Springhalerne hører til den insektorden, som på latin hedder Collembola, og som i øvrigt er den ældste kendte insektgruppe. Man har fundet springhaler i 300 millioner år gamle lag fra Devon-perioden.
Springhaler er små, 1-2 mm lange dyr – oftest grå, men man kan også finde brune, blå og hvide arter. Navnet springhale skyldes, at der på det fjerde bagkropsled sidder et gaffelformet vedhæng, som kan slås bagud som en fjeder. Dette vedhæng betyder, at dyrene kan foretage forholdsvis høje og lange spring, hvis de forstyrres.
Biologi og skade
Springhaler holder til alle steder, hvor fugtigheden er tilstrækkeligt høj. De lever af henfaldende plantemateriale og af mos, alger, skimmelsvampe og lignende. De fleste arter hører hjemme i de øverste jordlag, hvor de kan forekomme i mængder på op til 2 millioner pr. m². De kan også optræde i stort antal på møddinger og på overfladen af ferskvandssøer.
Springhaler lægger æg, og de unger, der klækker fra æggene, ligner små udgaver af de voksne.
Springhaler gør ingen skade på huse eller inventar, og de kan ikke bide mennesker. Enkelte arter kan optræde som skadedyr i væksthuse og i champignonkulturer. I potteplanter kan der leve en type helt hvide springhaler, som man kan se flyde oven på jorden, når planten vandes.
Forebyggelse og bekæmpelse
Optræder springhaler i store mængder indendørs, tyder det på, at lokalerne er fugtige, og de er f.eks. almindelige i kældre. I tørre rum kan der lokalt findes levemuligheder for dem på klamme ydermure, bag skabe, osv. Fugtig isolation om vandrør kan være levende af springhaler.
Der er også eksempler på, at springhaler uden påviselig grund er indvandret i store mængder fra omgivelserne. Det kan være fra visne blade i tagrender, mosbegroede tage eller fra kompostbunker eller lignende, der findes nær ved huset. For at hindre yderligere invasion bør man fjerne det materiale, hvor springhalerne kommer fra.
De springhaler, som er kommet indendørs, vil normalt hurtigt tørre ud og dø. Støvsugning vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at fjerne springhaler, der har fundet vej ind i boligen.
Drejer det sig om springhaler i konstant fugtige lokaler, vil alle forholdsregler, som tjener til at nedsætte fugtigheden, virke i den rigtige retning. Bekæmpelse med gift vil kun hjælpe midlertidigt, hvis lokaliteterne vedbliver med at være fugtige.
Springhaler i potteplanter bekæmpes bedst ved en mere sparsom vanding; eventuelt må man give planterne vand i en underskål. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte jorden. Ved skader på plantekulturer henviser vi til, at man søger råd og vejledning hos en landbrugs- eller havebrugskonsulent.
Marts 2003