Bladrandbillen tilhører slægten med det latinske navne Sitona – også kaldet snudebiller – mens selve bladrandbillen går uden navnet Sitona lineatus. Denne art af snudebiller lever på ærteblomstrende planter, hvilket blandt andet tæller planter som kløver, ærter og lucerne.
Årsagen til, at bladrandbillen har fået sit danske navn, ligger i måden hvorpå billerne gnaver i bladene. Deres bid efterlader nemlig måneformede indsnit i bladrandene.
Udseende
Den voksne bladrandbille bliver mellem 4 til 5 millimeter lang. Kroppen er brunlig med striber, der løber ned over kroppen. Den forreste del at kroppen er smallere end resten af kroppen og fra hovedet udgår to følehorn.
Biologi og adfærd
Bladrandbillerne er synlige om foråret, når varmen melder sin ankomst, og de små biller begynder at dukke op fra deres vinterhi under blade og sten. Foråret er også tiden på året, hvor parringen går i gang. Efter parringen lægger hunnen sine æg. Det gør hun på en plante eller på den omkringliggende jord.
Efter larverne er udklækket, graver de sig længere ned i jorden. Ned til plantens rødder, hvor de fortsætter deres udvikling. Helt uden at gøre nogen nævneværdig skade på planten. Når de er fuldt udviklede, søger de op af jorden. Dette sker sidst på sommeren, hvor de kan findes i en større antal.
Skade
Undertiden anses bladrandbillen for et skadedyr. Som beskrevet lever billerne af ærteblomstrende planter, og det er også denne smag for disse planter, der er årsagen til deres ry som skadedyr. For bladrandbillen kan være en stor plage i landbruget, hvor de især optræder i stort antal i ærtemarker.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det er især i forbindelse med høsten af eksempelvis ærtemarker, hestebønner eller lupiner, at bladrandbillerne kan optræde i hobetal. Her kan det være nødvendigt at kontakte en skadedyrsbekæmper eller en konsulent indenfor have- eller landbrug for at komme problemet til livs.
Undertiden finder bladrandbillen også ind i vores boliger. Det sker på baggrund af en søgen efter føde eller et egnet sted for billen at overvintre. Og som regel er der blot tale om en enkelt eller en lille håndfuld, der mere eller mindre tilfældigt er søgt ind i boligen.
Hvis bladrandbillen er inde i boligen, er der ingen grund til alarm. Den kan nemlig hverken gøre skade på mennesker, bolig eller inventar, men højst være et generende element. Det er derfor heller ikke nødvendigt at sætte de helt store foranstaltninger i værk. Ofte er de nemmest at fjerne dem med en støvsuger, og ellers kan de dræbes med almindelig insektspray.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"