Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Bladrandbillen

Bladrandbillen

Bladrandbillen tilhører slægten med det latinske navne Sitona – også kaldet snudebiller – mens selve bladrandbillen går uden navnet Sitona lineatus. Denne art af snudebiller lever på ærteblomstrende planter, hvilket blandt andet tæller planter som kløver, ærter og lucerne.

Årsagen til, at bladrandbillen har fået sit danske navn, ligger i måden hvorpå billerne gnaver i bladene. Deres bid efterlader nemlig måneformede indsnit i bladrandene.

Udseende

Den voksne bladrandbille bliver mellem 4 til 5 millimeter lang. Kroppen er brunlig med striber, der løber ned over kroppen. Den forreste del at kroppen er smallere end resten af kroppen og fra hovedet udgår to følehorn.

Biologi og adfærd

Bladrandbillerne er synlige om foråret, når varmen melder sin ankomst, og de små biller begynder at dukke op fra deres vinterhi under blade og sten. Foråret er også tiden på året, hvor parringen går i gang. Efter parringen lægger hunnen sine æg. Det gør hun på en plante eller på den omkringliggende jord.

Efter larverne er udklækket, graver de sig længere ned i jorden. Ned til plantens rødder, hvor de fortsætter deres udvikling. Helt uden at gøre nogen nævneværdig skade på planten. Når de er fuldt udviklede, søger de op af jorden. Dette sker sidst på sommeren, hvor de kan findes i en større antal.

Skade

Undertiden anses bladrandbillen for et skadedyr. Som beskrevet lever billerne af ærteblomstrende planter, og det er også denne smag for disse planter, der er årsagen til deres ry som skadedyr. For bladrandbillen kan være en stor plage i landbruget, hvor de især optræder i stort antal i ærtemarker.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det er især i forbindelse med høsten af eksempelvis ærtemarker, hestebønner eller lupiner, at bladrandbillerne kan optræde i hobetal. Her kan det være nødvendigt at kontakte en skadedyrsbekæmper eller en konsulent indenfor have- eller landbrug for at komme problemet til livs.

Undertiden finder bladrandbillen også ind i vores boliger. Det sker på baggrund af en søgen efter føde eller et egnet sted for billen at overvintre. Og som regel er der blot tale om en enkelt eller en lille håndfuld, der mere eller mindre tilfældigt er søgt ind i boligen.

Hvis bladrandbillen er inde i boligen, er der ingen grund til alarm. Den kan nemlig hverken gøre skade på mennesker, bolig eller inventar, men højst være et generende element. Det er derfor heller ikke nødvendigt at sætte de helt store foranstaltninger i værk. Ofte er de nemmest at fjerne dem med en støvsuger, og ellers kan de dræbes med almindelig insektspray.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel