Der findes flere forskellige arter af gule myrer, og mange af dem er meget almindelige i Danmark. Nogle af dem (Lasius umbratus, Lasius flavus og Lasius mixtus) optræder af og til indendørs. I de fleste tilfælde vil det dreje sig om Lasius umbratus, og nedenstående henviser derfor til denne art. Arbejdermyren er gullig og op til 5,5 mm lang, mens dronningen er op 8,0 mm lang og mere rødbrun i farven.
Biologi og skade
Den gule myre lever i store underjordiske samfund, og arbejderne kommer kun sjældent op. Boet anlægges ofte mellem rødderne på enligt stående træer. Fra boet går der meterlange underjordiske gangsystemer ud til planternes rødder. De gule myrer spiser små insekter, men lever overvejende af at malke de rodlus, der findes på planterødder. Rodlusene suger saft fra planternes rødder, og myrerne ernærer sig af de sukkerholdige ekskrementer (honningdug), som rodlusene udskiller.
I løbet af sommeren udvikles der vingede hanner og hunner. I juli og august sværmer de ud fra boet i stort antal for at parre sig. Har man et af de gule myrers boer under gulvet, kan man opleve, at vingede myrer kommer op i tusindvis, ofte på det samme tidspunkt hver dag.
Hannerne dør efter parringen, og dronningernegrundlægger nye boer ved at invadere andre myrers boer. Det er ofte den beslægtede sorte havemyre (Lasius niger), der invaderes. Den gule myredronning dræber dronningen hos de sorte havemyrer og udnytter arbejderne til at etablere sin egen koloni.
Et lille udsnit af den gule myres (L. umbratus) kartonrede
I huse bliver den gule myres bo oftest anlagt i forbindelse med træværk under gulvet. Skader på træet sker i første omgang ved, at myrerne graver store mængder materiale op fra grunden. Grus og jord kommer derved i direkte kontakt med træets underside, og sammen med det vand, som myrerne producerer, bliver træet fugtskadet og mørner. Myrerne spiser ikke træet, men kan gnave gange i det mørnede træ og efterhånden udhule det. Det sammentyggede træ omdannes, sammen med plantefibre, sandkorn og isoleringsmateriale til en kartonrede, som mest af alt ligner en vaskesvamp. Træværket bliver i disse tilfælde helt ødelagt.
Da de gule myrer sjældent kommer op i selve beboelsen, kan det være svært at vide, at man har en myrekoloni i boligen, før man bogstaveligt talt går gennem gulvet. Observerer man flyvemyrer i huset eller en mørkfarvning af afgrænsede gulvpartier, bør man være opmærksom på, at der kan være tale om et bo under gulvet.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det er ikke muligt at forebygge angreb af gule myrer i huset.
I de tilfælde, hvor de gule myrer har slået sig ned i træværket, må man lokalisere og fjerne rederne og det ødelagte træ. En mørkfarvning af gulvbrædderne vil ofte afsløre, hvor reden findes. Det tilstødende træværk bør behandles med et af de flydende træbeskyttelsesmidler, der er godkendt til bekæmpelse af træødelæggende insekter, og som er effektivt over for såvel svampe som insekter. Hulrum i nærheden pudres med et insektpudder.
Et bo under gulvet er meget svært at bekæmpe uden at brække gulv og eventuelt klaplag op. Giftlak og lokkedåser har ingen effekt, idet myrerne som nævnt ikke kommer op.
Dukker der i forbindelse med sværmningen vingede myrer op inde i huset, kan man fjerne dem med støvsugeren eller eventuelt sprøjte med en insektspray beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter. Store mængder flyvemyrer indendørs er det mest sikre tegn på, at myreboet ligger i huset, og man bør derfor omhyggeligt undersøge, om boet kan ligge i forbindelse med træværk.
Juli 2004