Latin: Tenebrio molitor
Melbiller kaldes også for melskrubber, som mange måske endda kender dem bedre som. Denne bille lever kun ganske kort tid, men i den korte tid kan den nå at skabe meget ravage for mennesker. Dens larve, som også kaldes for ”melorm”, kan være til stort besvær for mennesker, hvilket er grundlaget for, at denne bille anses for et skadedyr.
Udseende
Den fuldt udvoksede melbille er relativt stor, nemlig mellem 12 og 18 mm lang. I farve kan de variere fra mørkebrun til helt sort. Melbiller er rimelig flade i deres form, og de har en lang og rynket bagkrop. Deres forkrop, derimod, er rimelig kort og helt glat i udseende. Som så mange andre biller er de meget blanke. Fra toppen af bagkroppen har de to vinger, og det er skam også muligt for melbillen at flyve.
Melbillens larve, almindeligvis kaldet melormen, bliver op til 30 mm lang. Den har en trind form i forhold til andre larver. Derudover har den en gullig brun farve, nærmest en mørk beige, og den har horisontale, mørkere striber ned af kroppen, som får den til at minde om en orm. Overfladen på melbillelarver er dog hårdere end på en almindelig regnorm, og den har også den blanke overflade, som dens voksne udgave har.
Biologi og adfærd
Melbillen hører til familien skyggebiller (Tenebrionidae). Både voksne og larver er nataktive. De voksne biller kan flyver og kan opleves midt på sommeren. Den voksne melbillehun lægger omkring 200 æg i løbet af sine 2-4 måneders voksne levetid. Æggene lægges i stivelsesholdige madvarer, såsom mel, gryn, brød og korn. Det tager meget lang tid for larven at udvikle sig, udviklingen fra æg til larve og til voksen biller kan varierer mellem 280 og 630 døgn. Udviklingstiden svinger så meget, fordi den afhænger fuldt ud af miljøets temperatur og fugt samt larvens næring. Den ideelle temperatur for melbillelarver er 26 grader.
Når larven er fuld udviklet, vil den forpuppe sig. Dette stadie varer blot to uger, hvorefter den nu er en fuldt udvokset melbille. Man finder selvfølgelig melorme i korn og mel, men man kan faktisk også observere dem i spurvereder, hvor de overlever på spildt foder og nemt kan gemme sig i reden.
Skade
Melorme er til skade for mennesker, idet de kan inficere ens køkkenskabe og fødevarer. Deres tilstedevær i mel, korn, gryn og brød kan være voldsomt afskrækkende på nogle mennesker, måske særligt på grund af melormens udseende.
Det skal også noteres her, at nogle benytter melorme til foder for akvariefisk og forskellige dyr i terrarie, så de har trods alt lidt nytte for mennesker. Ligeledes er der i nyere tid kommet større fokus på melormenes næringsindhold for mennesker, og der er derfor nogle mennesker, som spiser melorme jævnligt. Melbillen kan dog være vært for parasitten Hymenolepis diminuta, og larverne eller melormene bør derfor ikke spises rå af mennesker.
Forebyggelse og bekæmpelse
I det private hjem kan det være svært at forebygge mod melbiller og melorme, men dette er mest af alt, fordi dette allerede gøres i industrien. Ved at holde temperaturen lav og luftmiljøet sundt kan man dog typisk forebygge mod melbiller og melorme.
Hvis man har problemer med melbiller, der vender tilbage til ens køkkenskabe, er der højst sandsynligt et sted i nærheden, hvor melbillerne kan formere sig, lægge æg og leve i bedste velgående. Derfor bør man lede efter et udklækningssted. Hvis man ikke kan finde noget i sit hjem, kan der, som nævnt, være tale om en spurverede. Ved at få fjernet den givne spurverede og gøre det sværere for fugle at bygge rede på træet i fremtiden kan man hurtigt komme af med sine melbiller eller melorme. Hvis udklækningsstedet er i ens hjem, kan man for at skabe lidt ekstra sindsfred behandle området med insektpudder. Sørg for at følge instrukserne på produktet nøje, og sørg desuden for, at børn og kæledyr ikke kan komme tæt på det angrebne område. Hvis man har fundet melorme eller melbiller i sit mel, brød eller lignende, bør man også med det samme få de angrebne varer ud af sit hjem.