• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Koprabiller

Koprabiller

Latin: Necrobia

Koprabillen er en international bille. Det vil sige, at man kan finde arter af Necrobia-billeslægten over hele verden, så derfor man kan man selvfølgelig også støde på dem i Danmark. I Danmark har vi tre forskellige arter koprabiller, hvoraf to af dem kan være til gene.

Som skadedyr spiser koprabiller masser af forskellige madvarer, men de kan også gå på rov efter andre insekter. For mennesker er koprabiller dog selvfølgelig mest i vejen, når de dukker op på et varelager eller i en butik, da de spiser sig igennem inventaret.

Udseende

De tre koprabiller, som du kan støde på i Danmark, er heldigvis nemme at genkende, og du kan også nemt se forskel på de tre slags. Helt overordnet er koprabillen 4-6 millimeter lang, når den er fuldt udviklet. Som andre insekter har koprabillen seks ben. Koprabiller har lange bagkroppe, mens de er kortere foran. Man kan se forskel på de tre forskellige arter i Danmark på deres farve.

Den første er en rødbenet koprabille, også kaldt Necrobia rufipes. Den rødbenede kopra har naturligvis røde ben, mens dens krop er en mørk og metallisk blå. Den næste hedder den rødbrystede koprabille, altså Necrobia ruficollis. Denne har også en krop, der er mørk og metallisk blå, men den er rød på forbrystet (som også kan ses på ”ryggen” af billen). Denne rødlige farve findes desuden også på det forreste af koprabillens dækvinger.

Slutteligt har vi den blå koprabille, også kaldet Necrobia violocea. Den blå koprabille har en helfarvet, ensartet blålig tone, og denne koprabille er den eneste, som tilsyneladende ikke er skadedyr. Man kan altså gætte sig frem til faren ved at se på farven. Alle tre arter koprabiller kan flyve, når de er fuldt udvoksede.

Larverne er betydeligt større end den fuldt udvoksede koprabille, og de kan faktisk blive op til 10 millimeter lange. Larverne kan genkendes på deres gråligt hvide farve. På oversiden har de tydelige, violette tegninger. Desuden har de to mørkere kroge på bagenden.

Biologi og adfærd

Fuldvoksne koprabiller spiser gerne ådsler, og de kan typisk få meget næring ud af de mest tørre dele af et ådsel. Museer og lignende institutioner skal holde særligt godt øje med koprabiller, som også har været fundet i ægyptiske mumier. Dog er koprabillen ikke kræsen. Den spiser gerne tørret mad, såsom copra (hvorfra den har sit navn), ost, røgvarer, figner, tørret fisk og kakaobønner. Ligeledes kan man også risikere at finde koprabiller i lagret fiskemel, medicinalvarer og i pulveriseret æg og mælk.

Når de ikke spiser ådsler eller tørret mad, går de gerne på rov efter andre insekter. Både koprabiller og koprabillelarver spiser gerne mindre insekter. Larverne er dog de mest sultne, og derfor spiser koprabillelarver betydeligt mere end koprabiller.

Skade

Selvom der som sagt lever tre forskellige arter af Necrobia i Danmark, er der kun to af dem, som egentlig kan være til gene. Den rødbenede koprabille (Necrobia rufipes) og den rødbrystede koprabille (Necrobia ruficollis) går nemlig i forskellige madvarer, hvilket gør dem til skadedyr for megen industri. Som nævnt kan de også være farlige at have i nærheden af visse museumsgenstande, selvom dette selvfølgelig ikke er et problem for størstedelen af Danmark.

Man skal desuden bemærke, at nogle koprabillelarver gerne graver hul i træværk og lignende materialer, hvis de ikke kan finde en revne eller sprække at forpuppe sig i.

Forebyggelse og bekæmpelse

Koprabiller kan ganske enkelt ikke overleve ved temperaturer under 9 grader. Frygter man at finde koprabiller eller koprabillelarver på sit varelager, kan en kølig opbevaring gøre underværker. Dog vil billerne begynde at formere sig, forpuppe sig og generelt leve igen, når temperaturen stiger igen, så denne løsning dur ikke, hvis man allerede har fundet koprabiller på sit lager. Til bekæmpelse af koprabiller kan man fryse sine madvarer til under -18 grader. Ved denne temperatur dør alle stadier af koprabiller, så længe man holder varerne frosset i omkring 7 dage. Gennemvarmning af varerne til 60 grader i mindst én time kan også virke.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel