Latin: Pollenia Rudis
Klyngefluen er et lille insekt, som generelt anses for at være rimelig kluntet og uskadeligt. Klyngefluen fik sit navn, da danskere kunne observere dem klynge sig sammen indenfor, før det var normalt at have samtlige rum i sit hjem opvarmet hele tiden. Klyngefluerne satte sig nemlig i tætpakkede grupper i rum, hvor der ikke var opvarmet.
Selvom klyngefluen er en art i spyfluernes familie, ligner den ikke meget sine familiemedlemmer. Spyfluer genkendes typisk på deres skinnende udseende, nærmest som metal. Klyngefluen, derimod, er ikke metalskinnende, men i stedet gylden og behåret.
Udseende
Klyngefluer er lidt større end almindelige stuefluer. I stedet for det metalliske, skinnende udseende, som spyfluer har, har klyngefluen en særegen forkrop med små, gyldengule hår. Sammen med en bagkrop, der har lyse, men uregelmæssige tegninger på sig, giver dette altså klyngefluen et lysere udseende end de mørkere, skinnende fluer, som man typisk ser.
Du kan desuden kende forskel på klyngefluen og stuefluen ved, at klyngefluens vinger næsten dækker hinanden fuldstændigt, når den står stille, næsten ligesom når et menneske sidder med benene over kors.
Biologi og adfærd
Som alle andre fluer er klyngefluens første livsstadie som æg, derefter larve og til sidst fuldvoksen flue. Voksne klyngefluer lægger deres æg enkeltvist i små revner i blød jord. Når æggene klækker efter et par dage, søger de nyklækkede larver mod regnorme. Modsat andre typer spyfluelarver, der lever i ådsler, lever klyngefluelarver nemlig i regnorme som snyltere. Dette stadie tager typisk et par uger, hvorefter larven søger væk fra regnormen igen og forpupper sig, mens den altså stadig lever i jorden. Et par uger efter kommer den fuldvoksne klyngeflue frem.
Klyngefluers adfærd afhænger meget af sæson. Om sommeren lever de udenfor, og du kan typisk finde dem på blomster, da de lever af nektar. Ligeledes suger de også saft fra planter, særligt fra frugter.
Klyngefluen er desuden en meget sejlivet art flue, som overvintrer i Danmark som fuldvoksen flue. Det gør den ved at søge indendørs om efteråret, hvor den så vil forsøge at blive hele vinteren. Om dagen kan man finde store grupper af klyngefluer på ydervægge, hvor de slikker sol. Når solen går væk, søger klyngefluerne indenfor via revner og sprækker i væggen. Desuden afhænger deres adfærd om vinteren af varmen. Hvis deres opholdssted er meget køligt, sidder de mere stille, men varmer man lokalet op, vil de blive mere aktive.
Skade
Helt overordnet set er klyngefluer hverken farlige eller skadelige. De har intet at gøre skade på mennesker med, og de hverken ødelægger træværk, går i madvarer eller gør nogen anden skade på menneskers hjem. Som larver lever de udenfor, hvor de også opholder sig hele sommeren. Først om vinteren søger de mod varmere (men ikke for varme) omgivelser, og det er her, at man kan opleve større grupper af dem i sit hjem. Som hovedregel er klyngefluer mere til gene end til skade for mennesker.
Forebyggelse og bekæmpelse
Selvom de ikke er til skade for ens person eller ejendom, kan klyngefluer dog stadig være til gene for mennesker. Dette gør sig særligt gældende, da man har kunnet observere, at klyngefluer søger mod samme lokation år efter år, så hvis man ikke får dem fjernet en vinter, kommer de sandsynligvis tilbage næste vinter.
Ved at fjerne deres indgang til ens hjem, kan man nemt forebygge mod klyngefluer. Man skal altså tjekke sine ydermure for revner og sprækker, som man så kan tætne. Hold særligt godt øje med vinduer samt under taget.
For at bekæmpe klyngefluer i sit hjem, kan man enten benytte sig af insektspray eller -pudder, eventuelt begge dele. På husmure, hvor man har observeret klyngefluer i løbet af efteråret, bør man pudre. Opdager man dem først, når de er kommet indenfor, kan de bekæmpes individuelt med insektspray. Har man fundet en større klynge af dem samlet, kan man tage dem med en støvsuger. Bemærk desuden, at de vil være nemmere at bekæmpe, hvis de har det koldt, da de så vil sidde mere stille. Det er kun muligt at forebygge og bekæmpe voksne klyngefluer, da det ganske enkelt ikke er til at finde dem som æg eller larver.