Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Honningbier

Honningbier

Bien – eller honningbien – er formentlig et af de mest kendte insekter i Danmark. Den går også under sit latinske navn Apis Mellifica og er både elsket for sine evner til at kunne bestøve blomster og lave den eftertragtede honning, men også frygtet for sit sviende stik.

Bien tilhører en meget lille gruppe af insekter, som det er lykkedes mennesket at gøre til en form for husdyr. Og for mere end 5.000 år siden var de gamle ægyptere nogle af de første, der havde bikuber.

Udseende

Honningbien hører til blandt de insekter, der er årevingede, ligesom vingerne er næsten glasklare. Honningbien er brun eller gul og er nærmest pelset på den forreste del af kroppen. Arbejderne bliver mellem 12-13 mm lange og dronningen ca. 20 mm lang.

På bagkroppens underside har bien en række kirtler, hvorfra den producerer voks. Det er denne voks, der benyttes til at bygge nye celler i biernes bo.

Biologi og adfærd

Bierne er en del af en højt udviklet organisation, der tilsammen udgør en enestående koloni med en dronning i centrum. Selve kolonien består udover dronningen af en lang række hanner samt en stor mængde arbejdere og kan tælle mellem 10.000 – 20.000 bier. Og denne koloni kan leve videre år efter år.

Dronningen er som beskrevet den helt centrale figur. Og hun nyder stor opbakning og pleje af sine hanner og medarbejdere, der sørger for at holde hende velfodret og veltilpas. Biernes indsats for dronningen sikrer, at hun kun skal koncentrere sig om én ting: nemlig at producere sine æg, som hun producerer i stort antal. En dronning kan producere op til 2.000 æg om dagen.

En dronning er ikke altid solidt plantet på sin trone i sit bo. Et samfund af bier kan nemlig danne såkaldte ”aflæggere”, hvor arbejderbierne bygger nogle ekstra store celler, hvori der bliver opfostret nye dronninger. Men bierne er kun interesseret i at have én dronning. Det betyder, at den gamle dronning bliver afsat fra sin trone og må finde nye græsgange. Ofte vil en del af koloniens bier dog følge med hende, og sammen danner de et nyt bo og et nyt samfund et andet sted.
Dronningen kan overleve i mange år og overvintre sammen med de arbejderbier, der fødes sent på sommeren.

Det er ikke uden grund, at begrebet ”flittig som en bi” eksisterer. For bierne er nemlig utrolig arbejdsomme. Men omfanget af det arbejde, som en bi foretager sig, afhænger af biens alder. Og bien vil gennemgå flere faser i arbejdet i kolonien, i takt med at den bliver ældre.

En nyudklækket arbejderbi vil i sine første levedage bruge sin tid på at rengøre boet. Herefter gennemgår bien en periode, hvor dens arbejdsopgaver består af at passe og fodre larverne. Derefter begynder en ny fase, hvor bien begynder at bygge. Til dette formål anvender den voksen fra sine kirtler.

Foruden disse byggeopgaver varetager arbejderbien arbejdet med at indsamle blomsterstøv og nektar. Og når bien når sin livs efterår, vil den tilbringe tiden som samlebi og hente forråd hjem til kolonien. For at fylde biens mave – også kaldet kroen – med nektar, må den besøge op imod 1.000 blomster. Og på solskinsdage kan bien tage op til 10 indsamlingsture.

Skade

Honningbier bliver ofte slået i hartkorn med murbier. Men der er forskel på de to typer bier. Og honningbier gør ingen skade på huset, selvom de skulle finde på at bygge deres bo under taget eller i hulmuren.

Faktisk er honningbier en værdsat kilde i vores haver. Det er som beskrevet dem, der er med til at bestøve havens frugttræer, bærbuske og blomster. Derfor kan man med fordel tiltrække bierne til haven ved at plante forskellige duftende blomster.

Forebyggelse og bekæmpelse

Selvom bierne oftest er ganske fredelige størrelser, så kan de placere deres bo nogle temmelig ubelejlige steder, hvor det generer i dagligdagen. Men da bierne er en skattet ressource i vores haver og natur generelt, er der ingen grund til at forsøge at bekæmpe dem. Hvis man ønsker at få fjernet et bistade, bør man i stedet kontakte Danmarks Biavlerforening, der kan formidle kontakten til lokale biavlere, der kan være interesserede i at afhente bierne. Du finder alle informationer på www.biavl.dk.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel