• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Husbuk

Husbuk

Hylotrupes bajulus er det latinske navn på husbukken, som hører til blandt et af de træskadedyr, der hurtigst kan forårsage store ødelæggelser på tømmer. Også i Danmark giver husbukken anledning til en del hovedbrud, når den slår sig ned i tagkonstruktioner og andet tømmer.

Husbuk

Udseende

Husbukken er en bille, der kan blive 10-20 millimeter lang. Billen kommer i flere farvevariationer, der changerer fra det lysebrune til det helt sorte.

Et at de mest karakteristiske træk ved husbukken er dens uldne, hvidlige behåring på både ryg og forbryst, hvilket danner to skrå hvidlige pletter. På forbrystet har den desuden to blanke knuder. Husbukkens vinger, der er placeret under dækvingerne, er store og klare. Husbukken har to antenner, der er leddelt i 11 led.

Husbukkelarven er nærmest mælkehvid, men har dog også nogle mørke kitindele placeret omkring sin mund. Larven er udstyret med små ben, der dårligt nok er synlige for det blotte øje. Den kan blive optil 25 mm lang.

Biologi og adfærd

Husbukken hører til familien træbukke (Cerambycidae). Det er sjældent, at man ser de voksne husbukke, da de mest opholder sig i deres skjul i træet. Midt på sommeren kommer billerne dog frem for at parre sig. Men efter endt parring søger hunnen i skjul et passende sted – gerne i en sprække i et tørt nåletræ. Hunnen finder vej til nåletræet med hjælp fra de specielle duftstoffer, der findes i harpiks, som trænger ud af de dybe tørre revner i træet. Undertiden vælger hunnen også andre former for sprækker, end dem der findes i træet, eksempelvis brædder og andet træværk samt sammenføjninger i møbler, der består af nåletræ.

Hunnen lægger sine æg i sprækkerne ved hjælp af sit lange læggerør, der – når hun hviler – rager ud bag hendes dækvinger som en lille tap. Hunnen placerer sine æg omkring 20 millimeter inde i sprækkerne i portioner af 20 til 30 æg. En husbuk-hun lægger æg i et par uger, og i denne periode kan hun nå at lægge flere hundrede æg. De voksne husbukke lever kun i 10-15 dage.

Efter larverne er udklækket fra æggene, gnaver de sig længere ind i træet gennem et minutiøst hul. Deres færd går mod det yderste lag, der er det mest næringsrige. Larverne spiser laget uden dog samtidig at gnave gennem veddets overflade. Herefter gnaver larverne sig længere indad, men ikke længere end til selve kernen i fyrretræet, som de ikke kan tåle.

Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til larvernes udviklingsproces. Under normale omstændigheder vil udviklingen fra æg til voksen bille vare mellem to til fem år, men det er heller ikke uden fortilfælde, at udviklingen kan vare så længe som 10 år. Her spiller temperaturen først og fremmest en vigtig rolle. I det danske klima kan udviklingen derfor gå hurtigere, hvis husbukken slår sig ned under sorte skifertage end under et rødt tegltag.

I takt med at husbukkelarven æder sig gennem træet, efterlader den sig samtidig et spor af sine egne ekskrementer bag sig. Disse ekskrementer er små valseformede partikler, der sammen med de små afgnavede træspåner omdannes til det såkaldte boremel. Boremelet presses hårdt sammen i gangene, så det til sidst danner en fast masse. Ofte vil tilstedeværelsen af boremelet alene være en indikator på, at en husbuk er på spil i træværket. Men også husbukkens slægtninge efterlader sig lignende spor. Eksempelvis violbukken, der altid har rester af bark i sit boremel.

Husbukkelarven gnaver sig ud til overfladen af træet, lige inden den forvandles til en bille. Når den har nået en vis størrelse, er det endda muligt at høre dens gnavelyde. Under træets overflade indretter den sig en lille puppe i et udvidet område ad gangen. Her foregår transformationen fra først puppe og siden fuldvoksen husbukbille. Når udviklingen er komplet, bryder den ud af træets overflade gennem sit flyvehul. Helst på en varm sommerdag.

Sammen med boremelet er flyvehullet et tydeligt tegn på husbukkens tilstedeværelse. Flyvehullerne er oftest ovale og har gerne lidt flossede eller uregelmæssige kanter. Hullerne er overvejende mellem 6 og 10 millimeter lange.

Skade

Tørt nåletræ er oftest arnestedet for husbukkens udskejelser. Men det er desværre også den type træmaterialer, der oftest anvendes til tagkonstruktioner. I sommermånederne er det ikke usædvanligt, at temperaturen på lofter kan blive tilstrækkelig høj til, at husbukken har de bedste betingelser for forplantning. Derfor er træværk og tømmer på loftet i særlig grad i risiko for at blive udsat for træbukkens angreb.

Chancen for at finde frem til et aktivt husbukkeangreb er under indvirkning af husets alder. Er huset mindre end fem år gammelt, er det sjældent muligt at finde frem til eventuelle angreb. Men risikoen øges frem til husets tyvende år, hvorefter den igen vil falde. Er huset mere end 70 år, hører det til sjældenhederne, at et nyt angreb er under opsejling. Medmindre huset har fået indsat nyt træværk i forbindelse med reparationer.

Forebyggelse og bekæmpelse

Bekæmpelsen af husbukken kan være et vanskeligt foretagende, da det er larverne, der udgør den største del af bestanden. Og eftersom de befinder sig inde i træværket, kan de være svære at komme til at bekæmpe. Dog anbefales det at anvende varme, som kan gennemtrænge træet, eller benytte et flydende træbeskyttelsesmiddel til bekæmpelse af husbukke. En overfladebehandling kan også være en løsning, men det kræver, at man fjerner de mest angrebne lag og børster overfladerne rene. Vær opmærksom på at behandle revner og sprækker grundigt. Behandlingen kan suppleres med efterimprægnering, såsom borehulsvanding eller trykinjektion, hvis tømmeret er delvist utilgængeligt. Som en forebyggende foranstaltning bør man fremadrettet anvende træ, der er overfladebehandlet.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel