Husmiden med det latinske navn Glycyphagus domesticus er et ganske lille dyr. Husmiden bliver ofte slået i hartkorn med andre mider som eksempelvis melmiden eller lagermiden. Men der er dog tale om forskellige mider med forskellige egenskaber.
Udseende
Den lille husmide er ikke let at få øje på med det blotte øje. Ofte skal miderne optræde i stort antal, førend man bemærker dem. De største husmider bliver blot 0,7 millimeter lange og har en hvidlig farve.
Husmiden deler mange lighedstræk med de mider, der går i fødevarer. Det skal retfærdigvis nævnes, at det kræver lup eller forstørrelsesglas at få øje på disse fællestræk. Det tæller blandt andet husmidens lange hår, der er placeret på dens bagparti, og som er fjerformede.
Biologi og adfærd
Husmiderne er svampeædere og foretrækker at leve på steder med høj fugtighed. Her kan de nemlig leve af at afgræsse de svampe, der udvikler sig på sådanne steder. Hvis forholdene skal være helt ideelle for husmiden, skal fugtigheden være omkring 80-90% i kombination med en tilpas høj temperatur på omkring 23-25°C.
Hvis temperatur og luftfugtighed er i husmidens favør, kan de optræde i særdeles store antal. Det er også ofte først her, man begynder at bemærke dem, da en enkelt mide eller to ikke gør meget væsen af sig. Husmiderne kan sprede sig i millionvis, og de kan læses som indikation på, at luftfugtigheden er alt for høj i beboelsen.
I beboelsen optræder husmiden på fugtige steder, såsom på fugtige vægge. De lever også gerne i polstrede møbler, hvor man ofte kan finde dem steder, hvor møblet står klinet op imod en dårligt isoleret væg. Her vil stoppematerialet begynde at skimle, og husmiderne, der netop lever af skimmelsvamp, har kronede dage i forhold til at kunne formere sig. De vil desuden kunne brede sig til andre lokaler, som det man kalder ”levende støv”. [KR1] Det er heller ikke uhørt, at husmiderne findes i fuglereder, bistader, ost, fugtigt halm, kornlagre eller lignede steder.
Skade
Det er sjældent, at husmiden udgør en stor risiko i moderne hjem, hvor der er fokus på et sundt indeklima. Derimod kan de godt skabe problemer i uopvarmede fritidshuse eller i nybyggede huse, der endnu er fugtige. Her gælder det først og fremmest om at udtørre huset så meget som muligt, hvormed man kan slippe af med miderne.
For nogle personer kan tilstedeværelsen af husmider være til stor gene. Det skyldes en overfølsomhed for husmider, der udløser snue eller astmaanfald, så snart vedkommende træder ind i et rum, hvor husmiderne lever.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det er desværre ikke muligt at bekæmpe husmider med kemiske midler. Den mest effektive måde at undgå husmider på er derfor ved at sørge for, at luftfugtigheden i beboelsen ikke overstiger 60%. En så lav fugtighed vil resultere i, at miderne dør i løbet af ganske kort tid. En andel af miderne vil dog kunne gå i en form for dvale og på den måde overleve. Men holdes luftfugtigheden konstant under 60% i de følgende måneder, vil disse mider også uddø.
Ved angreb i møbler bør man rykke polstrede møbler væk fra væggene, således der kan skabes en god luftcirkulation. For at hjælpe processen på vej sættes der ekstra varme på i lokalet – des højere, desto bedre – og samtidig lades et vindue stå på klem i rummet i nogle dage. Disse foranstaltninger kan afhjælpe en øjeblikkelig situation, men der er risiko for, at miderne vil komme igen, indtil rummet er fuldkommen tørt.
Det kan hjælpe at feje, støvsuge og tørre støv af, men rengøring kan på ingen måde komme til bunds i miderne. Samtidig vil gulvvask kun forværre situationen, idet det igen skaber en højere fugtighed i rummet og skaber ideelle forhold for husmiderne.
Undertiden kan fugtforholdene i beboelsen være så tilpas svære at udbedre selv, at det kan være en hjælp at konsultere en byggesagkyndig, såsom en arkitekt eller ingeniør, der kan bistå med råd og vejledning. Disse foranstaltninger kan eksempelvis bero på bedre udluftning, opvarmning eller isolering i boligen.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"