• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Australsk tyvbille

Australsk tyvbille

Latin: Ptinus tectus

Den Australske tyvbille har fået sit stedsforankrede navn, da den stammer fra Australien. Men billen går også under sit latinske navn Ptinus tectus. Billen kom til Europa i årene omkring år 1900 og har siden også fundet vej til Danmark, hvor den, den dag i dag er en almindelig gæst i de danske husstande.

Den Australske tyvbille tilhører en hel familieflok af biller, der i Danmark tæller i omegnen af 40 forskellige arter. Tyvbille-familien går under fællesbetegnelsen Ptinus på latin og tæller foruden den Australske tyvbille også familiemedlemmer som den almindelige tyvbille (Ptinus fur) samt messingtyven (Niptus hololeucus), der begge er almindelige skadedyr på dansk jord.

Udseende

Mens den Australske tyvbille endnu er en larve, kan den blive mellem 3 til 5 millimeter lang. Larven har en krum facon med ganske små ben og et mørkt hoved, mens resten af dens krop har en gullig hvid nuance.

En fuldt ud udviklet Australsk tyvbille er cirka 3 til 4 millimeter lang. Og modsat på dens larvestadie har den færdigudviklede bille temmelig lange ben og lange antenner. Billens vingedække er beklædt med små hår, og kroppen har en rødbrunlig nuance og er slank og aflang, hvilket står i kontrast til artsfællerne messingtyven og den almindelige tyvbille.

Biologi og adfærd

Den Australske tyvbille hører under borebillefamilien (Anobiidae) og til underfamilien tyvbiller (Ptininae). Den Australske tyvbille er en flittig lille størrelse, der kan lægge op imod 1.000 æg i sin levetid. Æggene har en klæbrig tekstur, der gør, at de sidder godt fast på overflader. Hunnen lægger sine æg enkeltvis eller i mindre grupper. Hun placerer sine æg på nøje udvalgte og beskyttede områder, hvor de små udklækkede larver kan leve af det omkringliggende materiale.

Her har larverne alle muligheder for at udvikle sig. De små larver spinder deres egen hvidlige kokon, i hvilken de forpupper sig. Kokonen har et næsten silkepapirsagtigt udseende, og larvens spind kan ses som tynde tråde og spundne kokoner i det angrebne område. Udviklingen fra larve til fuldt ud voksen tyvbille varer omkring 3 til 4 måneder, hvis larven har gode betingelser. Som eksempelvis ved stuetemperatur.

Når larverne er fuldt udviklet, forlader de oftest dette trygge område. Det betyder, at de undertiden skal forcere forhindringer som eksempelvis emballage i køkkenskabe eller gennem mørt træværk. Og har man haft besøg af en Australsk tyvbille, vil man næppe være i tvivl. Den vil nemlig efterlade sig synlige cirkelrunde huller som tegn på sit ophold.

Du vil dog næppe støde på den Australske tyvbille om dagen. Den er nemlig lyssky og foretrækker at være aktiv i nattetimerne.

Både larver og de voksne biller spiser alle salgs tørret madvarer som korn og brødprodukter, kakao, tørret frugt, frø, nødder, fjer, dyrehud og døde insekter. I opvarmede huse, kan billerne have to til tre generationer på et år.

Skade

Den Australske tyvbille kan være en rigtig irriterende gæst at have i sit hjem. Ikke alene vil den gerne gøre kål på indholdet i dine køkkenskabe – hvor den elsker at gå ombord i dine tørvarer – men den fuldt udvoksede bille holder sig heller ikke tilbage for at slå sig løs i din garderobe og mæske sig i tekstilerne. Den kan derfor gøre stor skade i dit hjem.

Men det er ikke kun i familiens bolig, at den Australske tyvbille slår sig løs. Den kan nemlig også bosætte sig på lofter, hvor den lever af ekskrementer fra mus og rotter samt rester fra insekter.

Forebyggelse og bekæmpelse

Ønsker du at holde den Australske tyvbille ude af dine køkkenskabe, kan du med fordel opbevare dine tørvarer i tætsluttende beholdere. Derudover bør du opbevare dine varer så køligt som muligt.

Det kan være en fordel at finde frem til arnestedet for larvernes udvikling, da du på denne måde lettest kan slippe af med nye angreb. Men det kan være sin sag at finde frem til det rigtige sted, da billerne ikke er stillestående. De bevæger sig derimod frit omkring.

Sørg for at være grundig med din støvsugning og generelle rengøring, og vær ekstra opmærksom i områder, hvor der ligger samlinger af hår, eller hvor døde insekter samles. Eksempelvis i revner og sprækker, bag paneler eller i hjørner. En fuglerede på loftet kan også være synderen. Har den Australske tyvbille slået sig ned i dine madvarer, så kassér dem og rengør området grundigt. Du kan eventuelt supplere angrebne områder med en omgang pudring med insektpudder.
Varmebehandling kan også bruges – genstande der skal varmebehandles skal opnå en kernetemperatur på over 50 grader i mindst 30 minutter.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel