Latin: Sitophilus oryzae

Rissnudebillen tilhører en større familie af biller kaldet snudebiller. De har fået deres danske navn fra den særlige ”snude”, som de alle har. Der er selvfølgelig ikke tale om en egentlig snude, som man kender den på pattedyr, men der kan stadig være tale om en form på hovedet, der enten kan give en lang og tynd eller kort og tyk snude.
Som så mange andre billearter trives rissnudebillen kun rigtigt i et varmt miljø. Derfor går de nødigt udenfor i det danske vejr, der ganske enkelt er for koldt for dem. Rissnudebiller er altså stort set kun en fare, når de kommer til Danmark via handel. Rissnudebiller er dog noget kræsne, og de vil derfor kun spise korn, frø, ris og nogle gange visse typer pasta, såsom makaroni.
Udseende
I udseende ligner en rissnudebille lidt en kornsnudebille. Dog er rissnudebillen noget mindre. En rissnudebille bliver i gennemsnit 2,5 til 3,5 mm lang, så der er altså ikke tale om en stor bille. Den kan også til forveksling ligne en majssnudebille, da de to arter er næsten ens ved første øjekast. En rissnudebille har fire, røde pletter på sine dækvinger. Bagkrop og forkrop er mere ligeligt fordelt end hos andre billearter, der har tendens til en større bagkrop.
Desuden kan rissnudebillen flyve med sine egentlige flyvevinger, som dækvingerne logisk nok dækker for. Her afviger den særligt fra kornsnudebillen, som ikke kan flyve. Dog kan man her igen forvirres, hvis man ikke er sikker på, om man har med en rissnudebille eller en majssnudebille at gøre, da begge kan flyve.
Biologi og adfærd
Længere sydpå har rissnudebillen noget af et negativt omdømme. Hvis der er varmt nok, kan en hel generation af rissnudebiller nemlig opstå på blot én måned, så de kan hurtigt formere sig og virkelig skabe ravage. Hunnerne bliver i gennemsnit 3-6 måneder gamle, og i løbet af denne tid kan de lægge op til 400 æg. Altså kan en koloni af rissnudebiller vokse eksponentielt hurtigt under de rigtige forhold.
Rissnudebillen har også adfærd til fælles med kornsnudebillen; dens nære fætter. Derfor agerer den meget lig kornsnudebillen i sin måde at lægge æg på. Rissnudebillehunnen vil grave et lille hul i et korn, hvori den lægger ægget. Derefter dækkes hullet til, så det lille æg er helt skjult inde i kornet. Så kan den lille larve nemlig spise sig mæt i indmaden af kornet, indtil den er klar til at komme ud af kornskallen.
Skade
Rissnudebiller gør kun skade ved at spise af fødevarer, som man selvfølgelig helst vil have, at de ikke vandrer rundt i. Både larver og fuldvoksne biller er problematiske at finde i sit mel eller korn, da de formerer sig hurtigt. Derfor er det vigtigt, at man er hurtig til at håndtere situationen, hvis man mistænker eller finder tegn på rissnudebiller i sit hjem.
Da billerne lægger æg inde i de enkelte korn, kan det være svært at fastslå, om man har rissnudebiller i sine varer, før de er kommet hjem, og larverne har spist sig igennem kornet. Dette sammen med deres høje fertilitet gør dem til en særligt genstridig skade i både hjem og industri. Dog er de ikke meget resistente for kulde, hvilket giver betydeligt færre udbrud af rissnudebiller i de kolde vintermåneder herhjemme.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvis man har lagt mærke til særligt mange rissnudebiller i sine køkkenskabe, kan man gennemsøge sine madvarer. Hvis man ser tegn på, at der er rissnudebillelarver i en specifik pose ris, korn eller lignende, bør man med det samme bortskaffe den angrebne madvare. Hvis man blot mistænker, at der er rissnudebiller i en given madvare, kan man komme potentielle larver, biller og æg til livs ved at fryse den givne madvare ned i et par døgn. Fryseren skal være på under -18 grader, for at denne metode virker. Hvis man først har opdaget rissnudebiller i én pose ris eller mel, er det vigtigt, at man med det samme tager affære. Andre madvarer bør straks pakkes i tætsluttende emballage, hvis de ikke allerede er det. Så kan rissnudebillerne nemlig ikke vandre over i disse varer.