• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Klyngeflue

Klyngeflue

Latin: Pollenia Rudis

Klyngefluen er et lille insekt, som generelt anses for at være rimelig kluntet og uskadeligt. Klyngefluen fik sit navn, da danskere kunne observere dem klynge sig sammen indenfor, før det var normalt at have samtlige rum i sit hjem opvarmet hele tiden. Klyngefluerne satte sig nemlig i tætpakkede grupper i rum, hvor der ikke var opvarmet.

Klyngeflue
Klyngeflue

Selvom klyngefluen er en art i spyfluernes familie, ligner den ikke meget sine familiemedlemmer. Spyfluer genkendes typisk på deres skinnende udseende, nærmest som metal. Klyngefluen, derimod, er ikke metalskinnende, men i stedet gylden og behåret.

Udseende

Klyngefluer er lidt større end almindelige stuefluer. I stedet for det metalliske, skinnende udseende, som spyfluer har, har klyngefluen en særegen forkrop med små, gyldengule hår. Sammen med en bagkrop, der har lyse, men uregelmæssige tegninger på sig, giver dette altså klyngefluen et lysere udseende end de mørkere, skinnende fluer, som man typisk ser.

Du kan desuden kende forskel på klyngefluen og stuefluen ved, at klyngefluens vinger næsten dækker hinanden fuldstændigt, når den står stille, næsten ligesom når et menneske sidder med benene over kors.

Biologi og adfærd

Som alle andre fluer er klyngefluens første livsstadie som æg, derefter larve og til sidst fuldvoksen flue. Voksne klyngefluer lægger deres æg enkeltvist i små revner i blød jord. Når æggene klækker efter et par dage, søger de nyklækkede larver mod regnorme. Modsat andre typer spyfluelarver, der lever i ådsler, lever klyngefluelarver nemlig i regnorme som snyltere. Dette stadie tager typisk et par uger, hvorefter larven søger væk fra regnormen igen og forpupper sig, mens den altså stadig lever i jorden. Et par uger efter kommer den fuldvoksne klyngeflue frem.

Klyngefluers adfærd afhænger meget af sæson. Om sommeren lever de udenfor, og du kan typisk finde dem på blomster, da de lever af nektar. Ligeledes suger de også saft fra planter, særligt fra frugter.

Klyngefluen er desuden en meget sejlivet art flue, som overvintrer i Danmark som fuldvoksen flue. Det gør den ved at søge indendørs om efteråret, hvor den så vil forsøge at blive hele vinteren. Om dagen kan man finde store grupper af klyngefluer på ydervægge, hvor de slikker sol. Når solen går væk, søger klyngefluerne indenfor via revner og sprækker i væggen. Desuden afhænger deres adfærd om vinteren af varmen. Hvis deres opholdssted er meget køligt, sidder de mere stille, men varmer man lokalet op, vil de blive mere aktive.

Skade

Helt overordnet set er klyngefluer hverken farlige eller skadelige. De har intet at gøre skade på mennesker med, og de hverken ødelægger træværk, går i madvarer eller gør nogen anden skade på menneskers hjem. Som larver lever de udenfor, hvor de også opholder sig hele sommeren. Først om vinteren søger de mod varmere (men ikke for varme) omgivelser, og det er her, at man kan opleve større grupper af dem i sit hjem. Som hovedregel er klyngefluer mere til gene end til skade for mennesker.

Forebyggelse og bekæmpelse

Selvom de ikke er til skade for ens person eller ejendom, kan klyngefluer dog stadig være til gene for mennesker. Dette gør sig særligt gældende, da man har kunnet observere, at klyngefluer søger mod samme lokation år efter år, så hvis man ikke får dem fjernet en vinter, kommer de sandsynligvis tilbage næste vinter.

Ved at fjerne deres indgang til ens hjem, kan man nemt forebygge mod klyngefluer. Man skal altså tjekke sine ydermure for revner og sprækker, som man så kan tætne. Hold særligt godt øje med vinduer samt under taget.

For at bekæmpe klyngefluer i sit hjem, kan man enten benytte sig af insektspray eller -pudder, eventuelt begge dele. På husmure, hvor man har observeret klyngefluer i løbet af efteråret, bør man pudre. Opdager man dem først, når de er kommet indenfor, kan de bekæmpes individuelt med insektspray. Har man fundet en større klynge af dem samlet, kan man tage dem med en støvsuger. Bemærk desuden, at de vil være nemmere at bekæmpe, hvis de har det koldt, da de så vil sidde mere stille. Det er kun muligt at forebygge og bekæmpe voksne klyngefluer, da det ganske enkelt ikke er til at finde dem som æg eller larver.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel