt tæger. Denne snabel anvendes til at suge plantesaft, men hos væggelus anvendes den til at suge blod. Karakteristisk for denne type af tæge er, at den ikke er udstyret med vinger. Den voksne væggelus bliver mellem 4-5 mm lang, og den er kendetegnet med en oval og fladtrykt krop, alt efter hvornår den sidst har suget blod, hvoraf den også får sin brunrøde farve. Efter blodsugning, vil bagkroppen være opsvulmet.
Biologi og adfærd
Der er forskellige historier om dette skadedyrs historie, men mange mener, at dens oprindelse kan dateres tilbage til vores forfædres huletilværelse, idet andre huledyr også har væggelus. Skadedyret er i sig selv lyssky og er derfor ofte gemt i revner og sprækker, hvor de bevæger sig ud i løbet af natten. De foretrækker blod fra mennesker, men kan også suge blod fra mindre dyr som kaniner og rotter. Den typiske blodsugning tager væggelusen 5-10 minutter, hvorefter den efterfølgende trækker snablen til sig og kravler i skjul. Herefter vil den være væk i mange dage for at fordøje blodet.
Æglægningen for væggelus foregår i skjulesteder, hvor æggene klæbes fast til det givne underlag. Der lægges i alt omkring 200 æg, hvoraf der bliver lagt 4-5 dagligt. Æglægningen skal ske over 10 grader, og når æggene er klækket, kommer nymfer, der kun er én millimeter lang. Udviklingsfasen for nymferne bevæger sig gennem fem stadier, hvor de hver gang vil skifte hud. Det kan tage alt mellem to måneder til et år, før en nymfe bliver til en fuldvoksen væggelus.
Rent biologisk er væggelusen overlevelsesdygtig i og med, at den kan klare sig op til flere måneder uden blod, hvis de lever ved gunstige temperaturforhold. De kan ligeledes holde i op til ét år ved en temperatur på 13 grader.
Skade
Når det kommer til den skade, som dette skadedyr forvolder, handler det om det enkelte individ. Der er stor forskel på menneskers overfølsomhed overfor disse bid, som væggelus giver. Hos nogle vil disse bid svulme voldsomt op, og disse bid er typisk sammenlignet med loppestik. Væggelus vælger dog, i modsætning til lopper, at bore snablen ned i huden, hvor den ikke er tildækket. Dette kan eksempelvis være på hals, hænder eller fødder.
Forebyggelse og bekæmpelse
Væggelus er svære at forebygge i og med, at de kan bringes med ind i boligen på mange forskellige måder. Dog er det vigtigt at være opmærksom, hvis du har overnattet steder med væggelus eller mistanke om samme. Her bør tøj og andre genstande, der kan tåle varme eller kulde, fryses eller vaskes ved 55 grader i vaskemaskinen. Alt andet undersøges grundigt, og disse ejendele kan du med fordel behandle med insektmiddel.
Væggelus spredes ofte gennem tøj, bagage og bohave. Derfor optræder de også verden over, og de er ofte gemt steder, hvor det er svært at spotte dem. Dog kan de også sprede sig mellem lejligheder ved at bevæge sig langs rør. Finder du væggelus i din lejlighed, skal du altid underrette den respektive udlejer, hvis du bor til leje. Herefter er det lejers ansvar at sørge for at fjernet dette skadedyr. Undlader du at give besked, kan du risikere, at skadedyret spreder sig til hele ejendommen, og dermed kan du pådrage dig et alvorligt erstatningsansvar.
Bor du i en ejerlejlighed eller i egen bolig på anden vis, vil det typisk være godt at kontakte en skadedyrsbekæmper. Professionelle har et godt kendskab til skadedyret og kender til deres opholdssteder, som er nødvendigt for en hurtig og effektiv bekæmpelse af væggelus. Forkert bekæmpelse af skadedyret vil resultere i, at de udelukkende jages væk og dermed bosætter sig i andre lejligheder.
Sådan bekæmper du selv væggelus
Giver du dig i kast med selv at bekæmpe væggelus, er det essentielt at finde deres tilholdssteder. Skadedyret opholder sig særligt i nærheden af senge, hvor de bor i både seng og madras. Andre steder vil være på bagsider af skabe og billeder, i diverse sprækker, bag løst tapet, ved lister og ved gennemføringer af rør og ledninger. Sommetider kan disse steder genkendes ved at holde øje med sorte ekskrementer, tomme huder og æggeskaller. Dette kan være tilfældet, selvom du ikke kan se levende væggelus.
Bekæmpelse af væggelus på egen hånd kan ske med forskellige metoder, som vi lister nedenfor.
Midler mod insekter
Du kan behandle væggelus på flere forskellige måder i boligen, hvoraf du blandt andet kan anvende sprøjtevæske eller pudder. En grundig behandling af opholdsstederne for væggelus kan gøres med midler mod krybende og kravlende insekter. Alle steder, hvor væggelus opholder sig og passerer, bør behandles grundigt.
Insektlak
En anden måde at bekæmpe skadedyret på er ved at anvende insektlak. Dette er et middel, der påføres med en pensel og stivner. Herefter vil det fremtræde som en laklignende belægning, som skadedyret skal passere få gange for at få nok. Dette er særligt godt som supplerende behandling, hvor du med fordel kan anvende dette langs paneler, rør og andre steder. Holdbarheden er ligeledes lang med flere måneder.
Varme- og kuldebehandling
Væggelus lever ved bestemte temperaturer, og derfor kan du bekæmpe dem med varme eller kulde, idet de er særligt overfølsomme over for dette. Alle stadier dræbes ved ophold i mere end 50 grader efter få timer, og det samme gør sig gældende ved -18 grader. Du skal dog være opmærksom på, at behandlingstiden afgøres af, hvor isoleret et materiale væggelusene opholder sig i. Derfor bør du altid lade det blive i fryseren i 1-2 døgn for at være sikker på, at alle skadedyr er døde.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"