Latin: Arvicola Terrestris
Mosegrisen er en type studsmus. Studsmus kan genkendes på deres afstumpede snuder, korte haler og lemmer samt små ører. Dette er meget til forskel fra eksempelvis rotter, som har meget aflange snuder, og hvis haler næsten er på længde med selve kroppen. Mosegrise kaldes også nu og da for vandrotter eller jordrotter, men som forklaret er de altså slet ikke beslægtet med rotter. I stedet er de faktisk tæt beslægtet med markmusen, som også er en type studsmus.
Udseende
En mosegris kan genkendes på sin runde kompakte form. Den har rimelig små ører og en kort, tynd hale. Dens hoved er ligeledes afrundet, og den har ikke meget snude. Mosegrise er typisk en mørkere brunlig farve over hele kroppen, selvom hovedet kan anes lysere. Halen er ligeledes mørkebrun. Uden halen er en gennemsnitlig mosegris 12-22 cm lang. Halen kan være mellem 5 og 11 cm lang. En mosegris kan veje optil 200gram. Der er ikke synlig forskel på hanner og hunner blandt mosegrise.
Biologi og adfærd
Førhen har man hovedsageligt kunnet finde mosegrise i vådt og fugtigt terræn. Mosegrise er særdeles dygtige svømmere, men de har dog søgt mod tørrere terræn i nyere tid. Mosegrise lever nu og da nær vandløb og vandhuller, hvilket har ført til, at de har fået et dårligt ry for at stjæle ællinger. Det er dog typisk brune rotter, som gør dette. Mosegrise har indtil videre vist sig at være planteædere, og de laver også depoter af føde såsom gulerødder, kartofler, løg og kvikgræs.
Mosegrise yngler typisk fra april til november. I denne lange tid får de typisk 4 til 5 kuld. I alt bliver dette omkring 20 unger. Allerede som 2 måneder gamle kan disse unger parre sig, hvilket kan føre til pludselig og voldsom vækst af mosegrise. Dog lever mosegrise typisk meget kort, blot 15-20 måneder.
Skade
Mosegrisen er særligt til skade, fordi den graver haver, parker og lignende op. Ligeledes kan den skabe meget ravage i frugtplantager og ved prydplanter, da den gnaver i rødderne på buske og træer. Meget lig muldvarpen laver mosegrise gangsystemer og muldskud. Det kan faktisk være svært at bestemme, hvorvidt muldskud på ens plæne er fra muldvarpe eller mosegrise, da de to efterlader meget ens spor. Desuden kan mosegrise godt flytte ind i efterladte gange fra muldvarpe og vice versa, hvilket ikke gør det nemmere.
Hvis der er mange åbne huller mellem muldskuddene, og det er i sommerhalvåret, er der typisk tale om mosegrise. Muldvarpe lukker nemlig typisk deres huller igen, når de graver sig ned igen, men mosegrise efterlader dem nu og da åbne. Mosegrisens huller kan variere i størrelse, men de er typisk mellem 5 og 8 cm i diameter.
I sin færd under jorden, kan mosegrisen også gøre skade på underjordiske kabler o. Lign. ved at gnave i dem.
Forebyggelse og bekæmpelse
Der er i 2004 angivet lov om bekæmpelse af mosegrise. ”Lov om drift af landbrugsjorder” (Lov nr. 434 af 9. juni 2004) fortæller, at den enkelte kommune kan finansiere bekæmpelse mod betaling fra ejerne i de angrebne ejendomme. Dette er dog ikke bindende, så det er absolut muligt for enkelte borgere at bekæmpe mosegrise på egen regning uden at involvere kommunen. Ligeledes er der heller ikke pligt til at indberette angreb fra mosegrise. Denne lov gælder både for bekæmpelse af mosegrise og muldvarpe.
Man kan ikke som sådan forebygge mod mosegrise, men man kan bekæmpe dem i det private. Det vil dog være vanskeligt, da mosegrise har høj frugtbarhed, så et par individer vil højst sandsynligt overleve bekæmpelse. Ligeledes kan mosegrise, som bor tæt på, begynde at invadere et renset areal efter kort tid. Derfor bekæmpes mosegrise bedst, når alle naboer eller en grundejerforening står sammen. Der må ikke anvendes ædegift til bekæmpelse af mosegrise. I stedet kan en person, der har gennemført et kursus dertil, benytte fosforbrinteudviklende pellets. Disse pellets kan også bruges til bekæmpelse af muldvarpe. For at benytte sig af denne løsning bør man tage kontakt til kommunens tekniske forvaltning eller et privat firma til skadedyrsbekæmpelse. Alternativt kan der anvendes fælder, hvilket i de fleste tilfælde vil virke fint til formålet. Det er tilladt at benytte fælder, der dræber dyret, såsom muldvarpesakse og rottesmækfælder.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"