Latin: Endrosis Sarcitrella
Klistermøl har især været et problem i gamle dage, men nu om stunder er de ikke til nær så meget besvær for den generelle befolkning. Dog kan man stadig opleve et eller flere klistermøl i ens hjem, og det er også muligt at finde klistermøllarver både i private hjem og i industri.
Klistermøllet kaldes også for Endrosis sarcitrella, og det er et relativt lille, beige og hvidt møl, som har det rigtig godt i fugtige klimaer. Det er et såkaldt tekstilmøl, altså en af den slags møl, som gerne spiser af ens gamle tøj og andre tekstiler i hjemmet. På denne måde kan de godt være til en del besvær for mennesker, hvis man skulle være så uheldig at få dem i ens hjem.
Udseende
Det er aldrig et godt tegn, at man har møl i sit hjem, men der er måder, hvorpå man kan finde ud af, hvorvidt det er klistermøl eller en anden art møl. Et klistermøl kan genkendes på sin hvidlige eller beige farve. Hovedet er kridhvidt, og følehornene er lange og kurvede. Klistermøl har beige og brunlige vinger, men brystet er ligesom hovedet helt hvidt. Desuden har et klistermøl mørke øjne, som er store og tydelige.
Klistermøllarven kan minde om en maddike i udseende. Den er en hvidlig farve i kroppen, mens hovedet er en mørkere farve, næsten sort. Klistermøllarver kan blive op mod 12 millimeter lange, når de er allerstørst, men gennemsnittet er lidt under 10 millimeter. Man finder typisk klistermøllarver sammen, men fuldt udvoksede klistermøl kan man sagtens finde enkeltvis.
Biologi og adfærd
Klistermøl har fået deres navn, fordi de førhen levede i tapetet i fugtige, kølige rum. De holdt til i dette klima, fordi klistermøllarverne levede af det særlige melklister, som man brugte til at tapetsere med. Da bygninger nu er blevet mere tætte, er de også blevet varmere. Til gengæld har vi fået større kontrol med udluftning af vores bygninger, så nu er stort set alle boliger i Danmark meget varme og tørre.
Grunden til, at klistermøl stadig kan findes i nogle bygninger af ældre karakter, er ganske enkelt, fordi de stort set er altædende. De spiser gamle rester af tapetklister og andet forskelligt, som ikke har et højt nok næringsindhold for andre dyr. I naturen lever klistermøl og klistermøllarver i gedehamsebo eller fuglereder, hvor de ”rydder op” ved at spise rester af foder såvel som dun og fjer. De er ikke kødædere, så de andre dyr tolerer dem også tit, fordi de ikke er til fare for fugleungerne eller gedehamsene.
Skade
Selvom klistermøl før har været til en del besvær, har moderne teknologi og udvikling gjort det mere og mere besværligt for klistermøl og klistermøllarver at overleve i menneskers hjem. Da de kræver et fugtigt indeklima, og mennesker som oftest forsøger at minimere fugt i deres hjem, bliver det ganske enkelt besværligt for klistermøllene at overleve i moderne hjem.
Ser man et enkelt klistermøl i sit hjem, skal man derfor ikke frygte, at man er ved at blive offer for en infestation. Klistermøl bor også ofte i gedehamseboer og efterladte fuglereder, da de her kan finde rigeligt med fugt og ting at fortære til deres larver.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvis man har lagt mærke til, at man får flere klistermøl i sit hjem, kan det derfor hovedsageligt skyldes, at der er et fugtigt område i ens hjem, hvor larverne kan overleve længe nok til at blive til klistermøl. I moderne hjem kan de eksempelvis holde til i væg-til-væg-gulvtæpper. Hvis tæppet er langt, mens gulvet under har været fugtigt, er dette jo det perfekte klima for klistermøllene og deres larver at bo i. Man kan relativt nemt slippe af med klistermøl ved at udtørre, fryse eller vaske sine tekstiler. Der findes også forskellige insektmidler og mølmidler specifikt til formålet, hvis der eksempelvis er tale om en rede i en ventilationsskakt eller i et væg-til-væg-tæppe.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"