• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Herkulesmyre

Herkulesmyre

Det er ikke uden grund, at herkulesmyren har gjort sig fortjent til sit navn. Herkulesmyren er nemlig den største myre i Danmark. Myren, der også går under sit latinske navne Camponotus herculeanus, er dog ikke specielt udbredt i Danmark. Den findes kun i Nordjylland og Nordsjælland, hvor den bor i områdernes nåleskove.

Herkulesmyre
Herkulesmyre

Udseende

Selvom herkulesmyren som beskrevet er den største myre i Danmark, så er det ikke alle artens myrer, der er lige store. For mens dronningen bliver knapt to centimeter lang, så må arbejderne tage til takke med at være noget mere beskedne i størrelsen. De mindste arbejdsmyrer bliver omkring fem millimeter, mens de største kan nå op omkring 14 millimeter.

Biologi og adfærd

Efter endt parring søger herkulesmyre-dronningen efter en træstub, en stamme på et fældet træ eller lignende træværk, hvor hun kan bygge sin rede. Myren foretrækker at anvende nåletræ til formålet, men kan undertiden også finde på at opsøge forskellige former for løvtræarter.

Dronningen graver sig ned i træet for at udforme sin rede. I denne rede opfostrer hun et kuld arbejdere, hvormed hun kan starte sin egen koloni, der efter noget tid kan vokse sig stor. En sådan koloni kan let komme til at indeholde mellem 2-3.000 individer. Undertiden anlægges der flere boer samtidig, de såkaldte ”satellit-bo”, som alle udgår fra samme kerne, nemlig hovedboet, hvor dronningen, larverne og æggene befinder sig.

Herkulesmyrerne graver deres reder i det blødere vårved. Tilbage står høstveddet tilbage som et tværsnit af regelmæssige ringe i træet. Foretager man et længdesnit af træet, vil myrernes udskejelser ses som lameller i træet. Mellem lamellerne findes der små åbninger, der er myrernes indre gangsystemer i træet. Ofte vil der også optræde små huller i træet. Disse huller er skabt af myrerne som en slags vinduer ud mod verden.

Myreboet holdes pænt og rent, og myrerne sørger for at holde gangsystemerne fri for smuld fra træet. Dette restaffald anbringes i træets hulheder eller bortskaffes gennem huller i træet; de såkaldte vinduer.

Herkulesmyrerne er mest aktive om natten. Derfor er det ikke uhørt, at man ikke ser meget til dem, selvom der findes et myrebo i nærheden af hjemmet. De lever hovedsageligt af insekter og andre lignende smådyr, men vil også gerne indtage søde plantesafter.

Skade

Herkulesmyrerne slår sig sædvanligvis især ned i sommerhuse i det nordjyske og nordsjællandske. Og her kan de være til stor gene. For slår de sig ned indenfor, vælger de oftest træ, der er en del af den skjulte konstruktion i sommerhusene, som mål for deres reder. Det betyder, at gulv, vægge og tagkonstruktioner er ideelle til deres formål.

Når myrerne angriber træet, udhuler de det fuldkommen. Det betyder, at herkulesmyrerne kan forårsage stor skade, da træet vil være fuldkommen ødelagt og ubrugeligt efter et angreb. Og modsat mange andre insekter vælger herkulesmyrerne fortrinsvis at angribe sundt nåletræstømmer til deres reder.

Forebyggelse og bekæmpelse

Selvom man ønsker at forebygge herkulesmyren, er det desværre ikke muligt. Dog kan man med fordel holde nøje øje med sin ejendom, om der skulle dukke tegn på herkulesmyrerne op. Ofte vil man ikke være i tvivl, da myrerne gerne valfarter ind og ud af huset. Hvis man konstaterer eller har mistanke om, at huset er angrebet af herkulesmyrer, bør man i første omgang kontakte sit forsikringsselskab.

Den bedste måde at slippe af med myrerne på er ved at finde frem til selve myreboet og destruere det. Men det kan være en vanskelig opgave, og ofte vil det ikke være nok at tage bekæmpelsen af myrerne i egen hånd. Det kræver for det meste hjælp fra en professionel skadedyrsservice at få sat en effektiv stopper for myrerne.

Herkulesmyrerne kan som beskrevet forårsage en del skade på træværket i beboelsen, og ved meget kraftige angreb kan det være nødvendigt at udskifte dele af træværket. Man bør i samme ombæring desuden altid behandle tilstødende træværk med et træbeskyttelsesmiddel. Hvis en udskiftning af træet ikke er nødvendig, kan der bores huller ind til myrernes bo, som behandles med et flydende træbeskyttelsesmiddel. Ved mindre angreb kan man forsøge at behandle angrebne hulrum med et myrepudder, ligesom myrernes ind- og udgange til og fra beboelsen bør behandles med spærrebælter af myrepudder.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel