Møl kan skabe meget besvær i indtil flere forskellige industrier, og derfor kan de selvfølgelig også skabe problemer i fødevareindustrien. Typisk ses møl som problemer blandt morgenmadsproducenter og foderproducenter til hunde- og kattefoder. Dog kan de også være til besvær på chokoladefabrikker, så det er altså ikke kun de mere tørre varer, som møl går i.
Én af årsagerne til, at møl i fødevareindustrien kan skabe problemer ved så mange forskellige typer fødevarer, er, at der ganske enkelt er flere forskellige møl. Her vil vi håndtere tre specifikke arter, nemlig Plodia interpunctella, også kaldet det tofarvede frømøl, Ephestia elutella, også kaldet kakaomøllet, og Ephestia cautella, som også kaldes daddelmøllet.
Udseende
Der findes flere forskellige arter møl, som kan være potentielle skadedyr i fødevareindustrien, og derfor kan der altså være en kæmpe forskel på, hvordan det specifikke møl ser ud. Dog kan møl overordnet genkendes på deres form og størrelse. De fleste møl er relativt store insekter med både bagvinger og forvinger. Nogle af dem kan endda ligne grålige eller brunlige sommerfugle i formen, selvom farven altså varierer.
Møl kan også være overraskende pelsede for et insekt. De kan tit have en pelset kant på det bagerste af deres vinger, på ryg, bryst eller hoved. De vil dog oftest ses af mennesker på grund af deres adfærd. Møl har nemlig en særligt kaotisk måde at flyve på, og derudover holder de sig ofte til mørke, højtsiddende områder, når de hviler. Ergo vil de altså være svære at få øje på med det blotte øje.
Man kan også få øje på deres larver, som ligeledes kan variere i form og størrelse. Langt de fleste insektlarver er dog en hvidlig til lysebrun farve, og de er lange i kroppen uden ben. Møllarver kan ligeledes være til skade for fødevareindustrien, men sjældent i lige så svær grad som de voksne møl er det.
Biologi og adfærd
Møl kommer som oftest ind på fabrikker via råvarer, som så bliver behandlet på fabrikken. Disse råvarer inkluderer frø, korn, nødder, mandler og lignende varer, og møllene spiser hovedsageligt af disse varer, men deres larver kan også spise af det færdige fødevareprodukt fra den givne fabrik.
De voksne møl er særligt aktive i løbet af tusmørke og aftentid, og de vil typisk sætte sig på lofter og andre høje områder, når de hviler sig. Mølhunnerne vil lægge deres æg, hvorend de kan finde mad, så potentielt vil de altså både angribe rå- og færdigvarer. De voksne møl vil foretrække at spise af råvarerne, da de ved, hvad dette er, men larverne er ikke lige så kræsne.
Skade
Den skade, som møl forholder i fødevareindustrien, er hovedsageligt, at de ganske enkelt spiser løs af råvarebeholdningen og lægger æg i fabrikken, som så bliver til larver, der også tager for sig af fødevarerne. En egentlig infestation af møl kan føre til store, økonomiske tab.
Forebyggelse og bekæmpelse
Da en mølinfestation i fødevareindustrien kan være en dyr affære, er det vigtigt at tage sig sine forholdsregler og forebygge dette på fornuftig vis. Både færdigfabrikerede varer og råvarer bør opbevares køligt og tørt, da møl formerer sig bedst i varme og fugt. Ved at opbevare alle fødevarer køligt bliver det stort set umuligt for møllene at formere sig.
Hvis specifikke fødevarer skal opbevares i længere tid, bør de desuden kontrolleres jævnligt. Færdige fødevareprodukter og råvarer bør holdes så adskilt, så vidt muligt, så eventuelle møl i råvarerne ikke kan formere sig i det færdige produkt (og vice versa). Slutteligt bør der rengøres jævnligt og grundigt i selve fabrikken, da spildte fødevarer kan være foder nok for mange møl og møllarver. Bekæmpelse bør ske hurtigt og effektivt, når møl opdages i fødevareindustrien. Bekæmpelse af møl i fødevareindustrien foregår typisk med sprøjtemidler og andre gifte, som vil gøre et helt parti fødevarer usælgelige, da det er umuligt at undgå, at sprøjtemidlet kommer på færdigvarer og råvarer. Behandling med fosforbrinte er desuden en mulighed, men denne bekæmpelse må kun foretages af en professionel.