Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Gul myre

Gul myre

En gul myre er ikke bare en gul myre. Der findes nemlig mange forskellige gule myrer, der alle tilhører samme slægtskab, såsom myrerne Lasius umbratus, Lasius flavus og Lasius mixtus. Mange af disse myrer er almindelige i Danmark.

Men navnlig én art gul myre med den latinske betegnelse Lasius umbratus vil ofte optræde indendørs, hvor den kan være en plagsom gæst. Og det er denne art, som nedenstående henviser til.

Udseende

Den gule arbejdermyre i Lasius umbratus-slægten har en gullig farve og kan blive op imod 5,5 millimeter lang. Dronningen deler ikke farve med arbejdermyren, men har en mere rødbrun farve. Derudover kan hun blive op til otte millimeter lang.

Biologi og adfærd

Den gule myre er en del af et stort og kompliceret underjordisk samfund, der ofte anlægges mellem rødderne på træer, som står for sig selv. Fra myreboet udgår en lang række underjordiske gangsystemer, der kan være meterlange og nå helt ud til plantens rødder. De små arbejdermyrer ser sjældent dagens lys, men arbejder indædt under jorden.

De gule myrer lever overvejende af at malke de små rodlus, der optræder omkring planternes rødder. Myrerne ernærer sig af rodlusenes sukkerholdige ekskrementer, der også kaldes honningdug, og som stammer fra saften fra plantens rødder. Den gule myre kan dog også indtage andre små insekter.

I boet udvikles der i løbet af sommeren vingede hanner og hunner, der i juli og august måned bevæger sig op af boet for at parre sig. De kan optræde i stort antal, når parringssæsonen er i fuld gang. Har man et myrebo under gulvet eller under terrassen, vil man formentligt opleve, hvordan de myldrer frem i tusindvis. Gerne på samme tidspunkt hver dag. Hannernes pligt er hurtigt udtjent, og efter parringen dør de.

Undertiden bryder dronningerne op med kolonien for at grundlægge nye boer. Til det formål invaderer hun og hendes følgere gerne andre myrebeboelser, og det er ofte den sorte havemyres bo, der står for skud. Selvom de to arter deler slægtskab, er der ikke den store medlidenhed at spore fra de gule myrer. Den gule myres dronning dræber nemlig de sorte myrers dronning og udnytter de sorte myrers arbejdere til at grundlægge sin egen koloni.

Skade

Når den gule myre slår sig ned og bygger bo i huse, sker det oftest under gulvet eller i forbindelse med andet træværk. Her begynder de at grave materiale som grus og jord op fra undergrunden, som træets underside derved kommer i kontakt med. Samtidig producerer myrerne vand, der også skader træet, og som i sidste ende kan blive fugtskadet og mørne.

For den gule myre udgør træet ikke et fristende måltid. I stedet graver de gange i det mørnede træ, hvilket medfører en udhuling af træet og efterlader det fuldkommen ødelagt. Resultaterne af deres anstrengelser er dårligt nok til at genkende som værende træ. For det sammenbyggede træ omdannes – sammen med øvrige dele som sandkorn, isoleringsmateriale og plantefibre – til en kartonrede, der mest af alt vækker mindelser om en vaskesvamp.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det er desværre ikke muligt at forebygge eventuelle angreb fra den gule myre på beboelsen. Faktisk kan det ofte være svært at spore et angreb fra disse uønskede gæster, førend de praktisk går gennem gulvet ind til beboelsen. For myrerne viser sig sjældent i selve boligen. Derfor kan det være svært at iværksætte en bekæmpelse, førend myrerne allerede har udøvet stor skade på boligens materiale.

Det kan dog være værd at holde øje med spor fra den gule myre. Og her kan en mørkfarvning af afgrænsede gulvpartier være en god sladrehank for, om der skulle befinde sig en myrekoloni under gulvbrædderne. Ved spor af flyvemyrer i huset bør man også være på vagt.

Bekæmpelse af den gule myre gribes bedst an ved, at man lokaliserer myrernes bo og fjerner og destruerer deres reder. Her kan en mørkfarvning på gulvet som beskrevet være en god indikator. Det angrebne træværk samt det tilstødende træværk bør behandles med et flydende træbeskyttelsesmiddel mod træødelæggende insekter. Alle hulrum i nærheden af reden bør desuden pudres med et insektpudder.

Desværre har almindelige lokkedåser og giftlak ingen effekt på den gule myre, så det kan blive en besværlig omgang at forsøge at bekæmpe myrerne. Samtidig kræver det også ofte, at man er nødsaget til at brække gulvet op. Den gule myre bevæger sig normalvis ikke indenfor i boligen, men holder sig i det skjulte under træværket. Skulle der imidlertid dukke en vildfaren bevinget gul myre op inde i huset, kan den let fjernes med støvsugeren eller bekæmpes med insektspray til flyvende insekter. Optræder de i stort antal, bør man gennemgå huset grundigt fra top til tå efter myreboet.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel