Bladrandbillerne er en snudebiller og tilhører slægten Sitona. Det danske navn har de fået, fordi billerne gnaver halvmåneformede indsnit i randen af planternes blade. De arter, der tilhører slægten Sitona, lever på ærteblomstrede planter som f.eks. kløver, lucerne og ærter.
Biologi og skade
Den stribede bladrandbille. Naturlig størrelse 4-5 mm.
Bladrandbillerne dukker op om foråret, når varmen har kaldt dem frem fra vinterhiet under blade og sten. Efter parringen om foråret lægger hunnerne deres æg på planten eller på jorden i nærheden af planten.
Når larverne klækker fra ægget, trænger de ned til planternes rødder. Her udvikler de sig uden at gøre nævneværdig skade på planterne. Den nye generation af bladrandbiller kommer frem sidst på sommeren og kan optræde i et meget stort antal.
Nogle bladrandbiller regnes for skadedyr i landbruget, og især den stribede bladrandbille (Sitona lineatus) optræder hyppigt i ærtemarker.
Bekæmpelse
Efter høsten af f.eks. ærtemarker, lupin eller hestebønner kan der lejlighedsvis være tale om en masseoptræden af bladrandbiller. I deres søgen efter føde eller egnede overvintringssteder kan billerne trænge ind i nærliggende huse. Som regel er der dog kun tale om et enkelt eller ganske få dyr, der tilfældigvis er kommet ind i boligen. Bladrandbillerne gør ikke skade på hverken mennesker eller bolig, og i dette tilfælde er der ingen grund til bekæmpe dem. Optræder de i et generende antal inden døre, kan de nemt fjernes med en støvsuger, eller dræbes med en insektspray.
Drejer det sig om tilfælde, hvor bladrandbillerne optræder som skadedyr udendørs, må vi henvise til en havebrugs- eller landbrugskonsulent.
April 2004