• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Tofarvet frømøl

Tofarvet frømøl

Latin: Plodia interpunctella

Tofarvet frømøl med udfoldede vinger
Tofarvet frømøl med udfoldede vinger

Skadedyr dukker løbende op i mange husstande, og her er særligt møl et velkendt skadedyr. Inden for kategorien af møl finder vi blandt andet tofarvet frømøl, der også er kendt under navnet Plodia interpunctella. Dette skadedyr kan i mange tilfælde være vanskeligt at bekæmpe, og her kan det være en stor fordel at forebygge løbende.

Udseende

Det tofarvede frømøl (Plodia interpunctella) er karakteriseret ved sin forholdsvist store størrelse på knap én centimeter. Oprindeligt blev dette skadedyr kendt i Europa, men har gennem årene spredt sig og er nu velkendt i hele verden. Denne er kendetegnet ved sin markante farvekombination, der består af en lysegrå fordel og en glinsende, kobberrød bagdel. Derudover vil larverne være karakteristiske med sin gulhvide farve og mørkebrune hoved. Disse larver vil typisk være 12-13 mm lange ved fuld størrelse.

Tofarvet frømøl er et velkendt skadedyr, som volder store problemer i mange lande. Dette gør sig især gældende for de varmere lande i verden og steder, hvor der særligt er tradition for tørret frugt, nødder og mandler. Dog er skadedyret også en hyppig tendens i eksempelvis korn og diverse kornprodukter. Larven er særligt velkendt som ”orm” i chokolade og optræder hyppigt på denne måde.

Tofarvet frømøl med sammenfoldede vinger
Tofarvet frømøl med sammenfoldede vinger

Biologi og udseende

Efter parring vil tofarvet frømøl typisk påbegynde æglægning i de efterfølgende 14 dage. Her er det muligt, at skadedyret kan lægge op mod 400 æg, hvilket også gør skadedyret besværligt at bekæmpe helt. Æggene lægges enten i revner, sprækker eller direkte i de inficerede fødevarer. Æggene kan også lægges i emballagen, hvorefter larverne vil bevæge sig ind til selve fødevaren.

Udviklingsprocessen afhænger af to faktorer. Her er der tale om den respektive fødevare og temperaturen. De gunstige forhold for larvens udvikling er ved 30 grader, og her vil udviklingen fra larve til tofarvet frømøl typisk have en varighed på 25 dage. Dermed kan der komme mange generationer til på et år, men typisk vil der kun ses 1-2 generationer på større fødevarelagre.

Larverne vil skifte hud omkring 4-7 gange under sin udvikling, og de vil forlade denne hud, efter at den er fuldt udviklet. Larven gnaver i fødevarer, og dermed beskadiger selve larven også dette. De vil desuden producere et hvidligt spind, der dækker fødevaren.

Forebyggelse og bekæmpelse

Et angreb fra dette skadedyr kan være en længere proces at komme over, og her er det nødvendigt med en grundig forebyggelse. Dette gælder både efter et angreb og før. Du skal sørge for at opbevare alle fødevarer i lufttætte beholdere eller plastikposer, så du forhindrer et nyt angreb i at udvikle sig. Dukker der alligevel møl op i køkkenet, kan dette være grundet et skjult arnested, hvor eksempelvis gryn eller mel har ophobet sig.

Derudover bør du jævnligt gennemgå fødevarer, som du sjældent bruger til madlavningen. Ved mistanke om et angreb er det muligt at placere fødevarer i fryseren i 1-2 døgn for at dræbe larver og møl.

Bekæmpelse i husstande

Møl i private husstande vil typisk opstå på baggrund af møl fra en pose nødder, mandler eller rosiner. Dog kan dette også ske i både mel, gryn, frø, müsli eller lignende produkter. Er fødevarerne angrebet af møl, vil det ofte være en god idé at kassere dem fuldstændig for at slippe af med eventuelle æg eller lignende. Varer, der kun er lidt beskadiget, kan opvarmes til minimum 55 grader eller blive anbragt ved -18 grader i 1-2 døgn. Dog skal fødevaren kunne tåle dette.

Har du fundet tofarvet frømøl i nogle fødevarer, skal du efterfølgende sørge for at rengøre skuffer og sprækker grundigt. Dette kan med fordel gøres med en støvsuger, der kan suge eventuelle æg op. Du kan ligeledes anvende insektmidler, men her skal du være opmærksom på, at ikke alle midler egner sig til områder med fødevareopbevaring.

Bekæmpelse i virksomheder og varelagre

Tofarvede frømøl kan forvolde meget skade på store lagerbeholdninger med fødevarer, og derfor skal disse angreb bekæmpes hurtigst muligt. Den mest kritiske periode er mellem juli og september, hvor det er nødvendigt at opsætte fælder og gennemse disse på ugentlig basis. Dette bevirker, at det er muligt at konstatere et eventuelt angreb, og dermed kan det angrebne parti findes og bekæmpes. Samtidig er det essentielt med overvågning af alle varer på lageret, hvor uovervåget indhold i et hjørne ofte er årsagen til problemet. Bekæmpelse af et større fødevarelager kræver en overfladebehandling med langtidsvirkende sprøjtemiddel. Disse midler må kun anvendes på overflader, der ikke er i kontakt med levnedsmidler. Samtidig kan angreb bekæmpes effektivt i nogle råvarer ved at anvende malathion, kulde eller varme. Ved temperaturer på maksimalt 10 grader vil æg dø efter 14 dage.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel