Den Australske tyvbille har fået sit stedsforankrede navn, da den stammer fra Australien. Men billen går også under sit latinske navn Ptinus tectus. Billen kom til Europa i årene omkring år 1900 og har siden også fundet vej til Danmark, hvor den, den dag i dag er en almindelig gæst i de danske husstande.
Den Australske tyvbille tilhører en hel familieflok af biller, der i Danmark tæller i omegnen af 40 forskellige arter. Tyvbille-familien går under fællesbetegnelsen Ptinus på latin og tæller foruden den Australske tyvbille også familiemedlemmer som den almindelige tyvbille (Ptinus fur) samt messingtyven (Niptus hololeucus), der begge er almindelige skadedyr på dansk jord.
Udseende
Mens den Australske tyvbille endnu er en larve, kan den blive mellem 3 til 5 millimeter lang. Larven har en krum facon med ganske små ben og et mørkt hoved, mens resten af dens krop har en gullig hvid nuance.
En fuldt ud udviklet Australsk tyvbille er cirka 3 til 4 millimeter lang. Og modsat på dens larvestadie har den færdigudviklede bille temmelig lange ben og lange antenner. Billens vingedække er beklædt med små hår, og kroppen har en rødbrunlig nuance og er slank og aflang, hvilket står i kontrast til artsfællerne messingtyven og den almindelige tyvbille.
Biologi og adfærd
Den Australske tyvbille hører under borebillefamilien (Anobiidae) og til underfamilien tyvbiller (Ptininae). Den Australske tyvbille er en flittig lille størrelse, der kan lægge op imod 1.000 æg i sin levetid. Æggene har en klæbrig tekstur, der gør, at de sidder godt fast på overflader. Hunnen lægger sine æg enkeltvis eller i mindre grupper. Hun placerer sine æg på nøje udvalgte og beskyttede områder, hvor de små udklækkede larver kan leve af det omkringliggende materiale.
Her har larverne alle muligheder for at udvikle sig. De små larver spinder deres egen hvidlige kokon, i hvilken de forpupper sig. Kokonen har et næsten silkepapirsagtigt udseende, og larvens spind kan ses som tynde tråde og spundne kokoner i det angrebne område. Udviklingen fra larve til fuldt ud voksen tyvbille varer omkring 3 til 4 måneder, hvis larven har gode betingelser. Som eksempelvis ved stuetemperatur.
Når larverne er fuldt udviklet, forlader de oftest dette trygge område. Det betyder, at de undertiden skal forcere forhindringer som eksempelvis emballage i køkkenskabe eller gennem mørt træværk. Og har man haft besøg af en Australsk tyvbille, vil man næppe være i tvivl. Den vil nemlig efterlade sig synlige cirkelrunde huller som tegn på sit ophold.
Du vil dog næppe støde på den Australske tyvbille om dagen. Den er nemlig lyssky og foretrækker at være aktiv i nattetimerne.
Både larver og de voksne biller spiser alle salgs tørret madvarer som korn og brødprodukter, kakao, tørret frugt, frø, nødder, fjer, dyrehud og døde insekter. I opvarmede huse, kan billerne have to til tre generationer på et år.
Skade
Den Australske tyvbille kan være en rigtig irriterende gæst at have i sit hjem. Ikke alene vil den gerne gøre kål på indholdet i dine køkkenskabe – hvor den elsker at gå ombord i dine tørvarer – men den fuldt udvoksede bille holder sig heller ikke tilbage for at slå sig løs i din garderobe og mæske sig i tekstilerne. Den kan derfor gøre stor skade i dit hjem.
Men det er ikke kun i familiens bolig, at den Australske tyvbille slår sig løs. Den kan nemlig også bosætte sig på lofter, hvor den lever af ekskrementer fra mus og rotter samt rester fra insekter.
Forebyggelse og bekæmpelse
Ønsker du at holde den Australske tyvbille ude af dine køkkenskabe, kan du med fordel opbevare dine tørvarer i tætsluttende beholdere. Derudover bør du opbevare dine varer så køligt som muligt.
Det kan være en fordel at finde frem til arnestedet for larvernes udvikling, da du på denne måde lettest kan slippe af med nye angreb. Men det kan være sin sag at finde frem til det rigtige sted, da billerne ikke er stillestående. De bevæger sig derimod frit omkring.
Sørg for at være grundig med din støvsugning og generelle rengøring, og vær ekstra opmærksom i områder, hvor der ligger samlinger af hår, eller hvor døde insekter samles. Eksempelvis i revner og sprækker, bag paneler eller i hjørner. En fuglerede på loftet kan også være synderen. Har den Australske tyvbille slået sig ned i dine madvarer, så kassér dem og rengør området grundigt. Du kan eventuelt supplere angrebne områder med en omgang pudring med insektpudder.
Varmebehandling kan også bruges – genstande der skal varmebehandles skal opnå en kernetemperatur på over 50 grader i mindst 30 minutter.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"