• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Ørentvist

Ørentvist

Latin: Dermaptera

I Danmark finder vi ikke kun én art inden for dette skadedyr. Dog er det kun den mest almindelige art, Forficula auricularis, der kan optræde i større og generende mængder indendørs.

Udseende

Ørentvist
Ørentvist

Mange kender allerede ørentvisten, der er karakteristisk ved at have en kraftige tang på bagenden, der for nogen kan minde om en skorpions hale. Tangen er dyrets forsvars- og angrebsmekanisme og er derfor essentiel for ørentvistens overlevelse. Dette har ligeledes været med til at navngive skadedyret, idet tvist er en forkortelse for ”tvestjert”, der betyder dobbelthale. Første del skulle efter sigende have noget at gøre med den fejlagtige fortælling om, at ørentviste søger ind i ørene på mennesker. Derudover har ørentvisten korte dækvinger, hvor den skjuler sine sammenfoldede flyvevinger under. Ørentvisten har en rødbrun farve og bliver mellem 10 og 16 mm lang son fuldvoksen.

Biologi og adfærd

I Danmark udvikles der typisk kun én årlig generation af ørentviste, hvilket adskiller sig fra mange andre typer af skadedyr. I løbet af efteråret vil hunnen sørge for at bygge en underjordisk hule, hvor hun overvintre – ofte i selskab med hannen. Hannen forlader hulen i løbet af foråret, hvor hunnen vil påbegynde sin æglægning. Dermed yngler de ikke indendørs, og derfor er sorte partikler på deres levesteder indendørs ekskrementer og ikke æg.

Efter æglægningen vil de spæde ørentviste søge føde i løbet af natten. Efter en rum tid vil hunnen dø, og herefter spredes ungerne ud. Udviklingen fra unge til voksen er kun karakteriseret ved, at ungerne er mindre og mangler vinger. Udover dette vil de fremstå som voksne ørentviste. Omkring august måned vil den nye generation være voksne og optræder derfor særligt meget i denne periode.

Dette skadedyr lever om natten, hvor de i løbet af dagen opholder sig i hule plantestængler under løs bark og andre steder med rig mulighed for at søge skjul. I løbet af natten bevæger de sig ud for at søge føde, der består af plantedele samt blød-hudede insekter såsom bladlus.

Skade

Almindelig ørentvist
Almindelig ørentvist

Selvom ørentvisten kan se yderst frygtindgydende ud med sin store tang, er den sjældent til stor gene eller udgør nogen væsentlig skade. Dog kan skadedyret forvolde skade i haver og gartnerier, hvor de gnaver i særligt blomsterknopper, skud og frugter af forskellig art. I boligen er de ganske uskadelige, men dog generende for mange. Typisk vil det største angreb ske med somre med overvejende regn, og her kulminerer angrebet typisk i juli og august.

Forebyggelse og bekæmpelse

Vil du gerne forebygge en invasion fra dette skadedyr, gælder det om at svække deres udviklingsmuligheder tæt ved din bolig. Derfor bør du holde græsset kort og ligeledes undgå kompostbunker, som er et godt gemmested for skadedyret. Derudover skal du undgå sammenrevet haveaffald, brændestabler og lignende steder.

Særligt nybyggede huse vil opleve en stor gene fra ørentviste i og med, at der typisk vil ligge mere bark samt andre materialer under selve byggeprocessen. Særligt udsat er sommerhuse, hvor en del planter vil skyde op under det nye sommerhus. Dette gælder især for sommerhuse på piller. Her vil de blege, ranglede skud og henfaldende plantedele give god næring til ørentvisten og samtidig være et godt skjulested.

Selve bekæmpelsen af skadedyret er besværligt, og derfor gælder det om at holde dem ude af huset. Ørentvisten anvender sjældent sine vinger, og derfor kravler de ind i huset. Dette sker gennem revner, sprækker, vinduer eller døre.

Er din bolig angrebet, kan du fange disse i primitive fælder som placeres langs husets udvendige sokkel eller indendørs ved steder, hvor de trænger ind. Disse fælder kan bygges af omvendte urtepotter eller lignende, som bliver udstyret med træuld eller sammenkrøllede aviser. Fælderne fungerer ved at tiltrække ørentvisten som værende et godt skjulested, og derfor skal du sørge for at tømme fælderne daglig og sørge for at skille sig af med skadedyret. Derudover er det muligt at pudre husets sokkel med insektpudder, der egner sig til dette skadedyr. Er det specifikke områder, er der særligt plaget af ørentviste, kan du vælge at bekæmpe disse områder. Dette gælder særligt for døre, vinduer og sprækker – og hvis der er tale om huse på piller, skal pillerne behandles. Ørentviste, der trænger ind i boligen, bør du bekæmpe med almindelig insektspray.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel