Duer er efterhånden blevet hverdag i de fleste større byer, hvor de søger mad i skraldespande og på brostensbelagte gader. De duer, som vi ser i bybilledet, og som bygger reder i og på bygninger, har egentlig oprindelse fra de almindelige tamduer og er blot forvildede duer. Selvom duerne opholder sig i bybilledet, er det dog vigtigt, at man ikke fodrer dem, da de anses som skadedyr.
Udseende
Der er forholdsvist stor forskel på størrelsen på duer, alt efter hvilken type der er tale om. Duers størrelse rangerer derfor fra 15 til 75 centimeter i længde og fra 30 g til 2 kg i vægt. Generelt set kan en due dog karakteriseres af korte ben, et kort næb og et relativt lille hoved på en ellers kompakt og fyldig krop. Trods den store krop har duer dog intet problem med at flyve, da deres vinger er tilsvarende store og robuste.
Biologi og adfærd
De forvildede duer foretrækker at bygge deres reder højt oppe på afsatser og lignende. Og de kan klare sig med ganske lidt redemateriale til formålet. Ofte består en duerede kun af en sammenblanding af ekskrementer og en smule kviste eller strå. Og har et duepar først fået smag for en lokation, så kæmper de gerne en stædig kamp med næb og kløer for at bibeholde det.
En due får omkring 10 flyveklare unger. Duen begynder sin æglægning i foråret, og i løbet af sommeren er de små unger klar til at flytte fra reden. Generelt har duer, der ruger i det fri, dog en ganske stor ungedødelighed.
Skade
Duer er for de fleste en integreret del af bybilledet i de større byer, men en overdreven tilstedeværelse af fuglene kan være til stor gene. Og det er navnlig fuglenes ekskrementer, der vækker harme, når de tilsviner bygninger, monumenter, cykler, biler og bænke i bybilledet.
Men det er ikke ekskrementer, der ene og alene gør duerne til stor gene. Deres kurrende støj kan også være ganske generende for søvnige naboer, ligesom fugle generelt kan tilstoppe nedløbsrør og afløb med deres redematerialer.
Derudover kan duer komme med utilsigtede ”sidegevinster”, i og med de kan bære rundt på irriterende småkravl som eksempelvis duemiden. Det er også denne kedelige tendens, der gør, at duerne kan optræde som smittespredere for sygdomme. I Danmark kender man dog kun til ganske få tilfælde, hvor duer har spredt farlige sygdomme.
Forebyggelse og bekæmpelse
Den bedste måde, hvorpå man kan undgå duer, er ved at foretage en række forebyggende foranstaltninger. Både i stor og lille skala. Det gælder nemlig først og fremmest om at gøre duernes livsbetingelser så vanskelige som muligt.
Det kan blandt andet opnås ved at gøre bygninger og ejendomme så lidt indbydende som muligt. Derfor gælder det om at gøre eventuelle områder, såsom loftrum og afsatser på bygninger, utilgængelige for duen at anvende til ynglepladser.
Der findes en lang række knapper, man kan skrue på, for at besværliggøre duens muligheder. Eventuelle sålbænke på bygninger bør eksempelvis have en hældning, så duen ikke kan finde fodfæste herpå. Det gælder desuden også for andre afsatser eller gesimser, der alle som minimum bør have en hældning på 45°. Huller i mure kan udstyres med trådnet eller i sidste instans blive tilmuret.
Det er desuden muligt at opsætte et ”fakir-system” på bestemte områder, hvor duerne har tendens til at slå sig ned. Et sådant system består af stikkende nåle i ståltråd, der fastgøres til gesimser, mure eller afsatser, og som gør det umuligt for duen at sætte sig på dem. Dette system findes også i en udgave med plastikspidser, der tjener samme formål. Bagsiden af medaljen ved denne metode er dog, at papir, blade eller affald kan have tendens til at blive hængende i spidserne.
Ønsker man at skræmme duerne væk, kan man anvende en såkaldt fuglepasta, der er polyethylenvoks i en klæbrig substans. Pastaen påsmøres udsatte områder – som eksempelvis tagrender, gesimser, skilte eller afsatser – med det formål at afskrække duen fra at sætte sig. Duen kan nemlig ikke lide at sidde på den bløde substans. Fuglepastaen er dog kun til brug i forbindelse med professionel skadedyrsbekæmpelse og kan derfor ikke købes af privatpersoner. Typiske metoder til at bekæmpe eller skræmme fugle bider i sjælden grad på duerne. Eksempelvis vil fugleskræmsler, duftstoffer eller skræmmelyde sjældent have nogen nævneværdig effekt, da duerne allerede er vant til at begå sig i områder med mange mennesker og støj.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"