Bien – eller honningbien – er formentlig et af de mest kendte insekter i Danmark. Den går også under sit latinske navn Apis Mellifica og er både elsket for sine evner til at kunne bestøve blomster og lave den eftertragtede honning, men også frygtet for sit sviende stik.
Bien tilhører en meget lille gruppe af insekter, som det er lykkedes mennesket at gøre til en form for husdyr. Og for mere end 5.000 år siden var de gamle ægyptere nogle af de første, der havde bikuber.
Udseende
Honningbien hører til blandt de insekter, der er årevingede, ligesom vingerne er næsten glasklare. Honningbien er brun eller gul og er nærmest pelset på den forreste del af kroppen. Arbejderne bliver mellem 12-13 mm lange og dronningen ca. 20 mm lang.
På bagkroppens underside har bien en række kirtler, hvorfra den producerer voks. Det er denne voks, der benyttes til at bygge nye celler i biernes bo.
Biologi og adfærd
Bierne er en del af en højt udviklet organisation, der tilsammen udgør en enestående koloni med en dronning i centrum. Selve kolonien består udover dronningen af en lang række hanner samt en stor mængde arbejdere og kan tælle mellem 10.000 – 20.000 bier. Og denne koloni kan leve videre år efter år.
Dronningen er som beskrevet den helt centrale figur. Og hun nyder stor opbakning og pleje af sine hanner og medarbejdere, der sørger for at holde hende velfodret og veltilpas. Biernes indsats for dronningen sikrer, at hun kun skal koncentrere sig om én ting: nemlig at producere sine æg, som hun producerer i stort antal. En dronning kan producere op til 2.000 æg om dagen.
En dronning er ikke altid solidt plantet på sin trone i sit bo. Et samfund af bier kan nemlig danne såkaldte ”aflæggere”, hvor arbejderbierne bygger nogle ekstra store celler, hvori der bliver opfostret nye dronninger. Men bierne er kun interesseret i at have én dronning. Det betyder, at den gamle dronning bliver afsat fra sin trone og må finde nye græsgange. Ofte vil en del af koloniens bier dog følge med hende, og sammen danner de et nyt bo og et nyt samfund et andet sted.
Dronningen kan overleve i mange år og overvintre sammen med de arbejderbier, der fødes sent på sommeren.
Det er ikke uden grund, at begrebet ”flittig som en bi” eksisterer. For bierne er nemlig utrolig arbejdsomme. Men omfanget af det arbejde, som en bi foretager sig, afhænger af biens alder. Og bien vil gennemgå flere faser i arbejdet i kolonien, i takt med at den bliver ældre.
En nyudklækket arbejderbi vil i sine første levedage bruge sin tid på at rengøre boet. Herefter gennemgår bien en periode, hvor dens arbejdsopgaver består af at passe og fodre larverne. Derefter begynder en ny fase, hvor bien begynder at bygge. Til dette formål anvender den voksen fra sine kirtler.
Foruden disse byggeopgaver varetager arbejderbien arbejdet med at indsamle blomsterstøv og nektar. Og når bien når sin livs efterår, vil den tilbringe tiden som samlebi og hente forråd hjem til kolonien. For at fylde biens mave – også kaldet kroen – med nektar, må den besøge op imod 1.000 blomster. Og på solskinsdage kan bien tage op til 10 indsamlingsture.
Skade
Honningbier bliver ofte slået i hartkorn med murbier. Men der er forskel på de to typer bier. Og honningbier gør ingen skade på huset, selvom de skulle finde på at bygge deres bo under taget eller i hulmuren.
Faktisk er honningbier en værdsat kilde i vores haver. Det er som beskrevet dem, der er med til at bestøve havens frugttræer, bærbuske og blomster. Derfor kan man med fordel tiltrække bierne til haven ved at plante forskellige duftende blomster.
Forebyggelse og bekæmpelse
Selvom bierne oftest er ganske fredelige størrelser, så kan de placere deres bo nogle temmelig ubelejlige steder, hvor det generer i dagligdagen. Men da bierne er en skattet ressource i vores haver og natur generelt, er der ingen grund til at forsøge at bekæmpe dem. Hvis man ønsker at få fjernet et bistade, bør man i stedet kontakte Danmarks Biavlerforening, der kan formidle kontakten til lokale biavlere, der kan være interesserede i at afhente bierne. Du finder alle informationer på www.biavl.dk.