Koprabiller

Latin: Necrobia

Koprabillen er en international bille. Det vil sige, at man kan finde arter af Necrobia-billeslægten over hele verden, så derfor man kan man selvfølgelig også støde på dem i Danmark. I Danmark har vi tre forskellige arter koprabiller, hvoraf to af dem kan være til gene.

Som skadedyr spiser koprabiller masser af forskellige madvarer, men de kan også gå på rov efter andre insekter. For mennesker er koprabiller dog selvfølgelig mest i vejen, når de dukker op på et varelager eller i en butik, da de spiser sig igennem inventaret.

Udseende

De tre koprabiller, som du kan støde på i Danmark, er heldigvis nemme at genkende, og du kan også nemt se forskel på de tre slags. Helt overordnet er koprabillen 4-6 millimeter lang, når den er fuldt udviklet. Som andre insekter har koprabillen seks ben. Koprabiller har lange bagkroppe, mens de er kortere foran. Man kan se forskel på de tre forskellige arter i Danmark på deres farve.

Den første er en rødbenet koprabille, også kaldt Necrobia rufipes. Den rødbenede kopra har naturligvis røde ben, mens dens krop er en mørk og metallisk blå. Den næste hedder den rødbrystede koprabille, altså Necrobia ruficollis. Denne har også en krop, der er mørk og metallisk blå, men den er rød på forbrystet (som også kan ses på ”ryggen” af billen). Denne rødlige farve findes desuden også på det forreste af koprabillens dækvinger.

Slutteligt har vi den blå koprabille, også kaldet Necrobia violocea. Den blå koprabille har en helfarvet, ensartet blålig tone, og denne koprabille er den eneste, som tilsyneladende ikke er skadedyr. Man kan altså gætte sig frem til faren ved at se på farven. Alle tre arter koprabiller kan flyve, når de er fuldt udvoksede.

Larverne er betydeligt større end den fuldt udvoksede koprabille, og de kan faktisk blive op til 10 millimeter lange. Larverne kan genkendes på deres gråligt hvide farve. På oversiden har de tydelige, violette tegninger. Desuden har de to mørkere kroge på bagenden.

Biologi og adfærd

Fuldvoksne koprabiller spiser gerne ådsler, og de kan typisk få meget næring ud af de mest tørre dele af et ådsel. Museer og lignende institutioner skal holde særligt godt øje med koprabiller, som også har været fundet i ægyptiske mumier. Dog er koprabillen ikke kræsen. Den spiser gerne tørret mad, såsom copra (hvorfra den har sit navn), ost, røgvarer, figner, tørret fisk og kakaobønner. Ligeledes kan man også risikere at finde koprabiller i lagret fiskemel, medicinalvarer og i pulveriseret æg og mælk.

Når de ikke spiser ådsler eller tørret mad, går de gerne på rov efter andre insekter. Både koprabiller og koprabillelarver spiser gerne mindre insekter. Larverne er dog de mest sultne, og derfor spiser koprabillelarver betydeligt mere end koprabiller.

Skade

Selvom der som sagt lever tre forskellige arter af Necrobia i Danmark, er der kun to af dem, som egentlig kan være til gene. Den rødbenede koprabille (Necrobia rufipes) og den rødbrystede koprabille (Necrobia ruficollis) går nemlig i forskellige madvarer, hvilket gør dem til skadedyr for megen industri. Som nævnt kan de også være farlige at have i nærheden af visse museumsgenstande, selvom dette selvfølgelig ikke er et problem for størstedelen af Danmark.

Man skal desuden bemærke, at nogle koprabillelarver gerne graver hul i træværk og lignende materialer, hvis de ikke kan finde en revne eller sprække at forpuppe sig i.

Forebyggelse og bekæmpelse

Koprabiller kan ganske enkelt ikke overleve ved temperaturer under 9 grader. Frygter man at finde koprabiller eller koprabillelarver på sit varelager, kan en kølig opbevaring gøre underværker. Dog vil billerne begynde at formere sig, forpuppe sig og generelt leve igen, når temperaturen stiger igen, så denne løsning dur ikke, hvis man allerede har fundet koprabiller på sit lager.

Til bekæmpelse af koprabiller kan man fryse sine madvarer til under -18 grader. Ved denne temperatur dør alle stadier af koprabiller, så længe man holder varerne frosset i omkring 7 dage. Gennemvarmning af varerne til 60 grader i mindst én time kan også virke.