Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Murbier

Murbier

Latin: Colletes Daviesanus

En murbi er en såkaldt enlig bi. Dette betyder, at den, modsat honningbien, ikke danner større samfund med andre murbier. Dog opstår murbier typisk i kolonier, som deler et større område. En murbihun bygger typisk en rede til sig selv og sine larver, men flere hunner lever ikke sammen, og hannerne er stort set ikke velkomne i disse reder.

Det kan være svært for en almindelig privatperson at vide, om man har øje på en murbi, en honningbi eller en helt anden slags bi. I det store hele gør det selvfølgelig heller ikke en stor forskel, hvilken type bi der lige er fløjet forbi én, medmindre den stikker. Overordnet er murbier ikke særligt aggressive, selvom de dog stadig har en brod og derfor kan stikke. I en helt normal situation er der dog ikke meget at frygte, hvis man kommer på tværs af en murbi.

Udseende

En murbi ligner ganske enkelt en bi, som man kender den bedst. Dens krop er stribet, men dog vil man lægge mærke til en forskel i farve. Hvor honningbien er en genkendelig sort og gul farve, er murbiens striber hvide og gråsorte. Desuden er en murbi en smule mindre end en honningbi, da de sjældent bliver mere end 9 mm lange. Deres vinger er gennemsigtige og ligger fladt på ryggen, når murbien hviler.

Du vil sjældent se en murbilarve, medmindre du har slået hul på en mur. Det er nemlig i mure, at murbier graver gange og lever i. Her lægger de deres æg i celler, som de straks efter æglægningen forsegler. Larven er hvid og robust bygget, og den er fuldstændig afhængig af et lager af honning og blomsterstøv, indtil den forpupper sig, da den forbliver i sin celle indtil da. Efter forpupningen kommer den voksne murbi frem, hvilket typisk sker omkring juli.

Biologi og adfærd

Murbier kan genkendes på det faktum, at de holder til i nærheden af mure og murflader. Her graver de nemlig deres livsnødvendige gange i ler, kalk og løs mørtel. Gangene er helt vandrette, og de er typisk 10-20 cm dybe. Du kan genkende et hul i din mur som et murbihul, hvis det er meget lige, og du lige akkurat kan få en blyant ind i hullet. Typisk findes der også flere huller i nærheden af hinanden, og de ligner alle sammen hinanden i størrelse.

Flere murbier vil også typisk kunne ses sole sig på murflader i løbet af sommermånederne. Her sidder de og er særligt aktive i den høje varme solskin, når de ikke leder efter føde, en mage eller et sted at lægge deres æg.

Skade

Helt overordnet er murbier ikke til meget skade, selvom de dog kan gøre en faldefærdig mur lidt mere faldefærdig. Murbier og andre insekter vil nemlig udnytte eksisterende huller i et murværk til at gøre det nemmere for dem at lave deres gange og celler til deres æg. I værste fald kan angreb fra murbier betyde sammenstyrtninger af murværk såsom skorstene.

Forebyggelse og bekæmpelse

Den nemmeste måde at forebygge mod murbier og andre insekter, som måske vil flytte ind i ens murværk, er selvfølgelig at holde særligt godt øje med, hvordan det står til med ens mur. Hvis der opdages huller og løs mørtel i muren, bør det løse mørtel fjernes, og alle huller og ujævnheder bør efterfuges med en stærk mørtel, så det bliver sværere for murbierne at grave i det.

I visse tilfælde kan murbier bekæmpes ved hjælp af almindeligt insektpudder. Man pudrer ganske enkelt indgangshullerne og de angrebne områder med det givne insektpudder. Dette gøres bedst i tørt og stille vejr, så pudderet ikke vaskes væk af regn eller blæses væk af vind. I svære tilfælde skal murbierne, deres larver og løst mørtel først kradses ud af murværket. Derefter kan man efterfuge som før nævnt. Dette gøres desuden bedst tidligt på foråret. I denne tid er bierne nemlig ikke aktive længere. Hvis man forsøger at efterfuge, mens bierne er aktive, gør man det nemlig kun endnu nemmere for dem at grave nye gange.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel