Latin: Eristalis sp. og Helophilus sp.
Teknisk set er rottehaler slet ikke sin egen type dyr. Rottehaler er blot en betegnelse for larver af svirrefluer. Svirrefluer kaldes også Syrphidae, men overordnet er der tale om de to – slægter Eristalis og Helophilus – når vi snakker om rottehaler. Rottehaler har selvfølgelig deres navn efter deres udseende, som kan ligne halen på en rotte.
Rottehaler kan godt være rimelig uappetitlige dyr, men som sådan er de ikke skadedyr. Rottehaler lever i næringsrige pytter, hvilket er en pæn måde at sige stærkt forurenede vandfyldte hulheder. Eksempelvis kan man typisk finde rottehaler i gylletanke, kloakrender, møddingpøle og endda i rådne huler i ældre stubbe og træer. Her lever de nogenlunde fredeligt, indtil de bliver til svirrefluer.
Udseende
Rottehaler er som sådan kun betegnelsen for svirrefluelarver. Denne larve kan ligne en fluemaddike, men kan genkendes fra fluemaddiken på sit særlige ånderør i bagenden. Dette ånderør er langt og tyndt, hvilket giver rottehalen sit særlige udseende.
Når rottehalen er klar til at udvikle sig til en svirreflue, vil den forlade sin vandpyt, så den kan forpuppe sig. Den kan nemlig kun forpuppe sig på et tørt sted. Efter forpupningen kommer den fuldt udvoksede svirreflue frem fra puppen. En svirreflue er en meget stor flue, som er særligt lådden på kroppen.
Biologi og adfærd
Rottehaler samler sig i dynd, hvor de kan leve af mikroorganismer. De spiser også gerne henfalden, organisk materiale. Dette organiske materiale henfalder som oftest på grund af ugunstige forhold, hvilket kort og godt betyder, at der ikke er meget ilt eller næring i vandet. Her er deres ånderør særligt brugbart. Rottehalen kan nemlig skyde sit ånderør op over overfladen på sin vandpyt, så den kan overleve i det iltfattige vand. Hvis der er godt med føde og ellers meget roligt, kan rottehaler godt opstå i overraskende stort antal.
Det er særligt normalt at opleve rottehaler i nærheden af malkekvæg. Dette er især, fordi de gerne befinder sig i nærheden af gylle, som der typisk er en del af i nærheden af malkekvæg. Dette kan dog godt føre til, at landmænd finder rottehaler i deres malkegrave. Selvom det selvfølgelig er bedst at få renset malkegravene for rottehaler, er rottehalerne ikke som sådan til fare for malkekvæget.
Skade
Selvom rottehaler godt kan være ulækre, er de ikke til skade. Deres lange ånderør kan godt ligne en brod, men det er det ikke. Derfor kan en rottehale altså ikke stikke eller på lignende vis gøre skade på mennesker og dyr. Ligeledes ødelægger de heller ikke inventar, træværk eller murværk som andre skadedyr. Voksne svirrefluer er også ganske ufarlige, selvom de nogle gange forveksles med bier.
Nu og da kan en eller flere rottehaler godt forvilde sig ind i kældre, hvis den givne kælder ligger tæt på rottehalernes pyt. Hvis dette sker gentagne gange, bør man finde ud af, hvor de kommer fra. Typisk vil der være tale om en møddingpøl, en kloakrende eller et træ, som er gået i forrådnelse, som rottehalerne lever i. De vil søge fra deres pyt for at forpuppe sig, eller fordi den givne pyt måske er blevet overbefolket. I denne søgen kan de altså godt kravle ned i kældre. Et par rottehaler i kælderen bør dog ikke vække bekymring.
Forebyggelse og bekæmpelse
Selvom rottehaler i sig selv er ufarlige og uskadelige, kan deres tilstedeværelse være en god indikator for, at der er forurenet vand i nærheden. Et par rottehaler i huset kan fejes udenfor igen. Man bør aldrig drikke af vand, hvor man finder rottehaler. Ligeledes bør man holde husdyr, brugsdyr og lignende fra stillestående vand med rottehaler i. Har man rottehaler indenfor, eksempelvis i håndvaske, render, brønde eller lignende, bør der straks rengøres grundigt, og det bør sikres, at vand kan løbe fint igennem afløbene. Den nemmeste måde både at forebygge og bekæmpe rottehaler på er ganske enkelt at holde hygiejnen i hævd og desuden sørge for, at vand ikke bliver stillestående hverken inde i eller uden for huset.