• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Faraomyre

Faraomyre

Faraomyren er en myre med tropisk oprindelse, men er den dag i dag ikke begrænset til en bestemt verdensdel. Den lille myre med det latinske navn Monomorium pharaonis L. findes også i Danmark, hvor den første gang blev opdaget tilbage i 1920. I Danmark er faraomyren dog aldeles afhængig af varmekilder såsom centralvarme for at kunne trives.

Faraomyre - arbejdermyre
Faraomyre – arbejdermyre

Udseende

Faraomyren hører ikke til de helt store drenge i klassen. Faktisk måler en fuldvoksen arbejdermyre blot omkring 2,2 til 2,5 millimeter, mens hannerne kan blive en anelse større. Dronningerne overgår dog disse i størrelse, da de normalvis bliver mellem 4 og 5 millimeter.

Den lille faraomyres farve changerer mellem lysgullig til en mere rødbrun farve. Dens bagkrop er desuden en smule mere mørk end forkroppen. For- og bagkrop er delt ved en toleddet stilk.

Biologi og adfærd

Dronning faraomyre
Dronning faraomyre

Modsat de fleste andre arter myrer skorter det ikke på dronninger hos faraomyrerne. Selvom de lever i kolonier, er det ikke usædvanligt, at der optræder mange dronninger i hvert bo helt op til 2.000 dronninger i en koloni. Måden, hvorpå de etablerer disse kolonier, er også yderst interessant, da en koloni skabes ved, at nogle arbejdere, hanner og dronninger forlader den oprindelige koloni for at skabe deres egen. En koloni kan rumme mere end 300.000 individer, og de afrejsende faraomyrer forlader kolonien, når den har nået en vis størrelse. Med sig tager de både æg og larver fra den gamle koloni.

Når et nyt bo etableres, sker det i sprækker, revner eller mørke hulrum, der er lokaliseret i nærheden af en varmekilde. Denne varmekilde skal gerne have en temperatur på mellem 27 og 30°C, hvilket udgør de optimale betingelser for faraomyrerne.

Det er ikke uhørt, at faraomyrerne danner mange kolonier i samme område eller bygning. Men de formår alligevel at leve i fredelig sameksistens med hinanden. Inde i boerne lever larver, pupper samt hunnerne og dronningerne, der sørger for æglægningen. Men de mange arbejdere opholder sig også fra tid til anden i boet, hvor de sørger for føde til boets små afkom og i det hele taget varetager deres behov.

Faraomyrernes udvikling sker ganske hurtigt. Faktisk tager det kun omkring 40 dage for en myre at gennemgå udviklingen fra æg til voksen, ligesom deres livscyklus kun varer omkring 3 til 4 måneder.

Der er heller ingen specielle tider på året, hvor udklækningen foregår. Den sker uafhængigt af årstiden. Det samme gør sig gældende for dannelsen af nye kolonier, der også er en kontinuerlig proces, der foregår året rundt.

Parringen sker i det skjulte, og derefter har hannen udspillet sin rolle og dør. Dronningerne afkaster derimod deres vinger, hvorefter de søger tilbage til deres oprindelige kolonier. Derfor står der hele tiden nye unge dronninger klar i kulissen til at overtage arven.

Der er travlt omkring myrernes bo, hvor de mange arbejdermyrer konstant er beskæftiget med at lede efter vand og føde og bringe det tilbage til boet. Finder de en god fødekilde, udlægger de duftspor, så de igen kan finde frem til den.

De elsker især søde sager såsom sukker, syltetøj eller honning, men er heller ikke blege for at kaste sig over kød, ost eller lignende fedtholdige fødevarer. Det er dog ikke kun almindelige fødevarer, der kan udgøre et måltid for en faraomyre. De spiser lige så gerne døde insekter eller mus – eller efterladenskaberne herfra.

Skade

Arbejdermyrerne har som beskrevet travlt med at skaffe føde til boet. Og denne føde finder de gerne steder, hvor der er let tilgang til den. Derfor slår faraomyren sig gerne ned i forretninger eller fødevarelagre eller spisesteder, kantiner, bagerier og storkøkkener. De kan derfor være til stor gene, når de formår at trænge ind i fødevarer.

Men faraomyrer nøjes ikke blot med at være en irriterende plage. De kan også udgøre en smitterisiko, hvis de formår at trænge ind på et hospital, hvor de både kan finde ind i bandager, sår eller steril emballage.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis faraomyren trænger ind i en beboelse, er det ofte fordi større eller mindre samfund er blevet indført gennem andre genstande. Eksempelvis gennem flyttegods eller som en souvenir fra en eksotisk rejse. Derfor bør man være varsom, hvis man flytter varer, man ved, har opholdt sig i en inficeret ejendom. For er faraomyren først indendørs i en beboelsesejendom, kan den let spredes fra lejlighed til lejlighed gennem rørgennemføringer og lignende.

Det kan være sin sag at bekæmpe et større udbrud af faraomyrer. Det handler først og fremmest om at finde frem til arnestedet – eller stederne – så man kan foretage ét samlet angreb mod dem. For at finde frem til deres bo, kan man lave fælder med lokkemad. Eksempelvis kan råt svinelever placeres i plastikæsker med huller, som myrerne tiltrækkes af.

Der findes en lang række produkter, der kan anvendes til at dræbe faraomyrerne. Lige fra insektspray til insektpudder og ædegift. Vær dog opmærksom på, at det kan være en langvarig proces at komme dem alle til livs, og at behandlingen skal gentages med jævne mellemrum. Det kan være en fordel at søge hjælp fra en autoriseret skadedyrsbekæmper til at både identificere problemet og foretage bekæmpelsen.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel