• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Græsflue

Græsflue

Thaumatomyia notata er det latinske navn på den lille græsflue, der navnlig er synlig om efteråret, hvor den kan finde på at søge ind i beboelser for at overvintre.

Udseende

Græsfluen er en ganske undseelige lille størrelse, da en fuldvoksen flue kun bliver cirka tre millimeter lang. Fluen har en gullig farve, mens den over ryggen har en række sorte tegninger samt mørke, bredde tværstriber på bagkroppen.

Biologi og adfærd

Græsfluen hører til stråflue familien (Chloropidae), en stor familie af små fluer, hvor de fleste er knyttet til planter i græsfamilien. Det er ikke uden grund, at ordet græs indgår i navnet på fluen. Græsfluens små larver udvikler sig nemlig i planterødderne fra især græs. Her lever larverne af de små rodlus, der befinder sig under græsset. Hver sæson kan byde på mange generationer af nye græslus, men fluen overvintrer dog kun som voksen flue og ikke som larve.

I forårsmånederne kan luften sværme af små græsfluer, der er på vej ud af deres overvintringssteder og er på jagt efter føde. Den voksne græsflue lever blandt andet af nektaren, der kommer fra blomsterne. Forårssværmene er dog ikke på samme højde som de sværme, der opstår om efteråret. På varme dage i oktober kan der ligefrem opstå invasionslignende tilstande, hvor græsfluerne trækker mod bygninger hvor de trænger ind gennem alle åbninger og sprækker. Disse perioder er dog kortvarige og er overstået i løbet af et par dage. I opvarmede rum vil fluerne dø, men på lofter og i små revner og sprækker, vil de meget kuldetolerante fluer overvintre. Fluerne opsøger gerne de samme bygninger år efter år.

Skade

Beboelserne med omkringliggende græsarealer vil ofte opleve, at de får besøg af græsfluen først på efteråret. Særligt i ejendomme, der er placeret i de øverste etager i høje huse og bygninger. Men græsfluen har også en særlig tendens til at besøge – eller invadere – huse, der er beklædt med efeu eller vildvin. Årsagen til dette formodes at skyldes, at sådanne områder kan udgøre ideelle naturlige overvintringssteder for græsfluen.

Der er dog ingen grund til at rykke frem med bål og brand, hvis græsfluen skulle have fundet vej indenfor. De kan nemlig ikke udrette skade indenfor, men kan allerhøjst være et generende element. Samtidig vil fluerne automatisk komme af dage, hvis de kommer indenfor. De kan nemlig ikke overvintre i opvarmede lokaler og dør derfor af sig selv efter kort tid.

Anderledes forholder det sig udenfor. Her kan græsfluen overleve temperaturer ned til minus 30°C, hvis de opholder sig på et beskyttet område.

Forebyggelse og bekæmpelse

Græsfluen udgør som beskrevet ikke nogen skade for hverken mennesker eller afgrøder. Derfor er der heller ikke nogen rimelig grund til at forebygge eller bekæmpe dem ved eksempelvis at sprøjte græsarealer uden for bebyggelser med sprøjtemidler.

Derimod bør man tage sine forholdsregler i perioden, hvor græsfluen gør klar til at overvintre, og man bør derfor forsøge at forhindre fluerne i at trænge indenfor. Dette gøres bedst ved at behandle vindueskarme, dørkarme og lignede områder og sprækker med et sprøjtemiddel mod krybende og kravlende insekter, der indeholder permethrin.

Fluer, der allerede er kommet indenfor i hjemmet, bekæmpes med almindelig insekt- eller fluespray eller fjernes med en støvsuger.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel