Flagermusen er et helt særligt dyr. Den er nemlig det eneste pattedyr, der kan flyve aktivt. Flagermusen tilhører Chiroptera-ordenen, der består af flyvende pattedyr. Der findes cirka 950 forskellige arter rundt omkring i verden, mens der i Danmark findes op mod 17 arter. De mest almindelige flagermus i Danmark er dværgflagermusen, sydflagermusen, vandflagermusen samt skimmelflagermusen, der dog kun findes på Nordsjælland.
Flagermus-arterne er meget forskellige. Nogle ligner næsten hunde, mens andre er små størrelser på blot 4-6 gram. I Danmark er nogle af arterne endda sårbare og truede. Faktisk er alle flagermus her i landet fredede.
Udseende
Flagermusen er som beskrevet det eneste pattedyr, der aktivt kan flyve. Flagermusens to vinger dannes af en tynd hudfold, der befinder sig mellem flagermusens arm, hånd og fingre samt dens krops side og bagben, og kan spændes ud.
Der findes også flyvehud mellem halen og bagbenene, der fortsætter helt ned til fødderne. Fødderne er dog helt fri for huden. Fødderne har nemlig et helt andet formål, idet flagermusen bruger dem, når den hænger med hovedet nedad og hviler, eller når den skal kravle rundt på jorden. Det samme gør sig gældende for tommelfingeren, der også er fri for huden. I stedet er der her placeret en klo.
Biologi og adfærd
En flagermus’ kost består hovedsageligt af insekter. Flagermus er aktive om natten, så det er også på dette tidspunkt, de jager deres bytte. De orienterer sig ved hjælp af ekkolokalisering eller sonar. Flagermusen udstøder derfor små, korte ultralydsskrig, når den bevæger sig rundt. Når lyden fra disse skrig rammer et træ, en mur, et dyr eller insekt, opstår der ekkoer, som flagermusen opfanger. Det er med andre ord et ”lydbillede” af omgivelserne, som flagermusen bearbejder gennem sin høresans.
Det er også denne evne, der gør flagermusen i stand til at kunne bevæge sig så præcist og sikkert frem i mørket og opsnappe tegn på deres bytte – insekterne. Vi mennesker er ikke i stand til at kunne opfange flagermusens ultralyde. Deres frekvens ligger nemlig over den menneskelige høregrænse på 20 kHz.
Yngleperioden for flagermus ligger sidst på foråret eller i begyndelsen af sommeren, hvor hunnerne samles i kolonier på områder, hvor der er passende lunt og beskyttet. Eksempelvis under et hustag. En koloni kan bestå af mellem 20 og 200 hunner.
I enkelte tilfælde søger flagermus ind og overnatter på lofter og i udhæng på huse. Du kan læse mere om flagermus i huse hos Naturstyrelsen.
En hun får normalvis én unge, men hos enkelte arter er det dog ikke uhørt, at hun får to unger på én gang. De nyfødte unger er helt nøgne og aldeles hjælpeløse. Efter 4 til 5 uger begynder ungerne at træne deres vinger og tager deres første flyveture. Ungerne er lidt usikre i begyndelsen, men begynder hurtigt at mestre teknikken. På dette stadie er det ikke usædvanligt, at de små flagermuseunger kommer lidt på afveje. Eventuelt ind gennem et åbent vindue.
Flagermusenes parring foregår sidst på sommeren og om efteråret. Efter endt parring forbliver sædcellerne levende i hunnens livmoder, mens hun går i vinterdvale. Nogle arter samles i store flokke under dvalen. Undervejs i dvaleperioden kan flagermusene dog vågne spontant, og de benytter gerne lejligheden til at parre sig. Men det er først til det følgende forår, at hunnens ægløsning sker og dermed den egentlige befrugtning.
Selvom flagermusene undertiden kan vågne fra deres vinterdvale, er disse bratte opvågninger ikke gode for dem. Flagermus tåler nemlig ikke mange forstyrrelser, idet det kan tære på deres fedtlag.
Skade
I Danmark har flagermusen mange fjender og trusler, hvorimod den selv ikke udgør nogen trussel for nogen. Og modsat eksempelvis rotter eller mus gnaver de hverken i isolation eller træværk på boligen. I værste fald kan de ”putte” sig lidt i isolationen, hvilket ikke gør nogen nævneværdig skade.
Dog kan flagermus efterlade sig lidt spor i form af ekskrementer ned ad vinduer eller ydermure, ligesom de kan forårsage lidt støj- eller lugtgener. Deres ekskrementer kan medføre lugtgener og misfarvninger på gulve og vægge. Men intet, der er til fare for mennesker.
Forebyggelse og bekæmpelse
I Danmark er flagermusen fuldkommen fredet. Derfor må man på ingen måde forsøge at bekæmpe dem. Derimod bør man glæde sig over, at ens bolig og have kan tiltrække fredede dyrearter, så man kan opleve naturen på nært hold. I tilfælde, hvor flagermusene er til meget stor gene, kan man på nogle bestemte tidspunkter af året benytte sig af specielle udslusningssystemer, der sættes op, hvor flagermusene holder til. På den måde kan flagermusene flyve ud fra deres tilholdssted, men ikke flyve ind igen. De bliver altså tvunget til at finde et nyt tilholdssted. Perioden, hvor udslusning kan bruges er fra sidst i august til først i september, når ungerne er flyvedygtige. Samt i begyndelsen af maj, inden yngletiden, hvor alle individer er aktive og flyvedygtige.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"