Latin: Pseudoscorpionida
Selvom dette særlige dyr både kaldes mosskorpion og bogskorpion, er det slet ikke en skorpion type. Mosskorpioner er tættest i familie med edderkopper og mider, selvom de dog også er i familie med egentlige skorpioner. Den største forskel på mosskorpioner og skorpioner er størrelsen (mosskorpioner er meget små) og det faktum, at mosskorpioner ingen giftkrog har på halen. De har nemlig ingen hale!
Mosskorpioner kan være forstyrrende at komme i kontakt med, da mange vil tro, at de har med en egentlig skorpion at gøre eller måske en skorpionunge. En mosskorpion kan dog altid genkendes på sin mangel på hale og giftkrog. Hvis bagkroppen er afrundet som et æg, ved du, at du har med en mosskorpion eller en bogskorpion at gøre.
Udseende
Du kan genkende mosskorpionen på dens klosakse, der sidder helt forrest på kroppen. Disse klosakse sidder på underkæbens yderste led og fungerer altså ikke ligesom på almindelige skorpioner som ”hænder” på mosskorpionen eller bogskorpionen. I alt har de otte ben, altså fire på hver side af kroppen. Bagkroppen er betydeligt større end forkroppen, og den har en afrundet, æggeformet form. Mosskorpionen er desuden meget lille, hvor gennemsnitsstørrelsen er omkring 5 mm.
Mosskorpioner og bogskorpioner har de førnævnte klosakse til fælles. Disse klosakse virker som sanseorganer, og derfor er de udstyret med følehår. Dette gør det nemmere for mosskorpionen og bogskorpionen at finde rundt, da deres øjne er rigtig dårligt udviklet.
Biologi og adfærd
Helt overordnet findes der to forskellige arter, som nogenlunde anses for samme dyr, nemlig mosskorpionen og bogskorpionen. Mosskorpioner er i bund og grund rovdyr, ligesom egentlige skorpioner er det, men de er stort set harmløse for mennesker og større dyr. Den største forskel mellem de to arter er deres naturlige habitat.
Mosskorpionen holder til i mos, på bark eller decideret i jorden. De holder af et fugtigt klima og træffes altså kun udenfor. Her lever de af at gå på rov efter forskellige smådyr såsom mider, springhaler og støvlus. De jager ved hjælp af førnævnte følehår på klosaksene. Når de har fundet et bytte, holder de det fast med klosaksene og bider til. På en tand, der sidder på indersiden af klosaksene, er der en kirtel, hvorfra en gift afgives.
Mosskorpioner har foruden giftkirtler også spindekirtler. Disse bruges særligt til udskiftning af hud. Når en mosskorpion skal skifte hud, spinder den en kapsel om sig selv, så den er beskyttet. Ligeledes vil hunmosskorpioner spinde en lille pose til deres æg og nyklækkede unger, så de kan bære dem rundt med sig.
Bogskorpioner holder som navnet indikerer blandt andet til i bøger og andre papirvarer, de træffes dog kun, hvis forholdene er helt korrekte, nemlig i fugtige miljøer.
Skade
Som sådan gør mosskorpioner ikke skade på mennesker eller menneskers bo. Deres klosakse, der måske kan virke afskrækkende ved første øjekast, kan ikke bide igennem menneskehud, hvilket gør dem decideret ufarlige for mennesker. Ligeledes er den gift, som mosskorpionen har, heller ikke farlig for mennesker. Giften kan kun mærkes af smådyr som springhaler, mider og støvlus, da dette er mosskorpionens fødekilde.
Mosskorpioner gør heller ikke skade på inventar, bygninger eller lignende. Dog kan de være et irritationsmoment, hvis der er tale om bogskorpioner. Bogskorpioner i sig selv gør ingen skade på bøger eller andre papirvarer. Nærmere tværtimod, da de typisk spiser forskellige mider og andre skadedyr, som kan være til fare for ældre papirvarer og bøger. Dog kan deres blotte tilstedevær være et tegn på, at man bør holde bedre øje med fugtigheden i ens bogsamling.
Forebyggelse og bekæmpelse
Da mosskorpioner og bogskorpioner ikke som sådan er farlige for mennesker eller vores ting, er der ingen grund til egentlig at bekæmpe dem. I naturen kan de ikke gøre skade på mennesker, men er i stedet en essentiel del af et sundt økosystem, da de spiser mider og andre smådyr. Indendørs kan bogskorpioner hjælpe med at holde smådyr væk fra vigtige papirer og bøger. Bemærker man et stort antal bogskorpioner indendørs, er det typisk et tegn på, at der er for høj luftfugtighed i lokalet eller hjemmet. De vil lige så stille fordufte, når man sætter luftfugtigheden ned i lokalet igen, ligesom deres bytte også vil forsvinde.