Husklanneren er efter hånden blevet en hyppig gæst i mange danske hjem. Især i de større byer. Husklanneren går også under det latinske navn Dermestes haemorrhoidalis.
Udseende
Den voksne husklannerbille bliver omkring 7-9 millimeter lang. Dens krop er nærmest bådformet, og farven er ensartet sort. På undersiden af kroppen er farven dog en anelse anderledes, idet en række små hår giver husklanneren et næsten gyldent skær.
Husklannerlarverne har en mørkebrun krop. Larvens underside er også lysere, og her er det også tydeligt at se undersidens leddelinger, hvorfra der stritter brune børster. En husklannerlarve kan blive op imod 15 millimeter lang.
Biologi og adfærd
Husklannerne deler samme karaktertræk som de resterende medlemmer af klannerfamilien. De lever nemlig af efterladenskaber i naturen, såsom døde ådsler. Men husklanneren nøjes ikke blot med at æde ådslerne. De døde dyr bliver nemlig også anvendt til husklannerens æglægning, da husklannerlarverne kan leve af alt på dyret. Lige fra det bløde kød til de tørre dele som brusk, hud og tørre kødrester.
Når larverne er fuldt udvoksede, forlader de typisk dette sted, hvor de har tilbragt deres første levetid. I stedet opsøger de et beskyttet sted, hvor de kan forpuppe sig i ro og mag. I beboelsen vil det ofte være ensbetydende med en plads under gulvene, hvilket kan skabe store problemer. For findes der ikke et naturlig hulrum på dette sted, vil larverne selv sørge for at skabe det ved at gnave gange i eksempelvis træværk eller emballage.
Larverne forpupper sig i deres gange, hvorefter de forvandles til voksne husklannerbiller. De udvikles bedst omkring 20°C, hvor processen varer cirka en måned. Ved koldere temperaturer eller ved mangel på føde kan larvernes udvikling fra æg til voksen vare flere måneder. Husklannerbillerne kan klække hele året, men det er oftest i månederne maj-juni, de kommer frem, og hvor man oftest kan støde på den voksne bille.
Under laboratorieforhold ved 18-20 grader laver de voksne biller i ca. fem måneder og hunnen lægger ca. 180 æg fordelt over hele perioden.
Billerne er ikke stavnsbundne til et bestemt område. De er derimod meget aktive og er ikke blege for at vandre eller flyve langt fra deres oprindelige arnested. En husklanner, der er udklækket i naturen, kan derfor let søge ind gennem et vindue i en beboelse.
Skade
En husklanner kan være nok så praktisk, når den befinder sig ude i naturen. Kommer billen derimod ind i beboelsen, er begejstringen ikke så stor. Her vil klanneren ikke blot tage sig til takke med affaldet, men går lige så gerne i varer bestående af dyrisk materiale såsom dyrefoder eller tørret fisk og kød. Heldigvis opbevares de fleste kødvarer i køleskab eller fryser, hvor husklanneren ikke har adgang til, hvorfor de sjældent gør den helt store skade.
Man er derimod næppe i tvivl, hvis man har haft besøg af husklannerlarver i træværket. De gange, som husklannerlarverne gnaver, viser sig som cirka to centimeter dybe og cirkelrunde gange, der har en diameter på tre til fire millimeter. De kan derfor udøve stor skade på materiel eller endda svække træværket.
Forebyggelse og bekæmpelse
En enkelt husklanner i ny og næ udgør næppe det store problem, da der oftest er tale om en enkelt bille, der har forvildet sig ind i boligen. Optræder husklannerne derimod i stort antal, bør man være på vagt. Det kan være et tegn på, at der findes et arnested i beboelsen.
Husklanneren placerer som beskrevet sine æg på steder, hvor larverne kan leve af materialet. Det betyder, at døde dyr, tørfoder eller skraldespande ofte kan være årsagen til klannerens opdukken. I beboelsen vil klanneren formentlig stamme fra en duerede på loftet, døde mus eller rotter under gulvet eller en død fugl i aftrækskanalen. Sørg for at fjerne og destruere kilden, rengøre området omkring stedet grundigt og behandle det med et insektpudder eller et sprøjtemiddel mod krybende og kravlende insekter.
Larver kan også være søgt ind under gulvene, og her kan de være vanskeligere at få bugt med. Det kan nemlig være en udfordring at behandle området med bekæmpelsesmidler, også selvom der er tale om et sprøjtemiddel. Derfor bør man eventuelt gentage behandlingen – og væbne sig med tålmodighed. Ønsker man at forebygge husklanneren, bør man opbevare varer, som larverne kan udvikle sig i, i beholdere med tætsluttede låg. Vær også opmærksom omkring områder, hvor der kan spildes madrester. Eksempelvis ved husdyrenes foderskåle eller bag komfur eller skuffer.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"