• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Amerikansk klanner

Amerikansk klanner

Den amerikanske klanner er et forholdsvis nyt skadedyr i dansk optik. Den stammer oprindeligt fra Nordamerika, men har siden fundet sin vej over Atlanten. Den amerikanske klanner dukkede første gang op rundt omkring i Europa i begyndelsen af 1960’erne, men er nu et ganske alment skadedyr både herhjemme og i resten af Europa, hvor den også kendes under sit latinske navn Reesa Vespulae.

Udseende

Den amerikanske klanner er en bille, der i udvokset tilstand bliver mellem 2 til 5 millimeter lang. Den deler mange udseendemæssige ligheder med sin artsfælle – den brune pelsklanner – med dens brune krop, der er præget af en lys tegning på den forreste del. Dens hoved og bryst er derimod sorte.

Laverne fra den amerikanske klanner kan blive op imod 6 millimeter lange. De forekommer ”pelsede” og er brune, hvorimod larvens underside er gullig. Larvens kropsled består af nogle grove børster. Derudover har den på rygsiden et tværbånd, der består af tynde hår. På spidsen af bagkroppen har larven en lille ”hale” af gyldne hår, der på det nærmeste ligner en bredviftet pensel.

Biologi og adfærd

I naturen lever den amerikanske klanner fortrinsvis af døde insekter. Men larverne er på ingen måde kræsne. Faktisk er de altædende og rydder gerne op efter andre dyr, hvis de har efterladt et fortæret bytte i naturen.

Undersøgelser af den amerikanske klanner har vist, at arten kun består af hunner. Formeringen foregår derfor uden hjælp fra hanner, ved at hunnen lægger ubefrugtede æg, der udvikler sig til larver. Denne form for formeringen kaldes partenogenetisk. Larverne er et par uger om at udklækkes, hvis de har gode forhold. Herefter gennemgår de stadiet mellem larve til fuldvoksen klanner, hvilket varer et år eller mere.

I husstanden vil den amerikanske klanner ofte tage bo i områder, hvor den kan være skjult. Derfor er gulvsprækker, fejelister, mellemrum og lignende områder oplagte områder for klanneren at slå sig ned.

Skade

I folkemunde kalder man ofte klannere for naturens skraldemænd, da de lever af døde dyr og på den måde er medvirkende til at rydde op i naturen. Selvom den amerikanske klanner praktisk talt er altædende, kan den faktisk også leve i månedsvis uden at indtage vand eller føde.

Men lige så praktiske klanneren kan være ude i naturen, lige så skadelig kan den være, når den sætter foden indenfor i vores hjem. For den amerikanske klanner er som sagt ikke kræsen. Og den kan hurtig fortære alt fra indholdet i dine køkkenskabe til din garderobe – eller mæske sig i dine stueplanter. Og den er heller ikke for fin til at efterlade sig ekskrementer i selvsamme områder. Alle egenskaber, som gør den ganske uønskelig i hjemmet.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis du ønsker at bekæmpe den amerikanske klanner i dit hjem, vil det ofte være tilstrækkeligt at være grundig med rengøringen. Sørg for at støvsuge sprækker og revner grundigt og vær opmærksom på at holde dine tørvarer i køkkenskabe forsvarligt pakket ind, så den amerikanske klanner ikke slå sig ned i dit mel eller dine havregryn. Derudover er det også en god idé at skifte din skraldepose jævnligt.

Angriber den amerikanske klanner mindre genstande, kan det være tilstrækkeligt at nedfryse eller opvarme disse for at komme skadedyret til livs. På den måde kan du blive kvit med både voksne biller, larver og æg på én og samme gang.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel