Klistermøl

Grunden til, at klistermøl stadig kan findes i nogle bygninger af ældre karakter, er ganske enkelt, fordi de stort set er altædende. De spiser gamle rester af tapetklister og andet forskelligt, som ikke har et højt nok næringsindhold for andre dyr. I naturen lever klistermøl og klistermøllarver i gedehamsebo eller fuglereder, hvor de ”rydder op” ved at spise rester af foder såvel som dun og fjer. De er ikke kødædere, så de andre dyr tolerer dem også tit, fordi de ikke er til fare for fugleungerne eller gedehamsene.

Skade

Selvom klistermøl før har været til en del besvær, har moderne teknologi og udvikling gjort det mere og mere besværligt for klistermøl og klistermøllarver at overleve i menneskers hjem. Da de kræver et fugtigt indeklima, og mennesker som oftest forsøger at minimere fugt i deres hjem, bliver det ganske enkelt besværligt for klistermøllene at overleve i moderne hjem.

Ser man et enkelt klistermøl i sit hjem, skal man derfor ikke frygte, at man er ved at blive offer for en infestation. Klistermøl bor også ofte i gedehamseboer og efterladte fuglereder, da de her kan finde rigeligt med fugt og ting at fortære til deres larver.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man har lagt mærke til, at man får flere klistermøl i sit hjem, kan det derfor hovedsageligt skyldes, at der er et fugtigt område i ens hjem, hvor larverne kan overleve længe nok til at blive til klistermøl. I moderne hjem kan de eksempelvis holde til i væg-til-væg-gulvtæpper. Hvis tæppet er langt, mens gulvet under har været fugtigt, er dette jo det perfekte klima for klistermøllene og deres larver at bo i.

Man kan relativt nemt slippe af med klistermøl ved at udtørre, fryse eller vaske sine tekstiler. Der findes også forskellige insektmidler og mølmidler specifikt til formålet, hvis der eksempelvis er tale om en rede i en ventilationsskakt eller i et væg-til-væg-tæppe.