Thaumatomyia notata er det latinske navn på den lille græsflue, der navnlig er synlig om efteråret, hvor den kan finde på at søge ind i beboelser for at overvintre.
Udseende
Græsfluen er en ganske undseelige lille størrelse, da en fuldvoksen flue kun bliver cirka tre millimeter lang. Fluen har en gullig farve, mens den over ryggen har en række sorte tegninger samt mørke, bredde tværstriber på bagkroppen.
Biologi og adfærd
Græsfluen hører til stråflue familien (Chloropidae), en stor familie af små fluer, hvor de fleste er knyttet til planter i græsfamilien. Det er ikke uden grund, at ordet græs indgår i navnet på fluen. Græsfluens små larver udvikler sig nemlig i planterødderne fra især græs. Her lever larverne af de små rodlus, der befinder sig under græsset. Hver sæson kan byde på mange generationer af nye græslus, men fluen overvintrer dog kun som voksen flue og ikke som larve.
I forårsmånederne kan luften sværme af små græsfluer, der er på vej ud af deres overvintringssteder og er på jagt efter føde. Den voksne græsflue lever blandt andet af nektaren, der kommer fra blomsterne. Forårssværmene er dog ikke på samme højde som de sværme, der opstår om efteråret. På varme dage i oktober kan der ligefrem opstå invasionslignende tilstande, hvor græsfluerne trækker mod bygninger hvor de trænger ind gennem alle åbninger og sprækker. Disse perioder er dog kortvarige og er overstået i løbet af et par dage. I opvarmede rum vil fluerne dø, men på lofter og i små revner og sprækker, vil de meget kuldetolerante fluer overvintre. Fluerne opsøger gerne de samme bygninger år efter år.
Skade
Beboelserne med omkringliggende græsarealer vil ofte opleve, at de får besøg af græsfluen først på efteråret. Særligt i ejendomme, der er placeret i de øverste etager i høje huse og bygninger. Men græsfluen har også en særlig tendens til at besøge – eller invadere – huse, der er beklædt med efeu eller vildvin. Årsagen til dette formodes at skyldes, at sådanne områder kan udgøre ideelle naturlige overvintringssteder for græsfluen.
Der er dog ingen grund til at rykke frem med bål og brand, hvis græsfluen skulle have fundet vej indenfor. De kan nemlig ikke udrette skade indenfor, men kan allerhøjst være et generende element. Samtidig vil fluerne automatisk komme af dage, hvis de kommer indenfor. De kan nemlig ikke overvintre i opvarmede lokaler og dør derfor af sig selv efter kort tid.
Anderledes forholder det sig udenfor. Her kan græsfluen overleve temperaturer ned til minus 30°C, hvis de opholder sig på et beskyttet område.
Forebyggelse og bekæmpelse
Græsfluen udgør som beskrevet ikke nogen skade for hverken mennesker eller afgrøder. Derfor er der heller ikke nogen rimelig grund til at forebygge eller bekæmpe dem ved eksempelvis at sprøjte græsarealer uden for bebyggelser med sprøjtemidler.
Derimod bør man tage sine forholdsregler i perioden, hvor græsfluen gør klar til at overvintre, og man bør derfor forsøge at forhindre fluerne i at trænge indenfor. Dette gøres bedst ved at behandle vindueskarme, dørkarme og lignede områder og sprækker med et sprøjtemiddel mod krybende og kravlende insekter, der indeholder permethrin.
Fluer, der allerede er kommet indenfor i hjemmet, bekæmpes med almindelig insekt- eller fluespray eller fjernes med en støvsuger.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"