Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Rissnudebille

Rissnudebille

Latin: Sitophilus oryzae

Rissnudebillen tilhører en større familie af biller kaldet snudebiller. De har fået deres danske navn fra den særlige ”snude”, som de alle har. Der er selvfølgelig ikke tale om en egentlig snude, som man kender den på pattedyr, men der kan stadig være tale om en form på hovedet, der enten kan give en lang og tynd eller kort og tyk snude.

Som så mange andre billearter trives rissnudebillen kun rigtigt i et varmt miljø. Derfor går de nødigt udenfor i det danske vejr, der ganske enkelt er for koldt for dem. Rissnudebiller er altså stort set kun en fare, når de kommer til Danmark via handel. Rissnudebiller er dog noget kræsne, og de vil derfor kun spise korn, frø, ris og nogle gange visse typer pasta, såsom makaroni.

Udseende

I udseende ligner en rissnudebille lidt en kornsnudebille. Dog er rissnudebillen noget mindre. En rissnudebille bliver i gennemsnit 2,5 til 3,5 mm lang, så der er altså ikke tale om en stor bille. Den kan også til forveksling ligne en majssnudebille, da de to arter er næsten ens ved første øjekast. En rissnudebille har fire, røde pletter på sine dækvinger. Bagkrop og forkrop er mere ligeligt fordelt end hos andre billearter, der har tendens til en større bagkrop.

Desuden kan rissnudebillen flyve med sine egentlige flyvevinger, som dækvingerne logisk nok dækker for. Her afviger den særligt fra kornsnudebillen, som ikke kan flyve. Dog kan man her igen forvirres, hvis man ikke er sikker på, om man har med en rissnudebille eller en majssnudebille at gøre, da begge kan flyve.

Biologi og adfærd

Længere sydpå har rissnudebillen noget af et negativt omdømme. Hvis der er varmt nok, kan en hel generation af rissnudebiller nemlig opstå på blot én måned, så de kan hurtigt formere sig og virkelig skabe ravage. Hunnerne bliver i gennemsnit 3-6 måneder gamle, og i løbet af denne tid kan de lægge op til 400 æg. Altså kan en koloni af rissnudebiller vokse eksponentielt hurtigt under de rigtige forhold.

Rissnudebillen har også adfærd til fælles med kornsnudebillen; dens nære fætter. Derfor agerer den meget lig kornsnudebillen i sin måde at lægge æg på. Rissnudebillehunnen vil grave et lille hul i et korn, hvori den lægger ægget. Derefter dækkes hullet til, så det lille æg er helt skjult inde i kornet. Så kan den lille larve nemlig spise sig mæt i indmaden af kornet, indtil den er klar til at komme ud af kornskallen.

Skade

Rissnudebiller gør kun skade ved at spise af fødevarer, som man selvfølgelig helst vil have, at de ikke vandrer rundt i. Både larver og fuldvoksne biller er problematiske at finde i sit mel eller korn, da de formerer sig hurtigt. Derfor er det vigtigt, at man er hurtig til at håndtere situationen, hvis man mistænker eller finder tegn på rissnudebiller i sit hjem.

Da billerne lægger æg inde i de enkelte korn, kan det være svært at fastslå, om man har rissnudebiller i sine varer, før de er kommet hjem, og larverne har spist sig igennem kornet. Dette sammen med deres høje fertilitet gør dem til en særligt genstridig skade i både hjem og industri. Dog er de ikke meget resistente for kulde, hvilket giver betydeligt færre udbrud af rissnudebiller i de kolde vintermåneder herhjemme.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man har lagt mærke til særligt mange rissnudebiller i sine køkkenskabe, kan man gennemsøge sine madvarer. Hvis man ser tegn på, at der er rissnudebillelarver i en specifik pose ris, korn eller lignende, bør man med det samme bortskaffe den angrebne madvare. Hvis man blot mistænker, at der er rissnudebiller i en given madvare, kan man komme potentielle larver, biller og æg til livs ved at fryse den givne madvare ned i et par døgn. Fryseren skal være på under -18 grader, for at denne metode virker. Hvis man først har opdaget rissnudebiller i én pose ris eller mel, er det vigtigt, at man med det samme tager affære. Andre madvarer bør straks pakkes i tætsluttende emballage, hvis de ikke allerede er det. Så kan rissnudebillerne nemlig ikke vandre over i disse varer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel