• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Mosskorpioner

Mosskorpioner

Latin: Pseudoscorpionida

Selvom dette særlige dyr både kaldes mosskorpion og bogskorpion, er det slet ikke en skorpion type. Mosskorpioner er tættest i familie med edderkopper og mider, selvom de dog også er i familie med egentlige skorpioner. Den største forskel på mosskorpioner og skorpioner er størrelsen (mosskorpioner er meget små) og det faktum, at mosskorpioner ingen giftkrog har på halen. De har nemlig ingen hale!

Mosskorpion
Mosskorpion

Mosskorpioner kan være forstyrrende at komme i kontakt med, da mange vil tro, at de har med en egentlig skorpion at gøre eller måske en skorpionunge. En mosskorpion kan dog altid genkendes på sin mangel på hale og giftkrog. Hvis bagkroppen er afrundet som et æg, ved du, at du har med en mosskorpion eller en bogskorpion at gøre.

Udseende

Du kan genkende mosskorpionen på dens klosakse, der sidder helt forrest på kroppen. Disse klosakse sidder på underkæbens yderste led og fungerer altså ikke ligesom på almindelige skorpioner som ”hænder” på mosskorpionen eller bogskorpionen. I alt har de otte ben, altså fire på hver side af kroppen. Bagkroppen er betydeligt større end forkroppen, og den har en afrundet, æggeformet form. Mosskorpionen er desuden meget lille, hvor gennemsnitsstørrelsen er omkring 5 mm.

Mosskorpioner og bogskorpioner har de førnævnte klosakse til fælles. Disse klosakse virker som sanseorganer, og derfor er de udstyret med følehår. Dette gør det nemmere for mosskorpionen og bogskorpionen at finde rundt, da deres øjne er rigtig dårligt udviklet.

Biologi og adfærd

Helt overordnet findes der to forskellige arter, som nogenlunde anses for samme dyr, nemlig mosskorpionen og bogskorpionen. Mosskorpioner er i bund og grund rovdyr, ligesom egentlige skorpioner er det, men de er stort set harmløse for mennesker og større dyr. Den største forskel mellem de to arter er deres naturlige habitat.

Mosskorpionen holder til i mos, på bark eller decideret i jorden. De holder af et fugtigt klima og træffes altså kun udenfor. Her lever de af at gå på rov efter forskellige smådyr såsom mider, springhaler og støvlus. De jager ved hjælp af førnævnte følehår på klosaksene. Når de har fundet et bytte, holder de det fast med klosaksene og bider til. På en tand, der sidder på indersiden af klosaksene, er der en kirtel, hvorfra en gift afgives.

Mosskorpioner har foruden giftkirtler også spindekirtler. Disse bruges særligt til udskiftning af hud. Når en mosskorpion skal skifte hud, spinder den en kapsel om sig selv, så den er beskyttet. Ligeledes vil hunmosskorpioner spinde en lille pose til deres æg og nyklækkede unger, så de kan bære dem rundt med sig.

Bogskorpioner holder som navnet indikerer blandt andet til i bøger og andre papirvarer, de træffes dog kun, hvis forholdene er helt korrekte, nemlig i fugtige miljøer.

Skade

Som sådan gør mosskorpioner ikke skade på mennesker eller menneskers bo. Deres klosakse, der måske kan virke afskrækkende ved første øjekast, kan ikke bide igennem menneskehud, hvilket gør dem decideret ufarlige for mennesker. Ligeledes er den gift, som mosskorpionen har, heller ikke farlig for mennesker. Giften kan kun mærkes af smådyr som springhaler, mider og støvlus, da dette er mosskorpionens fødekilde.

Mosskorpioner gør heller ikke skade på inventar, bygninger eller lignende. Dog kan de være et irritationsmoment, hvis der er tale om bogskorpioner. Bogskorpioner i sig selv gør ingen skade på bøger eller andre papirvarer. Nærmere tværtimod, da de typisk spiser forskellige mider og andre skadedyr, som kan være til fare for ældre papirvarer og bøger. Dog kan deres blotte tilstedevær være et tegn på, at man bør holde bedre øje med fugtigheden i ens bogsamling.

Forebyggelse og bekæmpelse

Da mosskorpioner og bogskorpioner ikke som sådan er farlige for mennesker eller vores ting, er der ingen grund til egentlig at bekæmpe dem. I naturen kan de ikke gøre skade på mennesker, men er i stedet en essentiel del af et sundt økosystem, da de spiser mider og andre smådyr. Indendørs kan bogskorpioner hjælpe med at holde smådyr væk fra vigtige papirer og bøger. Bemærker man et stort antal bogskorpioner indendørs, er det typisk et tegn på, at der er for høj luftfugtighed i lokalet eller hjemmet. De vil lige så stille fordufte, når man sætter luftfugtigheden ned i lokalet igen, ligesom deres bytte også vil forsvinde.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel