• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Tagorm

Tagorm

Latin: Caradrina clavipalpis

Tagormen er en orm, der som navnet antyder, ofte findes under og på tage. Tagormen er en del af den natsommerfugle familie, der bliver kaldt for ugler. Det er altså kun stadiet, mens de er orme, hvor de er tagorme. Senere bliver de forvandlet til natsommerfugle, der kun lever om natten.

Udseende

En tagorm er som sagt en orm eller larve til en sommerfugl. Den ændrer derfor udseende, når den bliver forvandlet til en sommerfugl. Men som tagorm er den gråbrun, hvid og ligner de fleste andre sommerfuglelarver. Sommerfuglelarver har hovedkapsel, ben og det der kaldes vortefødder.

Biologi og adfærd

Som det blev nævnt tidligere, finder man ofte tagorme på eller under forskellige tage – heraf dens navn. Det er typisk tage som stråtag af halm eller rør. Grunden, til at den netop findes her, er, at tagormen lever på græs og hø og bliver derfor bragt med til huset med disse materialer til taget. Tagormen kommer derfor ofte frem, når man er i gang med at lægge et nyt stråtag. På grund af deres levevis finder man dem også ofte på hølofter og lignende.

Tagormen lever i og omkring stråtaget eller på høloftet i de varmere måneder, hvorefter de kommer frem i huset i de koldere måneder. Her forsøger de at finde et varmere sted, hvor de kan være vinteren over i deres eget spind. Det er derfor også i tiden op til vinteren, at man oftest vil lægge mærke til tagormen, når den forsøger at finde sit nye gemmested. Når vinteren er ovre, og varmen begynder at komme i foråret, kommer larven ud af sin hjemmelavede puppe og forvandler sig til en sommerfugl.

Skade

Tagormen er ikke skadelig på nogen måde, idet den ikke kan stikke, bide eller lignende. Det kan dog godt være irriterende, når man er i gang med at lægge et nyt stråtag, og de lige pludselig pibler frem under taget. Tagormene kan også gøre skade, idet de kan gnave forskellige steder i taget. De kan også finde på at gnave i eksempelvis tekstiler. Det er dog ikke det helt store, men det kan genere. Det gør de blandt andet, inden de lægger sig ind i puppen om vinteren for at skabe en form for leje i deres puppe.

Forebyggelse og bekæmpelse

Tagormen kan være til irritation på og omkring stråtage, men de kommer ofte ikke i særligt store antal. Derfor er det også muligt at fjerne dem en efter en uden det store besvær. Man kan dog også bruge insektpudder. Insektpudderet kan puttes på de steder, hvor tagormen kommer frem. Det er igen ofte på loftet eller tættere på taget. Både insektpudderet og de mange larver kan i værste tilfælde ødelægge dit tøj. Så har du noget tøj liggende, er det en god ide at fjerne det så længe tagormene er på loftet. De tagorme, der er blevet fuldvoksne, og som nu er blevet sommerfugle, vil ikke komme tilbage til det samme tag for at lægge æg igen. Du kan derfor være sikker på, at de er væk, hvis du har fået fjernet dem i første omgang. Du behøver derfor heller ikke nødvendigvis at bekæmpe dem med det helt store skyts, da de forsvinder af sig selv.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel