• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Mosegris

Mosegris

Latin: Arvicola Terrestris

Mosegrisen er en type studsmus. Studsmus kan genkendes på deres afstumpede snuder, korte haler og lemmer samt små ører. Dette er meget til forskel fra eksempelvis rotter, som har meget aflange snuder, og hvis haler næsten er på længde med selve kroppen. Mosegrise kaldes også nu og da for vandrotter eller jordrotter, men som forklaret er de altså slet ikke beslægtet med rotter. I stedet er de faktisk tæt beslægtet med markmusen, som også er en type studsmus.

Mosegris
Mosegris

Udseende

En mosegris kan genkendes på sin runde kompakte form. Den har rimelig små ører og en kort, tynd hale. Dens hoved er ligeledes afrundet, og den har ikke meget snude. Mosegrise er typisk en mørkere brunlig farve over hele kroppen, selvom hovedet kan anes lysere. Halen er ligeledes mørkebrun. Uden halen er en gennemsnitlig mosegris 12-22 cm lang. Halen kan være mellem 5 og 11 cm lang. En mosegris kan veje optil 200gram. Der er ikke synlig forskel på hanner og hunner blandt mosegrise.

Biologi og adfærd

Førhen har man hovedsageligt kunnet finde mosegrise i vådt og fugtigt terræn. Mosegrise er særdeles dygtige svømmere, men de har dog søgt mod tørrere terræn i nyere tid. Mosegrise lever nu og da nær vandløb og vandhuller, hvilket har ført til, at de har fået et dårligt ry for at stjæle ællinger. Det er dog typisk brune rotter, som gør dette. Mosegrise har indtil videre vist sig at være planteædere, og de laver også depoter af føde såsom gulerødder, kartofler, løg og kvikgræs.

Mosegrise yngler typisk fra april til november. I denne lange tid får de typisk 4 til 5 kuld. I alt bliver dette omkring 20 unger. Allerede som 2 måneder gamle kan disse unger parre sig, hvilket kan føre til pludselig og voldsom vækst af mosegrise. Dog lever mosegrise typisk meget kort, blot 15-20 måneder.

Skade

Mosegrisen er særligt til skade, fordi den graver haver, parker og lignende op. Ligeledes kan den skabe meget ravage i frugtplantager og ved prydplanter, da den gnaver i rødderne på buske og træer. Meget lig muldvarpen laver mosegrise gangsystemer og muldskud. Det kan faktisk være svært at bestemme, hvorvidt muldskud på ens plæne er fra muldvarpe eller mosegrise, da de to efterlader meget ens spor. Desuden kan mosegrise godt flytte ind i efterladte gange fra muldvarpe og vice versa, hvilket ikke gør det nemmere.

Hvis der er mange åbne huller mellem muldskuddene, og det er i sommerhalvåret, er der typisk tale om mosegrise. Muldvarpe lukker nemlig typisk deres huller igen, når de graver sig ned igen, men mosegrise efterlader dem nu og da åbne. Mosegrisens huller kan variere i størrelse, men de er typisk mellem 5 og 8 cm i diameter.

I sin færd under jorden, kan mosegrisen også gøre skade på underjordiske kabler o. Lign. ved at gnave i dem.

Forebyggelse og bekæmpelse

Der er i 2004 angivet lov om bekæmpelse af mosegrise. ”Lov om drift af landbrugsjorder” (Lov nr. 434 af 9. juni 2004) fortæller, at den enkelte kommune kan finansiere bekæmpelse mod betaling fra ejerne i de angrebne ejendomme. Dette er dog ikke bindende, så det er absolut muligt for enkelte borgere at bekæmpe mosegrise på egen regning uden at involvere kommunen. Ligeledes er der heller ikke pligt til at indberette angreb fra mosegrise. Denne lov gælder både for bekæmpelse af mosegrise og muldvarpe.

Man kan ikke som sådan forebygge mod mosegrise, men man kan bekæmpe dem i det private. Det vil dog være vanskeligt, da mosegrise har høj frugtbarhed, så et par individer vil højst sandsynligt overleve bekæmpelse. Ligeledes kan mosegrise, som bor tæt på, begynde at invadere et renset areal efter kort tid. Derfor bekæmpes mosegrise bedst, når alle naboer eller en grundejerforening står sammen. Der må ikke anvendes ædegift til bekæmpelse af mosegrise. I stedet kan en person, der har gennemført et kursus dertil, benytte fosforbrinteudviklende pellets. Disse pellets kan også bruges til bekæmpelse af muldvarpe. For at benytte sig af denne løsning bør man tage kontakt til kommunens tekniske forvaltning eller et privat firma til skadedyrsbekæmpelse. Alternativt kan der anvendes fælder, hvilket i de fleste tilfælde vil virke fint til formålet. Det er tilladt at benytte fælder, der dræber dyret, såsom muldvarpesakse og rottesmækfælder.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel