• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Husklanner

Husklanner

Husklanneren er efter hånden blevet en hyppig gæst i mange danske hjem. Især i de større byer. Husklanneren går også under det latinske navn Dermestes haemorrhoidalis.

Husklanner
Husklanner

Udseende

Den voksne husklannerbille bliver omkring 7-9 millimeter lang. Dens krop er nærmest bådformet, og farven er ensartet sort. På undersiden af kroppen er farven dog en anelse anderledes, idet en række små hår giver husklanneren et næsten gyldent skær.

Husklannerlarverne har en mørkebrun krop. Larvens underside er også lysere, og her er det også tydeligt at se undersidens leddelinger, hvorfra der stritter brune børster. En husklannerlarve kan blive op imod 15 millimeter lang.

Biologi og adfærd

Husklannerne deler samme karaktertræk som de resterende medlemmer af klannerfamilien. De lever nemlig af efterladenskaber i naturen, såsom døde ådsler. Men husklanneren nøjes ikke blot med at æde ådslerne. De døde dyr bliver nemlig også anvendt til husklannerens æglægning, da husklannerlarverne kan leve af alt på dyret. Lige fra det bløde kød til de tørre dele som brusk, hud og tørre kødrester.

Når larverne er fuldt udvoksede, forlader de typisk dette sted, hvor de har tilbragt deres første levetid. I stedet opsøger de et beskyttet sted, hvor de kan forpuppe sig i ro og mag. I beboelsen vil det ofte være ensbetydende med en plads under gulvene, hvilket kan skabe store problemer. For findes der ikke et naturlig hulrum på dette sted, vil larverne selv sørge for at skabe det ved at gnave gange i eksempelvis træværk eller emballage.

Larverne forpupper sig i deres gange, hvorefter de forvandles til voksne husklannerbiller. De udvikles bedst omkring 20°C, hvor processen varer cirka en måned. Ved koldere temperaturer eller ved mangel på føde kan larvernes udvikling fra æg til voksen vare flere måneder. Husklannerbillerne kan klække hele året, men det er oftest i månederne maj-juni, de kommer frem, og hvor man oftest kan støde på den voksne bille.

Under laboratorieforhold ved 18-20 grader laver de voksne biller i ca. fem måneder og hunnen lægger ca. 180 æg fordelt over hele perioden.

Billerne er ikke stavnsbundne til et bestemt område. De er derimod meget aktive og er ikke blege for at vandre eller flyve langt fra deres oprindelige arnested. En husklanner, der er udklækket i naturen, kan derfor let søge ind gennem et vindue i en beboelse.

Skade

En husklanner kan være nok så praktisk, når den befinder sig ude i naturen. Kommer billen derimod ind i beboelsen, er begejstringen ikke så stor. Her vil klanneren ikke blot tage sig til takke med affaldet, men går lige så gerne i varer bestående af dyrisk materiale såsom dyrefoder eller tørret fisk og kød. Heldigvis opbevares de fleste kødvarer i køleskab eller fryser, hvor husklanneren ikke har adgang til, hvorfor de sjældent gør den helt store skade.

Man er derimod næppe i tvivl, hvis man har haft besøg af husklannerlarver i træværket. De gange, som husklannerlarverne gnaver, viser sig som cirka to centimeter dybe og cirkelrunde gange, der har en diameter på tre til fire millimeter. De kan derfor udøve stor skade på materiel eller endda svække træværket.

Forebyggelse og bekæmpelse

En enkelt husklanner i ny og næ udgør næppe det store problem, da der oftest er tale om en enkelt bille, der har forvildet sig ind i boligen. Optræder husklannerne derimod i stort antal, bør man være på vagt. Det kan være et tegn på, at der findes et arnested i beboelsen.

Husklanneren placerer som beskrevet sine æg på steder, hvor larverne kan leve af materialet. Det betyder, at døde dyr, tørfoder eller skraldespande ofte kan være årsagen til klannerens opdukken. I beboelsen vil klanneren formentlig stamme fra en duerede på loftet, døde mus eller rotter under gulvet eller en død fugl i aftrækskanalen. Sørg for at fjerne og destruere kilden, rengøre området omkring stedet grundigt og behandle det med et insektpudder eller et sprøjtemiddel mod krybende og kravlende insekter.

Larver kan også være søgt ind under gulvene, og her kan de være vanskeligere at få bugt med. Det kan nemlig være en udfordring at behandle området med bekæmpelsesmidler, også selvom der er tale om et sprøjtemiddel. Derfor bør man eventuelt gentage behandlingen – og væbne sig med tålmodighed. Ønsker man at forebygge husklanneren, bør man opbevare varer, som larverne kan udvikle sig i, i beholdere med tætsluttede låg. Vær også opmærksom omkring områder, hvor der kan spildes madrester. Eksempelvis ved husdyrenes foderskåle eller bag komfur eller skuffer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel