Latin: Vulpes vulpes
Ræven er nok et af de mest genkendelige dyr i den danske natur med sit særprægede udseende og de mange historier og eventyr, hvor ræven er med. I forhold til at der er tale om et vildt dyr, er en ræv også som oftest meget socialt anlagt. Nogle kan endda komme meget tæt på mennesker uden den store fanfare, hvilket selvfølgelig altid er til stor fornøjelse for børn og barnlige sjæle.
Dog kan en ræv godt volde problemer for mennesker, hvis man ikke passer på. Siden ræven netop har så nemt ved at komme mennesker nær, kan de hurtigt blive til et skadedyr, som især går i skraldespande efter nem føde.
Udseende
De fleste kan nok nemt genkende en ræv fra for eksempel en hund eller en kat. En ræv tilhører hundefamilien og kan ved første øjekast da også ligne en hund. Den har en rød pels over stort set hele kroppen, selvom halespids og markeringer ved ansigtet som oftest er hvide eller hvidlige. Poterne er desuden mørkere, måske endda helt sorte. Ræven har desuden en spids snude og et trekantet fjæs.
Som de fleste andre pattedyr er en han større end en hun. En hunræv vejer typisk mellem seks og syv kg, mens en hanræv vejer op mod otte kg. Dog kan nogle, særligt velvoksne hanræve, veje hele 12 kg. Fra hale til snude er ræven omkring 110 cm lang.
Biologi og adfærd
Ræve er hovedsageligt rovdyr, så i naturen spiser de som oftest andre dyr. Ræve går tit efter harer, kaniner, rådyr, fugle og deres æg. De kan dog også gå efter mindre bytte, såsom mus og insekter. dog observeres ræve også jævnligt til at spise ådsler, frugt og endda affald fra diverse, danske husholdninger.
Ræve parrer sig i starten af året, altså omkring januar og februar. Efterfølgende er hunnerne drægtige i omkring 53 dage. Deres kuld er typisk på fire til otte hvalpe, men man kan som regel først se disse hvalpe en måned efter deres fødsel, hvor de begynder at kigge frem fra deres moders huler. Samme efterår, som hvalpene er født, vil de forlade disse huler og deres familiegruppe, selvom nogle bliver hængende og hjælper med at opfostre de efterfølgende års kuld.
Skade
En ræv bliver først et skadedyr, når den begynder at gå i affaldscontainere og andet skrald. Heldigvis har kommunerne i Danmark i de seneste par år været gode til at håndhæve bedre reglementer omkring håndtering af affald. Dette har gjort det sværere for ræven at finde nem føde inden for byområderne og villakvartererne, så de pænt forlader området igen i søgen efter byttedyr.
Ræve har desuden et særligt es i ærmet, og det er det faktum, at de fra foråret og frem til efteråret kan se meget tynde og sultne ud. Dette er dog blot, fordi de i denne periode fælder en del, og fordi de samtidig er ved at opdrætte deres hvalpe. Selvom en ræv ser sulten ud, bør man ikke fodre den. Dette fører blot til, at flere sultne ræve kommer til ens dør efter mad. Desuden vil de formere sig hurtigere, hvis de ved, at der er nem mad at skaffe.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det er synd, at ræven for nyligt har fået et dårligt ry, for i naturen er de særligt gode at have. Dog har deres overlevelsesinstinkt gjort, at de er søgt mod større samlinger mennesker, ligesom så mange andre arter i hundefamilien har gjort det. Man forebygger nemmest mod ræve ved ganske enkelt at gøre det umuligt for dem at finde føde. Ved at sikre sit affald og naturligvis undgå at fodre ræve bliver det nemt at forebygge mod ræve. Ræven er fredet uden for jagttid. Derfor vil det være ulovligt at skyde eller på anden vis dræbe en ræv uden for denne periode. Har man problemer med, at en ræv vender tilbage til ens hjem, bør man hellere forsøge at bevare dens skyhed ved at jage den på flugt. Vil man gerne af med en stædig ræv, som bliver ved med at gå i ens affald, bør man kontakte Naturstyrelsen, som kan vejlede én yderligere.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"