Latin: Colletes Daviesanus
En murbi er en såkaldt enlig bi. Dette betyder, at den, modsat honningbien, ikke danner større samfund med andre murbier. Dog opstår murbier typisk i kolonier, som deler et større område. En murbihun bygger typisk en rede til sig selv og sine larver, men flere hunner lever ikke sammen, og hannerne er stort set ikke velkomne i disse reder.
Det kan være svært for en almindelig privatperson at vide, om man har øje på en murbi, en honningbi eller en helt anden slags bi. I det store hele gør det selvfølgelig heller ikke en stor forskel, hvilken type bi der lige er fløjet forbi én, medmindre den stikker. Overordnet er murbier ikke særligt aggressive, selvom de dog stadig har en brod og derfor kan stikke. I en helt normal situation er der dog ikke meget at frygte, hvis man kommer på tværs af en murbi.
Udseende
En murbi ligner ganske enkelt en bi, som man kender den bedst. Dens krop er stribet, men dog vil man lægge mærke til en forskel i farve. Hvor honningbien er en genkendelig sort og gul farve, er murbiens striber hvide og gråsorte. Desuden er en murbi en smule mindre end en honningbi, da de sjældent bliver mere end 9 mm lange. Deres vinger er gennemsigtige og ligger fladt på ryggen, når murbien hviler.
Du vil sjældent se en murbilarve, medmindre du har slået hul på en mur. Det er nemlig i mure, at murbier graver gange og lever i. Her lægger de deres æg i celler, som de straks efter æglægningen forsegler. Larven er hvid og robust bygget, og den er fuldstændig afhængig af et lager af honning og blomsterstøv, indtil den forpupper sig, da den forbliver i sin celle indtil da. Efter forpupningen kommer den voksne murbi frem, hvilket typisk sker omkring juli.
Biologi og adfærd
Murbier kan genkendes på det faktum, at de holder til i nærheden af mure og murflader. Her graver de nemlig deres livsnødvendige gange i ler, kalk og løs mørtel. Gangene er helt vandrette, og de er typisk 10-20 cm dybe. Du kan genkende et hul i din mur som et murbihul, hvis det er meget lige, og du lige akkurat kan få en blyant ind i hullet. Typisk findes der også flere huller i nærheden af hinanden, og de ligner alle sammen hinanden i størrelse.
Flere murbier vil også typisk kunne ses sole sig på murflader i løbet af sommermånederne. Her sidder de og er særligt aktive i den høje varme solskin, når de ikke leder efter føde, en mage eller et sted at lægge deres æg.
Skade
Helt overordnet er murbier ikke til meget skade, selvom de dog kan gøre en faldefærdig mur lidt mere faldefærdig. Murbier og andre insekter vil nemlig udnytte eksisterende huller i et murværk til at gøre det nemmere for dem at lave deres gange og celler til deres æg. I værste fald kan angreb fra murbier betyde sammenstyrtninger af murværk såsom skorstene.
Forebyggelse og bekæmpelse
Den nemmeste måde at forebygge mod murbier og andre insekter, som måske vil flytte ind i ens murværk, er selvfølgelig at holde særligt godt øje med, hvordan det står til med ens mur. Hvis der opdages huller og løs mørtel i muren, bør det løse mørtel fjernes, og alle huller og ujævnheder bør efterfuges med en stærk mørtel, så det bliver sværere for murbierne at grave i det.
I visse tilfælde kan murbier bekæmpes ved hjælp af almindeligt insektpudder. Man pudrer ganske enkelt indgangshullerne og de angrebne områder med det givne insektpudder. Dette gøres bedst i tørt og stille vejr, så pudderet ikke vaskes væk af regn eller blæses væk af vind. I svære tilfælde skal murbierne, deres larver og løst mørtel først kradses ud af murværket. Derefter kan man efterfuge som før nævnt. Dette gøres desuden bedst tidligt på foråret. I denne tid er bierne nemlig ikke aktive længere. Hvis man forsøger at efterfuge, mens bierne er aktive, gør man det nemlig kun endnu nemmere for dem at grave nye gange.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"