• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
You are here: Home / DPIL / Gedehamse (Hvepse)

Gedehamse (Hvepse)

Hvepse er et af de skadedyr, som langt de fleste gerne vil slippe hurtigt og permanent af med. Selvom hvepse og gedehamse ikke florerer så meget som andre skadedyr, kan deres stik være meget smertefulde og potentielt dødbringende, hvis man er allergisk. Desuden er gedehamse særligt meget til besvær for madindustrien, da de spiser af bagværk og frugt, som efterfølgende ikke kan sælges. Desuden spiser gedehamse også insekter såsom fluer, hvilket gør dem til en vigtig del af naturens gang.

Én gedehams kommer sjældent alene, og man kan typisk spore den tilbage til et større bo. Hvor dette gedehamsebo findes afhænger af den individuelle art, da nogle arter vil foretrække at bygge deres bo højt oppe i træer eller på lofter, mens andre vil foretrække hulrum i jorden. Ligegyldigt hvor de bor, kan de dog være besværlige, men der er visse foranstaltninger, man skal tage sig, inden man forsøger at slippe af med dem.

Udseende

Som oftest kaldes en gedehams i daglig tale blot en hveps, men der er dog forskel. Ordet ”hveps” kan nemlig også henvise til flere forskellige dyr såsom gravehvepsen, snyltehvepsen og træhvepsen. Derfor er det teknisk set mere korrekt at kalde den en gedehams. Der findes desuden også flere forskellige arter gedehamse. I Danmark alene kan du finde syv forskellige gedehamse, som selvfølgelig alle har lignende karakteristika.

Disse karakteristika er de sorte og gule striber, den aflange krop, seks ben, to vinger og store øjne. På bagkroppen sidder en brod, og det er med denne brod, at gedehamse stikker. Selvom gedehamse anses for at være meget aggressive, stikker de kun som en sidste udvej. Gedehamse er relativt små dyr. Den større gedehams vespa crabro bliver maksimalt 2,5 cm lang, men den typiske størrelse for mindre arter er 1,2 til 1,4 cm. Arbejderne er typisk mellem 11-15 mm lange. Dronningen er noget større og kan blive mellem 14-19 mm lang.

Biologi og adfærd

Gedehamse er betydeligt mere aggressive end honningbier i deres adfærd. Man vil typisk kunne både se og høre gedehamsen, inden den stikker. Selv hvis man hverken ser eller hører gedehamsen, inden den stikker, lægger man typisk mærke til det, i det øjeblik man bliver stukket. Et gedehamsestik er et af de mere smertefulde stik, som man kan opleve i Danmark. Dette er fordi, gift fra en gedehams er beslægtet med gift fra en slange.

Et hvepsebo kan blive meget stort og indeholde flere tusinde individer alle skabt af kun én dronning. Boet bruges kun en sommer og det er kun de nyklækkede befrugtede dronninger der overlever vinteren. Næste forår flyver de ud, og skaber deres eget bo.

Skade

Hvepse kan være en fare for mennesker. Man skal være særligt opmærksom og søge lægehjælp hurtigt, hvis stikket befinder sig i mund eller halsrør, da det berørte område kan svulme op. Hvis slimhinderne i halsen svulmer op, kan dette føre til åndedrætsbesvær. Hvis en person oplever svimmelhed og kvalme kort efter at være blevet stukket af en gedehams, skal der straks søges lægehjælp. Utilpashed efter gedehamsestik kan være tegn på overfølsomhed for et eller flere af stofferne i gedehamsens gift, hvilket kan være farligt.

Forebyggelse og bekæmpelse

Selvom mange danskere vil foretrække at kunne slippe hurtigt af med gedehamse, er de desværre meget nyttige for naturen. Derfor skal man være forsigtig med, hvor aggressiv man er med at slippe af med gedehamse.

Derudover skal man også overveje sin timing. Et gedehamsebo går til grunde i løbet af efteråret, da deres livscyklus kun er ét år langt. Finder man derfor et bo i sensommeren, kan det nogle gange bedre betale sig blot at vente på, at naturen går sin gang.

Vil man gerne af med et gedehamsebo, bør man vente til om aftenen, hvor de vil være roligere, og alle vil befinde sig i boet. Alt efter hvor boet befinder sig, er der forskellige fremgangsmetoder. Frithængende bo kan sprøjtes med insektspray. Man sprøjter ganske enkelt lige op ad indgangshullet, som typisk vil findes i bunden af boet. Efter 10-15 minutter er gedehamsene i boet lammede, og man kan fjerne boet. Et skjult bo kan man i stedet bruge insektpudder til. Man pudrer ganske enkelt indgangshullet, og gedehamsene vil så transportere pudderet rundt selv. Denne metode kan tage et par dage.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel