• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Duer

Duer

Duer er efterhånden blevet hverdag i de fleste større byer, hvor de søger mad i skraldespande og på brostensbelagte gader. De duer, som vi ser i bybilledet, og som bygger reder i og på bygninger, har egentlig oprindelse fra de almindelige tamduer og er blot forvildede duer. Selvom duerne opholder sig i bybilledet, er det dog vigtigt, at man ikke fodrer dem, da de anses som skadedyr.

Klippedue
Klippedue

Udseende

Der er forholdsvist stor forskel på størrelsen på duer, alt efter hvilken type der er tale om. Duers størrelse rangerer derfor fra 15 til 75 centimeter i længde og fra 30 g til 2 kg i vægt. Generelt set kan en due dog karakteriseres af korte ben, et kort næb og et relativt lille hoved på en ellers kompakt og fyldig krop. Trods den store krop har duer dog intet problem med at flyve, da deres vinger er tilsvarende store og robuste.

Biologi og adfærd

De forvildede duer foretrækker at bygge deres reder højt oppe på afsatser og lignende. Og de kan klare sig med ganske lidt redemateriale til formålet. Ofte består en duerede kun af en sammenblanding af ekskrementer og en smule kviste eller strå. Og har et duepar først fået smag for en lokation, så kæmper de gerne en stædig kamp med næb og kløer for at bibeholde det.

En due får omkring 10 flyveklare unger. Duen begynder sin æglægning i foråret, og i løbet af sommeren er de små unger klar til at flytte fra reden. Generelt har duer, der ruger i det fri, dog en ganske stor ungedødelighed.

Skade

Duer er for de fleste en integreret del af bybilledet i de større byer, men en overdreven tilstedeværelse af fuglene kan være til stor gene. Og det er navnlig fuglenes ekskrementer, der vækker harme, når de tilsviner bygninger, monumenter, cykler, biler og bænke i bybilledet.

Men det er ikke ekskrementer, der ene og alene gør duerne til stor gene. Deres kurrende støj kan også være ganske generende for søvnige naboer, ligesom fugle generelt kan tilstoppe nedløbsrør og afløb med deres redematerialer.

Derudover kan duer komme med utilsigtede ”sidegevinster”, i og med de kan bære rundt på irriterende småkravl som eksempelvis duemiden. Det er også denne kedelige tendens, der gør, at duerne kan optræde som smittespredere for sygdomme. I Danmark kender man dog kun til ganske få tilfælde, hvor duer har spredt farlige sygdomme.

Forebyggelse og bekæmpelse

Den bedste måde, hvorpå man kan undgå duer, er ved at foretage en række forebyggende foranstaltninger. Både i stor og lille skala. Det gælder nemlig først og fremmest om at gøre duernes livsbetingelser så vanskelige som muligt.

Det kan blandt andet opnås ved at gøre bygninger og ejendomme så lidt indbydende som muligt. Derfor gælder det om at gøre eventuelle områder, såsom loftrum og afsatser på bygninger, utilgængelige for duen at anvende til ynglepladser.

Der findes en lang række knapper, man kan skrue på, for at besværliggøre duens muligheder. Eventuelle sålbænke på bygninger bør eksempelvis have en hældning, så duen ikke kan finde fodfæste herpå. Det gælder desuden også for andre afsatser eller gesimser, der alle som minimum bør have en hældning på 45°. Huller i mure kan udstyres med trådnet eller i sidste instans blive tilmuret.

Det er desuden muligt at opsætte et ”fakir-system” på bestemte områder, hvor duerne har tendens til at slå sig ned. Et sådant system består af stikkende nåle i ståltråd, der fastgøres til gesimser, mure eller afsatser, og som gør det umuligt for duen at sætte sig på dem. Dette system findes også i en udgave med plastikspidser, der tjener samme formål. Bagsiden af medaljen ved denne metode er dog, at papir, blade eller affald kan have tendens til at blive hængende i spidserne.

Ønsker man at skræmme duerne væk, kan man anvende en såkaldt fuglepasta, der er polyethylenvoks i en klæbrig substans. Pastaen påsmøres udsatte områder – som eksempelvis tagrender, gesimser, skilte eller afsatser – med det formål at afskrække duen fra at sætte sig. Duen kan nemlig ikke lide at sidde på den bløde substans. Fuglepastaen er dog kun til brug i forbindelse med professionel skadedyrsbekæmpelse og kan derfor ikke købes af privatpersoner. Typiske metoder til at bekæmpe eller skræmme fugle bider i sjælden grad på duerne. Eksempelvis vil fugleskræmsler, duftstoffer eller skræmmelyde sjældent have nogen nævneværdig effekt, da duerne allerede er vant til at begå sig i områder med mange mennesker og støj.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel