Latin: Lepidoglyphus, Acarus, Tyrophagus, Tydeus, Cheyletus og Tarsonemus
Lagermider er mikroskopiske dyr, som holder til i og lever af frø, halm, hø og korn. Hvis lagerbeholdningen af en af disse bliver fugtig, kan der dannes svamp i beholdningen. Lagermiderne græsser på disse svampedannelser, og de kan være svære at slippe af med igen. Lagermider er overraskende overlevelsesdygtige, og de kan overleve selv under de mest ugunstige forhold.
Lagermider er hovedsageligt et problem i industrien, og de er sjældent noget, som privatpersoner må døje med. Ikke desto mindre kan de være et besværligt skadedyr for lagre af frø, halm, hø og korn. Lagermider kan især være besværlige at bekæmpe, fordi det ikke er nemt at påvise, at de befinder sig i ens lagerbeholdning.
Udseende
En enkelt lagermide vil nok ikke kunne ses med det blotte øje, selvom man vil kunne se dem som ”levende støv”, når de bevæger sig rundt i større antal. Dette er fordi en enkelt lagermide blot er 0,1 til 0,6 millimeter lang – altså på størrelse med et støvkorn.
Lagermider er desuden hvidlige til lys beige i farven, næsten som ubehandlet ris eller knogler. Dette gør det muligt for dem at ligne støvkorn for det blotte øje. Den enkelte lagermide har en stor krop og relativt små ben. Den gnaver sig igennem både svamp og kerner på frø, halm, hø og korn med små ”tænder” forrest på kroppen.
Biologi og adfærd
Typisk ser man faktisk flere arter mider leve sammen. I alt er der seks forskellige arter lagermider: Lepidoglyphus, Acarus, Tyrophagus, Tydeus, Cheyletus og Tarsonemus. Lepidoglyphus, Acarus, og Tyrophagus lever af svampevækst og kim, mens Tydeus og Cheyletus er rovmider. Det betyder, at de overlever ved at spise de tre førnævnte mider. Slutteligt er der Tarsonemus, som man desværre endnu ikke er sikker på, hvad egentlig foretager sig. Selv med mikroskop kan det nemlig være svært at finde ud af de forskellige roller som de seks arter spiller i deres eget, interne samfund.
Som med så mange mider og biller afhænger lagermidens formering kraftigt af temperatur og luftfugtighed. Dog er lagermider særligt resistente over for køligere temperaturer. De er blevet observeret til stadig at formere sig helt ned mod temperaturer på 2 grader. Dog behøver de relativ høj luftfugtighed. For at mider skal kunne formere sig og florere, skal der være en relativ luftfugtighed på minimum 65 %.
Skade
Først og fremmest er det selvfølgelig voldsomt uhygiejnisk at have svampevækst i frø-, halm-, hø- og kornbeholdninger, så midernes tilstedevær kan typisk være et tegn på, at en beholdning er fordærvet. Lagermiders tilstedevær påvirker selvfølgelig også kornets kvalitet, og hvis der er mange mider, kan kornet begynde at lugte råddent. Som nævnt kan nogle af lagermide-arterne desuden begynde at spise kimen, hvilket selvfølgelig heller ikke er godt for kvaliteten.
Desuden kan lagermider også være til skade for visse personer. Når mennesker håndterer det korn, der er inficeret med lagermider, vil lagermiderne hvirvle løs fra kornet (ligesom støv), og de kan indåndes og komme i øjnene, hvilket kan føre til irritationer. Nogle mennesker udvikler allergi over for lagermider, hvis de håndterer dem ofte i forbindelse med deres arbejde. Der er også tegn på, at lagermider kan være grundlag for udvikling af allergiske reaktioner i den generelle, danske befolkning.
Forebyggelse og bekæmpelse
Første problematik, der opstår, når man vil forebygge og bekæmpe lagermider, er at finde dem og påvise dem. Enten kan man få hjælp af professionelle, eller også kan man forsøge en lidt mindre præcis, men dog billigere og hurtigere metode. Ved at sigte en håndfuld af kornene vil støv drysse ned. Dette støv kan så undersøges for lagermider.
Når lagermider er påvist i ens korn, er den nemmeste måde at bekæmpe dem på at udtørre beholdningen af korn. Vandindholdet af beholdningen skal helt ned omkring 13,5-14 %, og endda gerne derunder. Bemærk, at rapsfrø specifikt skal udtørres helt ned til et vandindhold på 7,5 %.
Forebyggelse gøres bedst ved at holde ens beholdning tørt opbevaret, da der derved ikke kan opstå fugtigt nok miljø, til at den livsnødvendige svampevækst kan forekomme.