Latin: Acarus Siro
Melmider er en af de mest kendte mider blandt danskere. Vi har alle været bange for at finde dette skadedyr i vores mel eller gryn, men i små antal er denne lille mide faktisk ikke så farlig. Det er først, når der er tale om større antal af dem, at man bør passe på.
Udseende
Melmider er næsten mikroskopiske små dyr. De allerstørste melmider, som vi har kunnet observere, var blot 0,5 mm lange. På denne størrelse kan man kun lige akkurat se dem med det blotte øje. Og gennemsnitsstørrelsen er selvfølgelig mindre endnu. Melmider har en hvidlig farve over hele kroppen. De er ægformede og lidt brede i det. De har seks relativt lange, stærke ben, som gør det muligt for dem at komme rundt i det miljø, som de nu er i.
Biologi og adfærd
Melmider er en af de mest almindelige mider, og langt de fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt komme til at indtage dem. De lever i mel, men man kan også finde dem i støv, korn, frø, hø, halm og lignende steder. De lever af at spise svampevækst, som dannes, når der opstår fugt i mel eller gryn. Derfor kan de i naturen også leve af at spise svampevækst, som nedbryder organisk materiale.
Skade
Melmider er først rigtigt et problem, når der er mange af dem. De kan være farlige at både spise og indånde. Ved gentagen indånding af luft med mange melmider kan man udvikle astma. Hvis man allerede reagerer på husstøvmider, kan man også reagere på melmider.
Der vil stort set altid være et par melmider i ens mel, og det er ikke farligt, at man spiser et par stykker ved et uheld. Det er først, når der er tale om en egentlig infestation af melmider, at det kan blive bekymrende. Et tegn på, at man har spist mange melmider, er blandt andet tynd mave.
Husdyr kan også reagere på melmider. Hvis melmider har inficeret deres tørfoder, kan de svækkes og i værste fald dø af for mange melmider.
Forebyggelse og bekæmpelse
Melmider formerer sig overraskende og ubelejligt hurtigt. Derfor er det vigtigt at tage hurtig affære, hvis man mistænker melmider. Den bedste metode til både at forebygge og bekæmpe er ved at sørge for, at der er så lav fugtighed og luftfugtighed som muligt. Hvis muligt bør den relative luftfugtighed i dit køkken være på 65 % eller derunder. Du kan også fokusere på at holde melets vandprocent på 13 % eller derunder, så vil melmiderne dø.
Hvis man har konstateret melmider i mel eller gryn, bør man omgående skille sig af med de kompromitterede varer. Derefter bør man støvsuge grundigt der, hvor melet eller grynene har været opbevaret. Undgå så vidt muligt at rengøre med vand den efterfølgende tid, da en fugtig plet kan holde liv i melmiderne indtil du har fået indkøbt nyt mel. Forsøg også at holde luftfugtigheden nede i køkkenskabene og køkkenet generelt.
Konstatering af melmider
Der er to måder at konstatere melmider i sine madvarer på. Den første er ganske enkelt ved at kigge efter. Hvis der er nok melmider i dit mel eller dine gryn, til at du kan se dem med det blotte øje, skal du straks kassere alt i beholderen.
Melmider kommer i mel og gryn, når disse har stået særligt fugtigt. Som sagt spiser melmiderne jo ikke selve melet eller grynene, men i stedet det svamp, der vokser på disse tørre varer. Hvis man har ladet mel eller gryn stå i fugtige omgivelser i længere tid, vil det være bedst, at man lige tjekker efter, om der nu er kommet melmider i produktet. Hvis man ikke kan se nogen melmider med det samme, bør man stadig tjekke efter. Det kan gøres ved at hælde noget af melet i et gennemsigtigt drikkeglas, så der er et par centimeter frit foroven. Bank glasset på siden med en ske, så melet sætter sig. Hvis der er melmider, vil du kunne se dem efter 15 minutter, hvor du vil observere dem klatre op ad glassets sider. Du kan også se mindre gange, som melmiderne har gravet i melet, gennem glasset.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"