Latin: Ephestia Kuehniella
Dette melmøl har skabt meget ravage, siden det blev konstateret i et parti hvede fra Amerika i 1877. Melmøllet stammer originalt fra et sted mellem Asien og Mellemøsten, og det har sidenhen invaderet møller, kornlagre, bagerier og lignende over hele Europa og Nordamerika.
Melmøllet er sjældent et problem i private hjem, men det kan ikke desto mindre være et problem i visse situationer. Som oftest er de møl og møllarver, som findes i private hjem, i stedet et tofarvet frømøl. Melmøl er oftere et problem i industrien.
Udseende
Melmøllet har en aflang form med smalle vinger. Dets krop bliver omkring 10-12mm og vingerne har en spændvidde på 20-22 mm. I forhold til andre arter møl, kan melmøl godt se lidt tynde ud, når de hviler. Deres vinger er nemlig særligt smalle, og de lægger dem fladt over ryggen, når de ikke flyver. Melmøllet kan genkendes på sine farver på vingerne. Forvingerne har en blygrå farve med mønster. Mønstret er zigzag-formet med tværlinjer og prikker. Bagvingerne er en lysere nuance grå med frynser på bagkanten.
En larve fra et melmøl er typisk mellem 15 og 19 mm, så relativt kort i forhold til det fuldvoksne møl. En spændende ting ved melmøllarver er, at de kan være flere forskellige farver. De er enten hvide, lyserøde eller lysegrønne som larver. Dog bliver de alle samme farve, når de er fuldt udvoksede melmøl.
Biologi og adfærd
Voksne møl er særligt aktive ved daggry og omkring tusmørke. Her flyver de omkring for at søge en mage eller, hvis de allerede har fundet en mage, for at lægge æg. Melmøl kan parre sig allerede kort efter, at de er udklækket. Fra parringen går der desuden kun få timer, til hunnen kan lægge sine æg. En hun kan i gennemsnit lægge 200 æg, som så tager 1-2 uger om at klække.
Æggene lægges gerne i mel, hvoraf møllet har sit navn. De klækkede larver begynder straks at spise af melet. De kan også spise korn, frø, klid, gryn og lignende tørre varer, alt efter hvor deres æg er blevet lagt. Derefter begynder larverne at spinde silketråde. Melmøllarverne har et særligt klæbrigt spind. Det er dette spind, der skaber størstedelen af ravagen for industrien. Larvens klistrede silke tiltrækker nemlig mel, støv og larvens egne ekskrementer. Dette kan give små lommer af særdeles uhumsk lugt og forurenet mel.
Både voksne melmøl og melmøllarver er meget lyssky væsener. De vil altså forsøge at skabe et mørkt levested eller søge mod mørke kroge af, hvor end de lever. Derfor ser man sjældent melmøllarven, da den blot graver sig dybt ned i beholdningen af mel eller lignende, indtil den er fuldt udvokset. Som fuldt udvokset larve begynder den at forpuppe sig. Melmøllets puppetid varer 17-20 dage, hvorefter det voksne melmøl med det samme kan søge en mage.
Skade
Som sagt er det særligt larven, der skaber ravage i beholdninger af mel og lignende varer. Møllet er selvfølgelig også til mange problemer, da det er det voksne melmøl, som lægger æggene i melet. Melmøl kan især være besværlige at bekæmpe, da de fleste insektmidler er giftige for mennesker. Melmøl er desuden svære at konstatere, før uheldet allerede er ude. Dog kan privatpersoner som oftest være rolige; industrifolk holder selvfølgelig øje med, at det produkt, der rejser fra deres varelagre, er sikkert.
Forebyggelse og bekæmpelse
Melmøl ses stort set kun i private husholdninger, når de er kommet hjem i en pose af inficeret mel eller gryn. Der er som oftest tale om en enkelt larve, så der kan sjældent udvikle sig mere. Hvis man gerne vil være på den sikre side, bør man straks skille sig af med det inficerede mel. Man kan også kontakte producenten og/eller forhandleren for at fortælle om problemet. I sjældne tilfælde kan der forekomme hele infestationer i køkkenet. Alle varer, der er angrebet, bør her kasseres, men let beskadigede varer kan gennemvarmes i en time ved 55 grader, og derved reddes fra yderligere æglægning. Man skal her huske at rengøre køkkenskabe, skuffer, revner og sprækker, da der her kan gemme sig æg. Opbevar desuden mel og andre madvarer i tætsluttende beholdere, så møllet ikke kan komme til føden.